Redaktøren på AoC og hans ven og rejsemakker Jens S rejste i weekenden til Norge for at deltage i Norges største MTB løb og gravelløb, Nordsjørittet!.det var en fantastisk oplevelse, virkelig god organisation, super stemning hele ruten rundt og en rigtig fed rute! Vi kørte i den nye CX kategori, og selvom vi startede i vores egen CX startgruppe, nåede vi ikke mange kilometer ind på ruten inden MTBere og CXere kørte sammen, i øvrigt helt uden problemer! Det var en fantastisk weekend, som vi anbefaler på det varmeste, til alle danskere, både på MTB og Gravel.
Tekst og foto Uggi Kaldan | AltomCykling.dk
En frisk start… lidt for frisk
Nordsjørittet er 88km langt, og vi synes måske det var en lidt kort cykeloplevelse, at køre hele vejen til Norge, for blot at cykle den distance, så vi planlagde en masse ekstra cykling, som vi hovedsageligt ikke nåede ret meget af. Heldigvis er Jens og jeg på den front af samme støbning, vi elsker finde på sjove idéer, og har det helt fint begge to med at justere undervejs, hvilket der hurtigt blev brug for.
For at gøre selve løbsdagen lidt mere “spicy” havde vi besluttet at cykle en forholdsvis lige vej til start, på 70 kilometer. Jeg havde hjemmefra lavet to udgaver, en “let” 70km udgave på asfalt med 500hm og en noget mere “frisk” udgave på samme distance, men med noget grus og 1000hm… det skulle vise sig at Strava heatmaps for en gang skyld ikke leverede 100% da vi efter omkring 17 kilometer, trods det lignede et sted mange havde cyklet før, blev mødt af en lukket vej, et hegn på 2 meters højde spærrede vejen, og det lignede ikke dem der havde sat det op mente man skulle passere, hverken til fods, på cykel eller på anden vis, ny plan.
Vi måtte altså udenom, men navigation “on the fly” kan være noget tricky, så vi endte på en knoldet mark med en del ret store sten (altså sådan nogle på 50 x 50cm) og efter 2km af det, stødte vi så på et elektrificeret pigtrådshegn, som både gav os begge stød (fuck der var smæk på) og plantede et pig i mit baglår – heldigvis er jeg jo ret god til at styrte på cyklen med jævne mellemrum, så med stivkrampevaccinationen på plads for ca.12 måneder siden, gik jeg ikke videre i panik over en rusten metalspids i benet (det blev dog renset senere, hos en af de MANGE samaritterne der var til stede til cykelløbet).
Efter walk a bike, kom vi retur på ruten, men nu var vinden pludselig noget hårdere end de annoncerede 5m/s, nok nærmere 12m/s, direkte i fjæset. Jeg var egentlig ret godt kørende, men Jens led lidt med noget hoste og skulle bruge for mange kræfter på at holde den fart der skulle til for at nå til start, så vi besluttede at stoppe og se om der kunne findes en plan B, så vi nåede vores startstidspunkt. Der var ingen panik, worst case, vi cyklede til start, kom for sent og så måtte vi jo bare cykle ruten alligevel, sådan endte det heldigvis ikke. Jens foreslog vi kiggede på offentlig transport (toget), og genialt nok, 10km væk, afgik et tog 30 minutter efter, direkte til start!
Det nåede vi uden problemer, toget ankom i Egersund (startbyen) 10:05, og vores start gik 1km fra stationen, klokken 10:10. Det var ikke meget vi nåede at opleve startzonen, hvilket var en skam, for det så mega hyggeligt ud, men vi ankom bogstavelig talt som starten i vores gruppe gik. Vi kørte lige ind over måtten der registrerede vores starttid og så afsted! Det lyder stressende, men det var faktisk bare meget sjovt, stemningen var god, og vi grinede mest af alt af at vi helt mirakuløst var nået til starten!
En smuk rute, som kan cykles af de fleste!
Der er rigelig tid til at cykle de 88km (omkring 6 timer), og med sine omkring 1000 højdemeter er ruten heller ikke designet til at ødelægge deltagerne. De fleste hårde bakker ligger i den første halvdel af løbet, og herefter flader profilen så ud, dog med en lille “Norsjørittet specialitet” mod slutningen, i form af Tubakken, en +20% grusbakke der minder lidt om Kiddesvej i Vejle, blot på grus, en led banan hvis man har lidt ømme ben!
Starten af ruten var magisk med nogle virkelig fede og smukke passager grus og sceniske klippelandskaber, ikke rigtige bjerge, men noget længere stigninger end i DK. Rutens højeste punkt er 200 moh, så det er lidt længere bakker end vi er vandt til herhjemme, uden det dog stikker helt af. Klippeformationerne giver dog lidt en illusion af langt flere højdemeter end der egentlig er, det er vanvittigt smukt.
Nordsjørittet for a reason
Mellem bakkerne har arrangørerne fundet nogle ganske ikoniske steder, som på billedet herunder, hvor man ude langs kysten kører på adskillige virkelig flotte stier helt nede langs vandet, flere steder overvejede jeg seriøst lige at hoppe ud i vandet og køle ned, men det blev ved tanken, vandet var vist også kun 16 grader fik jeg fortalt i et depot, så det havde været pænt koldt, men det kan man jo ikke se på afstand. Ruten imponerede med bjerglandskaber, smukke grusstier langts havet, og flotte udsigtspunkter.
