Privatfoto © AltomCykling.dk 2025

Når kærligheden vinder

Der er mange trofaste fans til Dirty Jutland som jeg har afholdt hvert år, siden 2018, men med over 500 deltagere hvert år, siden begyndelsen, må jeg blankt erkende, jeg kan ikke huske alle – men overraskende mange, og det hjælper selvfølgelig også at enkelte kommer igen, og igen. Enkelte har efterladt aftryk for livet, hos dem – og hos mig – det her er historien om 2 af dem. 

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Find frem til dét der betyder noget…

Sådan har jeg tænkt på Dirty Jutland fra første færd, og sådan har jeg også altid selv brugt det at cykle. Jeg får de gode idéer på rammen, når jeg sidder og tramper, gerne lidt mere end et par timer, så begynder hjernen at vandre, hverdagens rutiner kommer lidt på afstand, og horisonten åbner sig, Dirty Jutland er et heldagsprojekt, en mulighed for at slippe hverdagen, og tage ud på kanten af Danmark, og være lidt i ét med sig selv, med cyklen, med naturen, og de andre mennesker der har taget en dag fri, fra hverdagens stress og jag, og nu kun skal bruge en hel dag på at cykle, måske en hel weekend.

Sådan et frirum ledte Nicholas måske også efter, eller fandt frem til efter at have cyklet gennem hele natten med sin udkårne, og sådan helt spontant, kort efter solen var stået op spurgte “- Kunne du tænke dig at gifte dig med mig?”… og hvem siger nej til det, efter at have cyklet en hel nat, og stadig kunne se kærligt på den anden? – ikke Maja i hvert fald, nogle mennesker er bare meant to be, det tror jeg de fleste der kender de to geniale mennesker vil skrive under på.

– og her kunne et romantisk eventyr fra Dirty Jutland så i princippet ende, og man kunne sagtens skrive 2 sider mere om den historie, og for min skyld kunne det godt være endt der, sådan klassisk romantisk, men Dirty Jutland var ikke helt færdig med de to skulle det vise sig.

Store eventyrere lader sig ikke slå ud af lidt feber…

I nogle år har de to eventyrere boltret sig på 220eren, de hyggede sig, men følte ikke rigtigt de var meget udfordrede, så er det jo genialt at Dirty Jutland har XL optionen, hvor man kan komme ud og få lidt flere kilometer!?

Så sidste år var de to klar på det helt store eventyr, DIRTY XL, Maja var godt nok lidt sløj ved starten, men ikke mere end hun godt mente hun lige kunne klemme 460km ud af stængerne!?, og hun kom også tæt på, desværre kom hun også rigtig tæt på at miste livet under forsøget.

Det hele startede ellers som det skulle, højt humør, dejligt vejr, og en OK nat – men ved Oddesund depotet klokken 03.00 om morgenen, kunne Maja godt fornemme lidt begyndende siddesår, det var irriterende, men ikke noget man ikke kunne køre videre med, det har vi vist alle sammen prøvet på cyklen, fornemmelsen af ikke at være helt på toppen, hun havde haft fra starten var også vendt tilbage, men hvem er også helt på toppen efter at have cyklet en halv nat?

I løbet af formiddagen bliver det værre, og ved depotet nær Hjørring var den ellers UOVERVINDELIGE Maja ved at være noget slatten, så slatten at hende og Nicholas noget atypisk spørger vores frivillige supermand Jesper om vi måske kunne give Maja et lift hjem til deres sommerhus? Det er ellers ikke noget normalt gør.

Så Jesper ringende til mig, og jeg oplevede der var noget i hans stemme der ikke plejer at være der – skulle vi gøre en undtagelse? Jeg stod i Skagen, det er svært at vurdere hvad der sker “ude i felten”. Så jeg spurgte ham, hvad følte han i maven? Han var bekymret, Maja er ikke én der “piver” normalt, og han havde lyst til at køre hende til sommerhuset, – mens vi snakker kører de to dog videre.

En kæde af rigtige beslutninger, på den yderste margin

Men ganske få kilometer fra depotet ringer Nicholas igen, Maja er gået kold på et kirketoilet, nu er der ikke så meget at rafle om, Jesper kører op og henter hende, hvilket betyder hun lige sparer, måske en time, på at komme hjem til sommerhuset, hvis hun da overhovedet kunne været kommet hjem for egen kraft. Det skal vise sig, at ALLE minutter herfra er uendeligt vigtige. Jeg møder Nicholas der kører i mål efter at tilset Maja der fik et lift hjem til sommerhuset, han siger Maja er kommet hjem, har fået et bad, hun har et noget slemt siddesår, som de nok skal have kigget på, men ikke noget drama.

Det skal vise sig at være den bedste idé nogensinde at få det tjekket, det skal også vise sig at det er meget værre end blot et siddesår, Maja er ramt af den måske mest lumske infektion der findes – kødædende bakterier, men hun er også heldig, for på Hjørring sygehus møder hun læger og sygeplejersker, der fejer alt tvivl til side, stoler på intuitionen, handler på spinkelt grundlag, tager de rigtige beslutninger, og får gjort alt det indledende rigtigt, inden Maja sendes med helikopter til riget, og skal i medicinsk koma, så det inficerede væv kan skæres væk. Det er liv og død,

– og lige der, inden Maja skal opereres, og ingen ved hvor det hele skal ende, bliver de to gift, på hospitalet, og Maja siger det nok bedste selv, fra kanten af livet. – “Kyndige hænder, rigtige og hurtige beslutninger, høj faglighed og al kærlighed i hele verden, hev mig tilbage igen. Og taknemmelighed og kærlighed fylder mit hjerte og mit sind.” – Også vores Maja, også vores, I to er vores alle sammens lille 2025 mirakel.


I år var de to vilde mennesker tilbage til Dirty Jutland – på 220 kilometer. 220 fantastiske vidunderlige kilometer, for at hylde kærligheden, og livet. Verdens vildeste Maja, verdens bedste Nicholas. Tak for jer.