I starten af August blev der kørt Tour de Vestfyn og AoC havde Daniel Vestergaard til start i dette glimrende løb. Løbet er rimeligt fladt med en god håndfuld bakker til sidst. Mon revisoren kunne få skægget med over bakkerne og med ind til mål?

Af Daniel “Revisoren” Vestergaard | Foto Tour de Vestfyn

Hvis du ikke fryser når du starter…

Endnu engang havde jeg fundet vej til Middelfart for at prøve kræfter med de 125 km rundt i det vestfynske. Jeg var dog langt fra den eneste, ca. 900 andre cykelryttere, motionscyklister osv. rundede start- og målområdet på Gl. Banegårdsvej i Middelfart inden løbets 5 distancer (125, 75, 50, 25, 10) var blevet afviklet.

Det må siges at være en ganske pænt fremmøde, især når vejret ikke just matchede den uvant varme sommer vi har haft. Netop vejrskiftet fik mig nærmest til at gå i panik og klemme mig ned i en langærmet trøje. Det fortrød jeg delvist senere.

Tour de Vestfyn 2018

Mine tidligere erfaringer med løbet er, at de første 100 km er relativt flade, bakkerne kommer på de sidst 25 km. Derudover er der mulighed for at komme i et ret stærkt felt, hvis man rammer startgruppe 1. Teknisk set rummer hver startgruppe max 75 ryttere, men bare i den side hvor jeg stod var der mindst 10-12 stykker der sneg sig under afspærringen.

Vi var nok tættere på 100 der rullede af sted da klokken ramte 9:30. Løbet startede lidt nervøst gennem Middelfart efter masteren, den gamle brandbil, og det var tydeligt at alle gerne ville sidde fremme når vi ramte sidevinden udenfor byen. Efter de første 10-15 km var feltet mere ’sat’ og den nervøse kørsel overstået.

De analytiske evner fik et “reality check”

Jeg lagde mig ned i den bagerste del af feltet i håb om at kunne køre løbet lidt ligesom sidste år. Det blæste ret meget, mere end jeg i hvert fald lige havde regnet med, så jeg lavede en lynskarp analyse, hvoraf resultatet blev, at folk ikke ville køre væk fordi det blæste for meget. Kort efter jeg nåede til den konklusion var 4 mand kørt væk, dem så vi først i målområdet.

Derudover gik det meget fint indtil vi var ca. halvvejs, hvor yderligere ca. 11 ryttere slap væk. Jeg så mig derfor nødsaget til at tage del i føringer, så vi kunne få de 11 tilbage i folden, de skulle jo bruges så vi kunne hente de 4 forreste. Når de så var hentet kunne jeg sætte mig ned og slappe af igen.  

Tour de Vestfyn 2018

Ideen var god nok, synes jeg selv, men feltet gjorde ligesom Team Sky når konkurrenternes løjtnanter sætter tempo; de lod mig bare køre. Så sad man der, på mellemhånd og fik alt for meget vind. Det lykkes dog at komme op til to fra Cykel Motion Odense, og sammen gjorde vi en hæderlig indsats for at lukket hullet, men kom næppe tættere på end 15 sekunder – og så kørte vi forkert.

På billedet er det i øvrigt ikke skribenten, men en anden lykkeridder der fik lov til at sidde og stege i alene i front… 

Det afgjorde sagen (for mig)

Eller vi missede simpelthen et sving i vores iver, vi kom dog hurtigt tilbage på rette vej, men jeg knækkede fuldstændigt mentalt på det (vi var nu næppe kommet op alligevel) og vi røg hurtigt tilbage i feltet.

Tilbage på min plads bagerst i feltet kunne jeg godt mærke at tændstikæsken var ved at være tom og da vi ramte Båring Bakke efter ca. 100 km røg jeg direkte af bagsmækken og de resterende 25 km blev kørt i et mere adstadigt tempo. Først nede på Strandvejen i Middelfart begyndte farten at ryge lidt op igen, målstregen nærmede sig og det samme gjorde en god, varm grillpølse 

Endnu engang et fremragende cykelarrangement i det vestfynske. Jeg håber på at komme tilbage næste år, om det så bliver 125 km startgruppe 1 eller en af de kortere distancer, det må tiden (og formen) vise.

De har i øvrigt en ganske fin målzoner til Tour de Vestfyn som det ses herunder.