Ganske få steder blev man som CX rytter mindet om at Nordsjørittet oprindeligt er startet som et MTB løb, men teknisk er der ikke nogen forskel på at køre på den ene eller den anden cykel. Jeg mener i hvert fald ikke der var nogle steder der var decideret langsommere eller mere tricky på min CXer, end det ville have været på en MTB. En enkelt stigning inde i en skov måtte jeg dog klikke ud og trave op, men det skyldtes mere ryttere foran mig, end bakkens sværhedsgrad, her havde jeg måske holdt mig på cyklen på en MTB med lidt bedre greb / bredere dæk og lavere gearing, måske. Jens løb ind i samme udfordring på den bakke og måtte også trave op.
Der var også en skov med nogle rødder og sten, og en opkørslen på billedet herover var også LIDT teknisk, med lidt større sten som man skulle holde øje med på vej opad, men intet som ikke kunne forceres helt uden problemer, kun hvis man forsøgte at cykle hurtigt opad skulle man have lidt teknik. Ruten bød generelt på god variation, og rigtig god flow – det var simpelthen bare en sjov rute at cykle, og bestemt et niveau hvor alle på en MTB kan være med, og de fleste på CX også kan komme rundt helt uden problemer, endda uden at være smadret i kroppen bagefter. En perfekt motionsrute med udfordringer for både de hurtige og de knap så hurtige.
Mange frivillige, gode depoter og fantastisk stemning!
Ruten er skiltet så den kan køres uden GPS, men præcis som i DK har Nordsjørittet også oplevet sin del af sabotører der vender skilte, smadrer skilte og stjæler skilte, det er åbenbart sjovt at ødelægge andres oplevelser!? – nå men GPS anbefales altså, selvom jeg må sige at min oplevelse var at der var skilte hele vejen rundt, så i år var de måske (forhåbentlig) forskånet for den slags drillerier. Der var også flagposter i alle farlige sving, skilte ved farlige nedkørsler, og ikke mindst adskillige samarit-stationer undervejs, med andre ord, virkelig flot organisation!
Depoterne var ret gode, uden at være fantastiske, men der var 4 af dem på 88km!! – de serverede bananer, kanelgifler, boller, vand og energidrik – der var det samme udvalg i alle depoter, og man kunne måske godt have ønsket sig lidt variation undervejs, men ud fra et forplejningsperspektiv var der alt hvad man havde brug for, for at gennemføre løbet.
Derudover et tilsvarende antal service-stationer, hvor mekanikere stod klar og forsøgte at fikse de uundgåelige defekter der opstår i et motionscykelløb med over 1000 deltagere, høj klasse!
Flere steder undervejs var der tilskuere der hujede og heppede, særligt i starten på flere af stigningerne var stemningen virkelig god, det var imponerende så mange mennesker der havde valgt at bruge deres dag ude på ruten! Alle blev heppet over bakkerne, det var mega sjovt og fedt. Jens havde på dagen ikke verdens bedste ben, og da vi også holdt stille 20 minutter kort efter starten og tog os af en ung mand der var styrtet, så lå vi i den tunge ende af løbet – det gav mulighed for at opleve stemningen for dem der var mest udfordret på bakkerne, og de fik MASSER af opbakning, det var så godt. Både blandt ryttere, frivillige og tilskuere var der simpelthen bare super stemning.
Vores løb, Jens kørte steady, jeg kørte intervaller…
Allerede fra vores morgeneventyr stod det klart at jeg var noget bedre kørende end Jens, og jeg er ikke verdens bedste til at holde mig helt i ro når der er masser af energi i benene, så vi fandt en fin rutine hvor jeg fyrede den af opad bakkerne, og så ventede jeg på toppen til Jens rullede op, i sit “sweet spot tempo”, jeg havde kamera med på ryggen, så det betød jo også jeg kunne tage nogle fine billeder undervejs, perfekt. Jens gennemførte løbet på 4t 29 minutter effektiv køretid, jeg gennemførte på 3t og 39 minutter effektivt, men vi kom sammen over stregen!
Til sidst på turen, da vi nåede den tidligere nævnte Tubakken blev Jens dog alligevel noget irriteret på ungersvenden foran med kameraet, der kækt stod klar med kameraet, når han var på vej op, det blev til et ganske legendarisk billede!
Tak for et MEGA fedt løb… men hey vi kan da lige…
Tilbage på hotellet, var vi hurtigt ude af tøjet og så videre ud i Sandnes, der er en virkelig hyggelig by, masser af gode restaurant tilbud, og god stemning. For at komme til Norge tog vi færgen over fra Hirtshals, det tager 2,5 time, og så tager det 3 timer at køre til målbyen Sandnes. Her kan man tage bussen til starten i Egersund, eller cykle som Jens og jeg havde planlagt, så skal man bare planlægge det lidt bedre end os…
Udover Nordsjørittet byder området på den helt legendariske stigning Lysebotn som vi desværre ikke kunne nå i denne omgang, men vi nåede en tur på Preikestolen der også ligger tæt på (1 times kørsel og 1 times vandring, hver vej) – Preikestolen et gudesmukt udsigtspunkt, der i sig selv er en rejse værd. Nordsjørittet for vores bedste anbefalinger, fyld en bil med én eller flere venner og hop afsted, det vil du / I ikke fortryde!!
Tak for en fantastisk oplevelse!!
The bike – Specialized CRUX 2022
Jeg kørte på en Specialized Crux Pro – den var perfekt til opgaven, gearingen 44 / 11-36 var fint for mig, mens Jens var glad for at han havde lidt lavere gear at file på.
Ramme: Specialized CRUX PRO
Geargruppe: SRAM FORCE E-tap 1X AXS
Kassette: SRAM 10 / 36
Klinge: ALU GEAR 44T (oval)
Styrbånd: Supacaz
Flaskeholdere: Supacaz
Kæde: YBN
Fælge: Roval Terra CL
Dæk: Specialized Pathfinder, 38mm TL
Tubeless: Stans No Tubes Race Sealant + Dynaplugs
GPS: Wahoo Bolt