Jeg fik faktisk allerede invitationen i starten af august, men et stramt arbejdsprogram og en sæson der stadig i fuld gang, så blev aftalen, at det blev udskudt til off-season. Da vi nåede til oktober skrev Niels Kristian Andersen, skaberen af VirtuPro, at nu var det off-season, og at jeg godt kunne slæbe mig selv mod Flensborg til VirtuPro-domicilen. Derfor pakkede jeg tasken, lokkede min gode kammerat Michael Damm med, og tøffede derned.
AF JEPPE TOLBØLL / FOTO: JEPPE TOLBØLL, MICHAEL DAMM, NIELS KRISTIAN ANDERSEN
Hvem er Niels Kristian Andersen?
Personligt mødte jeg Niels Kristian da jeg var 15-16 år. Han var netop vendt hjem til Danmark igen, efter en karriere i Spanien, og var af en eller anden grund blevet lokket til at køre for Haderslev CK-75, som min klub hed dengang, som eneste A-rytter. Det var ham alle unge ryttere så op til, og lod sig inspirere af. Da jeg stoppede med at cykle som 2. års U19, stoppede min minimale kontakt til Niels Kristian også (som jo dengang udelukkende var cykelrelateret til enkelte fællestræninger), og det var først mange år senere at jeg stødte på hans navn igen.
Det var da brætspillet “World Cycling Game” blev lanceret. Så vidt jeg ved blev det til en rimelig stor succes, i forhold til hvor niche et brætspil om cykling må siges at være. Derefter hørte jeg i mange år igen ikke til Niels Kristian.
Men så ud af det blå dukkede han op på min radar igen, det var da jeg første gang hørte at Bjarne Riis og Lars Seier havde slået pjalterne sammen om at udvikle en “indoor cykel”. Og manden der stod ved siden dem, var sgu Niels Kristian! Sidenhen er samarbejdet med Riis og Seier ophørt, og Niels Kristian er igen en fri fugl. Nu var jeg blevet nysgerrig, og jeg begyndte at følge VirtuPro tættere.
Ankomst til Flensborg
Vi ankom til Flensborg, og jeg blev faktisk overrasket. Jeg ved ikke helt hvad jeg havde forventet, men jeg havde nok ikke forventet at prjektet var så langt, og så gennemført . Ikke fordi jeg forventede snusket biks, men det hele var bare lidt mere finpudset end jeg havde forestillet mig – det gav et ret godt første gangs indtryk.
“Du må tage billeder af det hele, bare ikke lige den her maskine” sagde Niels Kristian og pegede på en lille maskine, der vist var den device der styrede cyklens måde at beregne modstand på. Jeg var ikke helt sikker på at jeg forstod, hvad den præcist gjorde, men det var heller ikke vigtigt for mig, som sådan. Jeg er jo typen, der ikke nødvendigvis skal forstå hvordan tingene virker helt ned i detaljen, men blot have en ide om det. Det var kort sagt noget med fintuning og forskellige “steps”.
Der blev snakket meget om cykler og den såkaldte måde cyklen beregnede modstand på. Rent fysisk er det en magnetisk arm der kører ind i et fly-wheel, som reagerer lynhurtigt, og derved giver den lynhurtige respons på ændringerne i omgivelserne. Der blev også snakket meget om gamle dage, og anekdoterne kom i lid strøm.
Efter at have set på fysiske, gik vi videre til det man ikke ser. Den software der styrer hele udstyret. Helt specifikt talte vi først om det brugeren havde adgang til, alt efter hvilket abonnement de havde tegnet. Størrelsen på pakkerne, afgjorde hvor mange features der var adgang til.
Der blev også vist deres workout builder, som I min verden ville være afgørende for sådan et produkt. Træning på faste baner er i sig selv meget sjovt, men skulle man være rigtig seriøs med sin træning, så er strukturtræningen vejen frem.
