Usædvanligt mildt cyklecrossvejr i Aarhus.
Det var i hvert fald ikke vejr, man normalt forbinder med start November. Sol og hen på dagen, og let skyet var hvad vejret bød rytterne til Postcup, på den grønne plads i Åbyhøj/Aarhus, der efterhånden mest er kendt for at lægge grund til Northside Festivalen. Århus Mountain Bike Klub (ÅMK) stod bag løbet, som skulle vise sig at være velbesat i alle licensklasserne. 81 ryttere var med på dagen, og særligt var det at bemærke at 12 dame og pige-ryttere, havde fundet frem til pladsen.
Af: Simon Zdrenka
Tolv dame og pige-ryttere, det lyder ikke af meget, men faktisk er det flere kvinder end hvad der normalt dukker op til DM, eller det nylige UCI Cross i Kronborg. Et tegn på at det måske går i den rigtige retning for damecross! Fedt. ÅMK er ikke nybegyndere, når det kommer til at arrangere crossløb er der er en stolt tradition i klubben, for årligt at sætte et mærke i kalenderen, og indbyde til den klistrede vintersport.
Traditionen er igen i år ført videre af Michael Nicolajsen, som har været hovedmanden bag eventet flere gange. En stor udfordring, som arrangør, er sjældent ideer, men nærmere manglen på hjælpere til de praktiske ting. Når man skal sætte en 2,5 km rute op med tekniske udfordringer, pavilloner, start og målbarriere samt vandforsyning og strøm, så begynder det at spidse til når hænderne er få. For mange danske crossløbs arrangører betyder det også oftest, at man må spare på de mere kreative indslag, da tiden ved siden af fuldtidsjob og familie, kan være svær at finde. Fra mit synspunkt kan jeg kun opfordre til at støtte ens egen klubs løb. De har sgu brug for det!
Ud fra hvad jeg kunne læse, så havde ÅMK kun 9 hjælpere til deres løb. De brugte dem dog til gengæld smart. Ruten var markeret med minestrimmel 95% af vejen rundt, start og mål var opstillet med rigtige barrierer hvilket var lækkert, indskrivningen fungerede, dejligt glidende og med en positiv attitude. Det er i det hele taget lækkert at blive mødt af nogle glade mennesker, det giver bare mere energi til resten af dagen.
Hurtig rute med teknik og tons, men ikke vildt idé rig.
Ruten var en relativ hurtig en af slagsen. Den seneste tørhed i vejret gjorde underlaget rimelig fast med undtagelse af enkelte steder. En “stor motor” var helt klart den vigtigste force på denne rute. Mellem de tekniske stykker var der lange stræk og en enkelt blid stigning, hvor der skulle trædes til.
De tekniske aspekter bestod blandt andet af en lang trappe, som måske var lige til den smalle side. Jeg oplevede heldigvis ikke nogen store problemer, men havde der været endnu flere ryttere med, så kunne det godt have givet problemer i forhold til at hente ryttere med en omgang. En kammerat pointerede dog at han i den bagerste del af feltet måtte vente næsten 15 sekunder før han kunne komme op på første runde. Det er nok lige rigeligt. Ud over trappen var der en meget mudret nedkørsel, et par glatte sving og en kort men stejl opkørsel hvor man måtte af cyklen. Et par bumme gav den tredje og sidste forhindring hvor man måtte af og på.
Ruten havde et godt skiftevis flow mellem teknik og tons. Var man lidt snu, kunne man godt hente et par sekunder på de glatte og tekniske steder. Mudderet var leret, så et par gode klikpedaler og cleats viste sig vigtigt. Et par steder skulle man igennem noget ”ikke særlig cross agtigt” -buskads og der savnede jeg at man lige havde trimmet det. En rytter foran mig blev spiddet af en gren og råbte i smerte. Jeg selv var også inde og få lidt grene i hovedet. Not cool.
En anden feature var det man kalder en snegl. Meget svær at overhale i og ikke særlig spændende at køre. Her havde jeg måske hellere set at man havde forsøgt at udnytte bakkens lette offcamber med nogle mere traditionelle sving.
Suppe og effektiv cykelvask holdte humøret højt
Et kudos skal der lyde for cykelvasken. 4 haner på haveslangen gav mange mulighed for samtidig at kunne vaske det genstridige og meget lerede mudder af. Det er sgu bare træls at stå i kø og vente alt for længe på at få vasket cykel når man begynder at fryse, så super lækkert at man havde prioriteret det.
Et vigtigt element er også at tænke på tilskuerne. Området var meget åbent, overskueligt at spassere rundt i, og gjorde det relativt nemt at holde øje med en bestemt rytter. Man havde samtidig lagt ruten, så rytterne passerede i nærheden af målområdet to gange per runde. En lille bod med kaffe, en eftersigende lækker suppe til en 10’er og kage var også sat op, så der var lidt at varme sig på i det ellers så fine vejr. Super fint!
Et par ting kunne jeg dog godt have ønsket bedre. Der var meget lidt eller ingen musik når der var pause på speakeranlægget. Det kunne være fedt hvis man havde lidt mere fokus på stemningen ud over generel information.
