Cykel året 2014, Feltet.dks årbog © Grafik: AltomCykling.dk 2014
Cykel året 2014, Feltet.dks årbog © Grafik: AltomCykling.dk 2014

Oplagt julegaveidé: Cykelåret 2014 er på gaden!

Feltet.dk har sendt Cykelåret 2014 på gaden!

Der er et eksemplar på vej til gennemlæsning og anmeldelse her på bloggen. I starten af julemåneden kan du læse anmeldelsen af bogen, og måske få den noteret på ønskesedlen i god nok tid til, at den kan ligge under træet juleaften?

Af: Keen Frisk

Her er noget jeg helt personligt glæder mig til, Cykelåret 2014 er skrevet af kapaciteten Jesper Ralbjerg, forfatteren bag den anmelderroste ”Tyve Tinder i Tour de France”, i samarbejde med en række skribenter fra Feltet.dk.

Danske talenter og ryttere i fokus, mere af det tak.

Udover at dække cykelåret der gik, både nationalt og internationalt, så dækker bogen også, hele spektret af den hjemlige, danske cykelsport: Fra ungdomsrytternes fortsatte dominans i løbet Paris-Roubaix, over banesporten, til de kvindelige danske ryttere samt naturligvis de danske ryttere i det professionelle felt, heriblandt danskerne på Tinkoff-Saxo. Et område der måske ikke altid opnår den dækning man kunne ønske sig, så det glæder jeg mig personligt meget til at læse.

Bogen baserer sig på forfatternes enestående adgang til danske og udenlandske ryttere, sportsdirektører og andre inden for cykelsporten. Årbogen indeholder tillige reportager fra store og betydningsfulde løb i ind- og udland, fra endagsklassikerne til VM, Giro d’Italia, Tour de France og Vuelta a España.

Kan du simpelthen ikke vente med at få bogen i julegave – så kan du købe den med det samme her.

Cykel året 2014, Feltet.dks årbog © Grafik: AltomCykling.dk 2014
Cykel året 2014, Feltet.dks årbog © Grafik: AltomCykling.dk 2014