De havde samtidig en masse statistikker omkring salg vi så, og hvornår cyklerne var i brug, og naturligt nok var det i landevejs-off season, at cyklerne var mest i brug.
Jeg fik en fornemmelse af, at de største kunder var fitnesskæder, mens private kunder (endnu?) ikke rigtigt var i nærheden af at være den primære kunde.
Nu til det sjove! Op på cyklen
Der blev givet en hurtigt visning af, hvordan det fungerede. Vi kørte en videorute fra Aabenraa, så vi kendte vejene en smule.
Vi fik klædt om, og kom på cyklen. Der blev sat et par virtuelle ryttere på, som i sjov hed Chris Froome, Kwiatkovski, Egan Bernal, og til sidst Alejandro Valverde – godt med én rytter der var ældre end mig… Alle rytterne var sat til en fast måde at køre ruten på, det det skulle jeg blot agere efter.
Noget af det jeg var spændt på, var draft, altså det at ligge i læ. Det var noget Niels Kristian havde påpeget meget, som værende “forkert” i Zwift.
Når man drafter i Zwift mærker man ikke umiddelbart draften virke, på den måde, at det bliver nemmere i pedalerne, men blot at man kan sænke sine egne watt pr. kilo for at oprette samme fart i draft. Egentlig burde man jo bare mærke at det blev nemmere, ved at ens hometrainer sendte mindre modstand ud. På VirtuPro-cyklen mærkede jeg netop at den i et splitsekund ændrede modstand, som hvis du ude på cyklen kom i læ af en anden rytter.
Et lille minus, når man nu er blevet vant til 3D-verdenen i Zwift, var at man ikke kunne se ryttere foran sig, eller ude i horisonten. Man skulle i stedet følge rytterne på venstre side af skærmen. Man kunne dog bruge hele vejen (på venstre siden) og kunne via knapperne på grebene styre højre og venstre for at finde draft.
Efter lidt tid besluttede jeg dog, at Valverde ikke helt var stærk nok i sidevinden, og derfor efterlod jeg ham, mens jeg drønede ud af Aabenraa. Jeg kendte ruten og vidste også at der kom en mindre bakke om lidt – der skulle jeg jo ikke have Valverde med, vel? ;)
Modsat Zwift og min Wahoo Kickr Core, så skulle jeg bruge gearene meget mere. Når procenterne ramte de 6-8 % stigning, så skulle man virkelig sidde på gearerne, for man kunne ikke bare presse den over i 53/14, som man ofte kan på Zwift.
Dog følte jeg dog at wattene ikke var helt on point. Jeg har ikke haft fx wattpedaler på, så har ikke kunne lave en direkte sammenligning, men jeg kender min krop ret godt, og det var lidt om om, at den nogle gange gav lidt for meget, mens den andre steder tog lidt. Da de 8 kilometer omkring Aabenraa var overstået havde jeg kørt med 350w i snit, og rent ud fra følelse, var det nok meget rigtigt. Det var i hvert fald ikke et tal, hvor jeg tænkte, at det var helt ved siden af. Så af snit tænker jeg, at den har været rimelig tæt på, mens den måske på ruten gav og tog lidt rigeligt til begge sider.
Selve det man kalder “road feel” hvor man bedømmer følelsen på cyklen på den måde at replikere hvordan en landevejscykel, og terrænet, der ramte den spot on. Man fornemmede små stigninger, akkurat som man gør udendørs.
Som den inkarnerede Zwifter, jeg efterhånden er blevet, så savnede jeg dog 3D-verdenen lidt, da det sætter mit race-instinkt mere i scene, men det er nok heller ikke helt fair at forvente, at et forholdsvis lille firma som VirtuPro, som har fokus på cyklen som første prioritet, går ud og laver en 3D-software som Zwift, som er markedslederne på nuværende tidspunkt, og samtidig også har en meget større økonomisk muskel med over 500.000 brugere (tal fra april, via Zwiftinsider.com).
| Fordele | Ulemper |
|
|
Alt i alt en fed og lærerig oplevelse. Jeg er sikker på, at VirtuPro kan gøre spinningtimerne MEGET mere sjove, end blot at sidde og høre på en instruktør, mens man samtidig, hvis man er heldig, har en skærm der viser watt.