Der blev skrevet en optakt til løbet i Aarhus Stifttidende, på Cykelmagasinet, og naturligvis på AltomCykling. TV2 Østjylland var også også ude og lave en fin reportage fra løbet. Det er rigtig flot mediedækning, men jeg savnede dog også lidt mere nutidig markedsføring på facebook og sociale medier fra arrangørens side. Facebook-eventet kunne godt være opdateret lidt oftere, men jeg har også forståelse for den i forvejen pressede arbejdsressource. Udefra set er det dog ærgerligt, at så flot et arrangement ikke trækker flere tilskuere. Det skal også siges at der er løb i kalenderen der markedsføres bekymrende lidt i forhold til så det er ikke fordi ÅMK halter!
Alt i alt et godkendt løb og en reminder til andre klubber om at man med relativt få resourcer sagtens kan stable et fint og velfungerende cross-event på benene. Der er stadig god plads i terminen i oktober og december til flere løb så jeg kan opfordre klubberne til at overveje det til næste år. En anden mulighed kunne være at to klubber gik sammen om et stort løb så man evt. kan få hævet baren! Måske med endnu et C2 løb på UCI niveau som i Kronborg? Jeg er sikker på at havde ÅMK haft flere hænder havde de også givet den ekstra gas. At der var masser af besøgende fra Sjælland viser med al tydelighed at folk er sultne nok for at kører distancen og komme til løb.
Fuldstændig genial start – for mig
Inden løbet havde jeg sagt til mig selv at det mest af alt handlede om løbstræning. Uanset hvad skulle jeg bare få det bedste ud af det. Det gav mig ro i maven. Løbet er kun mit andet i licensregi og det er svært ikke at komme til at tage det for alvorligt, så det at holde sig selv ”cool, calm and collected ” kræver stadig lidt øvelse. Specielt når pulsen kommer op.
Jeg havde en fuldstændig genial start. Altså bortset fra at jeg kom 5 sekunder for sent hen til startområdet, så jeg blev henvist til bagerste række. Da startfløjtet havde lydt kunne jeg dog ikke holde mig tilbage. Jeg vandt med det samme en sandwich-duel mellem et par andre ryttere. Dernæst sejrede jeg i duellen om inderste bane i første sving. Jeg passerede yderligere et par ryttere på langsiden hen mod sneglen.
Jeg valgte at kører den brede linje hele vejen rundt. Det skulle vise sig at være mit bedste move på dagen da jeg til allersidst fik klemt mig ind og passerede 5-7 ryttere på en gang. Da vi nåede trappen var der endnu en flaskehals. Et rytter snubler og blokere to andre ryttere, men efterlader vejen åben for mig. Perfekt. Da vi nåede start/mål havde jeg taget omkring 20 ryttere på første runde. Bum.
Herfra blev det hårdt. Pulsen var helt i vejret og jeg blev lidt for grebet af at holde hjul på ryttere, som nok var lidt over mit niveau. Det føles skide godt at passere den ene rytter efter den anden. Her skal jeg nok blive lidt bedre til lige at gribe fat i mig selv og mærke efter, om jeg tror jeg kan holde dette tempo til mål. Jeg holdte mig heldigvis overvejende fri for større tekniske fejl og på de første runder havde jeg stadig synlig kontakt med de forreste.
Fik måske ikke disponeret helt perfekt, men damn, det går sgu godt!
Et par sving var så glatte at jeg besluttede mig for konsekvent at løbe dem. Helt klart et move som endte med at kunne betale sig. De sidste runder blev lidt nervepirrende. Jeg lå på 2. plads i B klassen. Jeg var lige blevet smidt af en A rytter, som jeg havde ligget med igennem det meste af løbet. Mine omgangstider tumlede lidt. Energitanken begyndte at nå bunden. En anden B rytter, Simon Qvortrup, kom op bagfra og passerede mig hensynsløst, jeg hænger på, men var faktisk lidt ved at miste modet, men så kunne vi pludselig se Nicolaj Nicolajsen, der begyndte at komme til syne ikke frygtelig langt ude i horizonten.
Denne kamp skulle tydeligvis gå hele vejen til stregen. Jeg måtte grave virkelig dybt til sidst. Simon satte mig ret hurtigt efter, men Nicolaj ramte tydeligt muren på sidste runde og kom nærmere og nærmere. Jeg hentede voldsomt på den sidste halve runde og gav den alt på opløbet, men måtte ”nøjes” med en meget tilfredsstillende 3. plads i B ud af 21.
Podiet endte med at slutte inden for 8 sekunder, så med en lidt anden disponering kunne det måske være sluttet anderledes. Uanset hvad lover det virkelig godt for resten af sæsonen. Der var knap 40 ryttere med i dagens sidste start og jeg sluttede som 9’er samlet. Mit bedste resultat indtil nu og lidt premiepenge rigere. Det går næsten lidt for godt?
Læs om Simons licensdebut i Cross i hans beretning fra Kronborg. Se alle Uggi Kaldans billeder fra ÅMKs Post Cup, på AltomCykling.dks Facebook side: HER
Fakta: Simons setup på dagen:
Gearing: 42/19
Dæktryk: 23psi
Dæk: Challenge Fango TE front, Grifo TE bag.