Efter en del måneders tavshed er jeg endelig tilbage med et skriv. Det var været en begivenhedsrig vintersæson indtil nu, hvor stort set alt har flasket sig som det skulle.
AF JEPPE TOLBØLL
Pausen, der aldrig blev en pause!
I oktober var planen egentlig at jeg ville køre mest på lysten og ikke tænke over træningen overhovedet. Det lykkedes også at give hovedet en mental pause, men kroppen kom aldrig helt ned i gear.
Jeg føler dog ikke, at det gjorde noget, for jeg havde nok mere brug for en mental pause end en egentlig fysisk pause. Så jeg brugte ca. 30 timer på min hometrainer, udelukkende med Zwift-races og kun 4 timer ude på egentlig asfalt. Jeg syntes, det var sjovt at være i gang, og med det nyoprettede eCykling-hold, FUSION ECT p/b SIS & Wahoo, så gav det en ekstra motivations faktor til træningen.
Nye udfordringer og ny klub
I november forlod jeg posten som formand i Haderslev Starup CK. Det var på en måde en ret vemodig beslutning at forlade posten, men afgørelsen var blevet truffet måneder forinden, da en samlet bestyrelse måtte erkende, at vi ikke magtede at afholde vores licensløb, og derfra faktisk gik til at lukke hele vores licensafdeling ned. Derfra så jeg ingen grund eller motivation til at skulle være formand i en motionsklub, når min passion jo lå i licens-delen af cyklingen, samt det at kunne være med til at udvikle unge ryttere – ryttere vi iøvrigt ikke havde formået at fastholde eller tiltrække.
Kort tid efter kunne jeg så afsløre min nye klub, som i 2019 bliver Give CK. Jeg kunne sagtens have valgt klubber i mit umiddelbare nærområde, men det ville betyde, at jeg ikke ville have klubkammerater omkring mig, uanset om jeg valgte B- eller A-klassen for 2019, så det var ikke umiddelbart aktuelt. Derudover havde jeg løst snakket med Thomas Gjødsbøl og Mads Mondrup (begge B-ryttere, hvoraf Mads nåede op i A-klassen i 2018). Samtidig har Give CK søsat et projekt om at udvikle egne ryttere til A-klassen, og det er et skide fedt projekt de har gang i. Janteloven findes ikke i Give, og de har store planer, og det er bare en fornøjelse at være en del af, selvom jeg ikke lige her om vinteren får trænet så meget i Give.
Vi har indtil videre haft 2 træningssamlinger, hvor hele licensafdelingen har været samlet i en weekend. Den første var i december i Give, mens den seneste var ovre ved vestkysten.
Jeg har allerede søgt min licens og jeg har besluttet mig for at tage en hel sæson i A-klassen. Som det ser ud nu bliver det kun med Mads Mondrup som klubkammerat, selvom vi prøver (forgæves) at overtale Thomas Gjødsbøl! :)
Træningen?
Jeg har oktober, som var “off-season” ramt små 34 timer, mens jeg i hhv. november og december ramte 46 og 47,5 timer.
Januar blev dog den helt store måned for mig, med 66 timer, hvilket er den måned jeg har trænet allermest nogensinde.
Primært består min træning af intervalbaseret træningen indendørs i hverdagene og udendørsture i weekenden, hvor der bliver kørt længere.
Jeg er synes selv at det hele forløber næsten efter planen. Jeg har dog i perioder kørt lidt på grænsen, og har måtte holde lidt igen for ikke at brænde ud for tidligt, men motivationen er lige for tiden KÆMPE stor.
Jeg har ingen ide om, hvor meget de andre A-ryttere træner, og jeg prøver virkelig ikke at sammenligne mig med andre. Jeg træner det jeg føler, at jeg har energi og overskud til. Om det er nok vil tiden vise, men jeg har en ide om, at hvis jeg blot ligger lidt ekstra oven på i forhold til sidste år, samtidig med en planlagt træningslejr i Calpe i marts (sidste år trænede jeg kun i DK), så må mit niveau trods alt blive bedre.
Hvad angår vægten, så går det ret godt. Jeg fik i november pint mig selv ret godt og kom faktisk ned på 91 kilo i starten af december. Dog måtte jeg nok sande, at den gav et rimelig bagslag, da det store selvpineri udløste et lille rebelskoprør og da jeg på vægten igen lige før jul var den igen på 92 kilo, og nytårsdag på 93 kilo. Jeg er igen tilbage på 92 kilo, men er holdt op med at pine mig selv. Det kan jeg ganske enkelt ikke holde til – på det punkt er jeg nok for mentalt svag.
I januar har jeg ikke talt kalorier, men i stedet blot skåret alt slik væk. Når jeg er sulten tager jeg en 200 kcal-proteinbar, som både giver mig følelsen af en chokoladebar, og samtidig mætter mig. Det er trods alt bedre end at køre 1000 kcal chip i fjæset. Og det har virket. Der røg 1 kilo i januar, og jeg tror jeg kan fortsætte den tendens. Selvom 91 kilo i mange cykelryttere-ører lyder af meget, så er det trods alt 2-4 kilo mindre end hvad jeg kørte med i sidste sæson, hvor jeg i løbet af sæsonen faktisk tog lidt på igen.
Kan jeg i år holde mig omkring 89-90 kilo så vil jeg være mere end tilfreds. Min FTP er på 433w lige nu, så en 4,8 w/kg for en 90 kilo tung gut er ikke helt skidt – såfremt jeg når derned.
Hvad med de sidste 2 måneder før sæsonstart?
Jeg vil gerne se om jeg kan få bygget mere træning på. Kan jeg ramme omkring de 65 timer i februar så vil det være godkendt, med 3 dage mindre end i marts. Jeg når næppe op på +70 timer i marts, jeg tror ikke kroppen kan holde til det, men det kommer helt an på hvor meget jeg får smidt i bogen i Calpe, som jeg tager afsted til i uge 10. Der skal vi være i en uge med Give CK, og jeg GLÆDER mig som sindsyg.
Jeg har besluttet mig for, at jeg maks vil køre 2 Zwift-løb, fra nu af, i ugen indtil april. Løbene er ganske enkelt for hårde og giver nemt 80-85 TSS på en time for mig, hvilket bliver for hårdt hvis jeg samtidig skal have overskud til at træne andre parametre.
Sæsonen starter d. 31. marts i Rødekro.