The Wife of Bicimed.com owner Thomas serving pasta © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk 2015
Pasta serveret med et smil, det gør godt når man har trætte stænger © Photo: Uggi Kaldan // AltomCykling.dk 2015

Mallorca Del 2: Tysk cykelhandlers kone fixer pasta til trætte cykelryttere

Jeg har selv min kæreste og datter med på tur, jeg skal arbejde, og min kæreste skal skrive en opgave, indtil videre fungerer det glimrende med arbejdsferie. Faktisk er vi ikke det eneste par der har set lyset i det der med at være fælles om at arbejde, vores lokale cykelsmed (her på rejsen) har også optimeret sin butik, og fået konen med på vognen!

Af: Uggi Kaldan

Cyklen skal virke, og man skal have noget og spise!

De to ting kommer man ikke udenom når det er cykelferie vi snakker om. Derfor giver det som cykelsmed meget god mening at bruge den spanske siesta (hvor hverken en skandinav eller en tysker  med respekt med sig selv, kan få sig selv til at sidde og fede den i 3 stive timer) på at kokkerere en omgang pasta, og herefter servere det til de cyklister, der alligevel hver dag bruger ens biks, til at få hjælp med de småting der altid liiiiiiige skal justeres, inden Mallorcas landeveje skal besejres.

Sådan har vores lokale tyske cykelsmed i hvet fald tænkt, og hans kone står derfor hver eftermiddag med et stort smil og serverer pasta for os, mens hendes mand Thomas med jævne mellemrum kigger forbi, inde fra sin cykelbutik ved siden af, som regel med en eller anden dårlig undskyldning (tror jeg) – for jeg har ham mistænkt for at det mest af alt bare handler om lige at fange et smil eller et klem fra sin bedre halvdel. Det holder 100%

Bicimed.com in Mallorca a great place for bikerental © Photo: Uggi Kaldan 2015 // AltomCykling.dk
Cykelbiksen hedder naturligvis Bicimed, det er faktisk tiltalende at en cykellæge efterser ens kære cykel, det hyggelige spisested ligger bagved © Photo: Uggi Kaldan 2015 // AltomCykling.dk

Jeg (redaktøren) er inviteret til Mallorca af Bravo Tours og CyclingPlanet, og du kan læse meget mere om min tur, i næste nummer af magasinet.