Zwift og VirtuPro har haft samtaler, fortalte Niels Kristian, hvilket ikke er nogen hemmelighed, men hvordan fremtiden og et potentielt partnerskab ender ud, må tiden vise.
Tanker om cykling som eSport?
eSport og cykling er på vej frem, det kan der efterhånden ikke være nogen tvivl om, efter at UCI under dette års landevejs VM offentliggjorde at de har planer i den retning.
Jeg er personligt blevet en del af Danmarks første kommercielle eSports hold i cykling. Holdet kaldes Fusion Esport Cycling Team powered by SiS & Wahoo. Det har jeg gjort fordi jeg gerne vil være med til at udvikle indoor-cykling, og fordi hele projektet i sig selv var skide interessant. Men selve mit engegement i Fusion ECT må vente til en anden dag, dette omhandler mere den generelle tilgang til eSport.
For er det overhovedet en sport, spørger man nok? Og ja, det er det vel, i og med, at der stadig skal lægges watt i pedalerne for at få den virtuelle cykel til at bevæge sig. Men er det så rigtig cykling? Nej, hvis man mener rigtig cykling, er at cykle i alt slags vejr, køre i felt osv., så er det ikke rigtig cykling.
Der kan dog efterhånden ikke være nogen tvivl om, at effektiviteten ved indendørstræning (såfremt man ikke bare padler rundt) giver mere end udendørs, set ud fra rent tidsforbrug. Nogle vil dog mene, at man få mere mentalt ved at cykle udenfor i lortevejr, og det er måske rigtigt. Nogle har brug for den mentale kamp med sig selv, for at kunne overleve det i cykelløbene, andre har ikke.
Lige nu er Zwift den alt dominerende platform, ser det ud til. Bkool er der også, men man fornemmer at de konstant mister terræn. Hvem kan udfordre Zwift lige nu? Umiddelbart ingen, men det skal nok komme, når flere får øjnene op for indoor. Zwift er overhovedet ikke perfekt, og jeg kunne nok komme med 10-15 forslag på stedet, der ville gøre MIN oplevelse bedre med Zwift.
Vigtigste af alt er at huske, at Zwift er en kommerciel platform. Derfor kan det være rigtig svært for UCI at sige, at Zwift er det eneste rigtige, i forhold til indendørs cykling. Det ville være lidt det samme, som at sige at alle ryttere til VM skulle køre Pinarello, hvilket ville være enormt konkurrenceforvridende. Eller at alle smarttrainers der var koblet op til Zwift skulle være en Wahoo Kickr (og selvfølgelig den dyreste model).
Hvor står eSport så?
Jeg har ikke svaret, men der skal nok nogle helt basale industrielle standarder til, før man helt ville kunne gøre eSport sportslig fair, så man ikke skal slås med miskalibrerede wattmålere, vægtdopere og hvad der ellers kan fifles ved. På sigt vil der naturligvis også opstå mere sofistikerede former for snyd, i takt med at prestigen ved at vinde online vinder frem. For der er ingen tvivl om at online cykling ikke går hen og forsvinder i morgen.
Der vil komme store kommercielle arrangementer online, hvor deltagerne kører på deres ecykler. Der er masser af sjov udvikling i sigte, og masser af udfordringer at tage fat på, både for UCI, og for de kommercielle parter på markedet.
Vi er kun i den spæde start, og intet var nemt i starten, tænker jeg. Men det er sjovt at være, helt fra begyndelsen, så hop ud i cykling på Zwift, Bkool og hvad der ellers findes – det er super sjovt!