Cykelnerven og AltomCykling samarbejder i første halvdel af 2026. Samarbejdet går i al sin enkelthed ud på, at vi følger ét af holdene – Team Cykelnerven Midtøstjylland 2026 – til udvalgte events. Søren rapporterer fra Cykelnervens tur til de franske alper i denne uge i juni. Du kan hver aften læse ét kapitel omhandlende dagens oplevelser.
Tekst | Søren Kuipers, Foto | Søren Kuipers
Morgenstund har guld i mund
Der var godt med en god nattesøvn. Første etape krævede sine timer i opladeren. Det gælder vidst for samtlige ryttere. Stemningen er fortsat i top på hotellet i Briancon inden 2. etape skal tage sin start.
Rundt ved morgenbordene emmer det af stolthed, ydmyghed og ømhed. Kaffen glider ned i stride strømme, og hotellerne i Briancon må i den grad sande at ægte motionscykelryttere virkelig kører det sorte guld ned.
Udenfor stråler en opgående sol om kap med det glimrende danske cykelhumør, men vi husker at tage regnjakken med. Vejrudsigten er fortsat lakrids – der kan komme regnbyger sidst på eftermiddagen.
2. etape: Briancon – Alpe d’Huez
Torsdag: A-til-B-etapen venter. Det er lækkert og virkelig en fed måde at komme rundt i terrænet og se en masse nyt. Efter et solidt morgenmåltid ruller vi ud af den skønne købstad Briancon, hvor vi har haft base de første par døgn. På gensyn Briancon – virkelig et godt bekendtskab – det er absolut et besøg værd, skulle man komme på de kanter.
Dem som på forhånd har kaldt drømmeben (Hold 1) begiver sig op ad Col du Granon. De øvrige Cykelnervenryttere starter direkte ud på den lange opstigning mod Col du Lautaret. En stille og rolig opvarmningsstigning på knap 30km.
På hold 1 viser coach’ne sig fra deres bedste side. De kender dagens menu – den er prøvekørt ikke bare én med allerede to gange, fortæller Bo mig – så vi kører de godt 11km til toppen af Col de Granon i stort set samlet flok. Virkelig en fornem oplevelse, og flere bemærker netop fællesskabet som værende det absolut bærende element på turen. Granon viser sig at være lige præcis ligeså modbydelig som antaget. En stigning af den længde med over 9% i snit kræver træning. Meget træning.
Ananas i egen juice
Der skal simpelthen ikke gå ananas i egen juice i den, men blot to kilometer fra toppen teamer jeg op med en gut, Morten hedder han, fra Team Sønderjylland. “Det var en god reportage du skrev i går!” Fedt mand. Total optur og de næste flere hundrede meter sludrer vi, mens Morten fortæller, at han sender reportagerne hjem til det sønderjyske, hvor familien således har endnu en kanal at følge med på. Jeg er glad for at der er læsere. Tak Morten. Og så kommer der ikke mere juice fra min side. Promise.
Service i verdensklasse
Alle ryttere kommer godt op af Lautaret, og den lange nedkørsel som venter vil gøre alle godt. De ømme benmuskler trænger til en pause.
Kort efter toppen fylder vi vand og energi på for gud ved hvilken gang. Termometeret er igen forbi de 40grader, så det er en varm dag i de franske alper. “I skal nøjes med vand! Alt det sukker sætter prop i æ’ gat‘,” lyder det fra én af de orangeklædte herrer, som udgør en del af hjælper-crewet. Uden disse hjælpere er etaper, som den i dag, en umulighed. Tilbage til ‘prop i æ’ gat‘. Én brølstærk rytter spørger lige en ekstra gang hvad herren mener. “Jamen alt det sukker slår maven i stykker, sætter en prop i, og så skal I også kæmpe med det.” Vi siger pænt tak for rådet og kører den lange nedkørsel ned til frokoststoppet.
Som vi når dæmningen for foden af nedkørslen er der frokostdepot. Meget tiltrængt. Dem som startede morgenen med Granon skal den direkte vej op over Col de Sarenne (den naturskønne bagside af Alpe d’Huez). En del hold 2-ryttere tager stigningen op igennem skoven til Les Deux Alpes, her vender de på toppen, og kører retur til depotet. Andre hold 2 og hold 3-ryttere begiver sig den mere direkte vej op mod Col de Sarenne.
Her vil jeg igen gerne understrege de orangeklædte hjælpere, som står klar med smurte sandwich, rugbrød med nutella, slik, cola, agurk med salt og alt muligt andet. De hjælper, servicerer, snakker, hepper, bakker op og uden deres tilstedeværelse, så er jeg overbevist om, at flere af Cykelnerven-rytterne ikke ville kunne klare de hårde etaper hernede. Så igen; skulle du overveje om Cykelnerven kunne være noget for dig – så vil jeg mene, at servicen er helt i top.
Tak for god forplejning!
På mestrenes asfalt
i 2013 blev cykelbogen På mestrenes asfalt udgivet. Måske ikke verdens absolut bedste cykellitteratur, men titlen har jeg altid holdt meget af. Nu er vi jo på vej op ad bagvejen til Alpe d’Huez: Col de Sarenne. Men at kalde stigningen en bagvej er ikke retvisende. Sarenne er sig selv, sin egen, og når man bruger ordet bagvej lyder er den længste genvej eller den korteste omvej vi er på…det som noget fordækt, noget der er gemt væk, noget der ikke tåler dagens lys. Og sådan er Sarenne ikke. Sarenne er smuk, også selvom asfalt mest af alt er skiftet ud med løs grus.
Pludselig hører jeg en lyd bagfra. Det lyder ikke som en bil, heller ikke en motorcykel eller knallert. Farten hvormed lyden nærmer sig er dog som et motoriseret køretøj, og pludselig drøner først Bernal forbi i susende fart kort efterfulgt af Ganna og Arensmann. Tak skæbne – de skyder vel den dobbelte fart af resten af de ambitiøse ryttere på bjerget denne dag.
Vi når toppen. Den franske mester Godon – også fra Ineos – kører forbi. På en måde ophøjes præstationerne fra helt almindelige danske motionister på denne måde. Tænk sig at dele asfalten med ryttere af den kaliber. Det er unikt for cykelsporten.
Dagens sidste svirp med halen
Nedad Sarenne går fint. Underlaget er pænt gruset, men med stor påpasselighed og hensynstagen fra samtlige ryttere, går det let. I selve Alpe d’Huez kan man velfortjent stoppe efter en hård dag på kontoret. Ellers er der muligheden at suse ned til Huez by, og så lige klatre en 3-4km yderligere og således notere +100km og +3.00+hm i træningsdagen. Det er vidst et spørgsmål om temperament (og ben).
Jeg spotter flere, som har fået en – måske – meget bedre idé. Cykelnervenryttere pryder Alpe d’Huez’s caféer med de blå uniformer og det gode humør. Der bliver klappet højlydt og taktfast, og flere steder i byen bliver der langet øl, sodavand og kaffe over disken til de stolte ryttere. Endnu en dag, hvor der er gjort en forskel i kampen mod sclerose.
Som vi mangler sidste sving op ad alpen kommer Remco også lige bankende forbi med et par holdkammerater og en tidligere holdkammerat. Igen må vi sande, at farten er en lidt anden, end den vi præsterer.
Vejrguderne er med os. Rytterne er i ly inden et kæmpe uvejr med lyn, hagl, torden og slagregn sætter ind, og jeg hjælper til med at få tømt lasbilerne, som kommer med vores kufferter, bagage, ekstra cykler, vådt og tørt osv. Tingene sker ikke af sig selv.
Morgendagens menu
Fredag venter 3. etape. En ud-og-hjem-etape. Dagen skal nok blive megafed igen.
Vi er nu ankommet til Alpe d’Huez og installeret på skønne hoteller i cykelmekkaet. Når først vi har tanket aftensmad og morgenmad i morgen, kører vi først ned gennem alpens mange hårnålesving. Inden vi når dalbyen Bourg d’Oisains har den gode Bo fundet en lille lækker cykelsti, som bringer os hele vejen hen til dæmningen nord for Bourg. Herfra stiger terrænet langsomt langs floden op til Allemond, hvor der venter cirka 30km op til Croix-de-la-Fer, som topper i næsten 2.100 meters højde. Har man ben til det, så kan man enten på vej op eller ned, lige dreje af og køre de sidste par hundrede meter op til Glandon, som ligger tæt på Croix-de-Fer. Vi skal ned af samme vej, som vi kom op. Godt 2/3-dele oppe af stigningen til Croix-de-Fer er der placeret depot ved den store opdæmmede sø. Her kan man både frekventere på vej op og på vej ned. Perfekt.
I bunden af stigningen kører vi retur via Villard Reculas til Huez og helt op til Alpe d’Huez. Denne stigning er for mange mindre kendt. Den starter i skov, men godt halvvejs oppe åbner dalen sig, så man kører på en lang hylde et godt stykke. Det er storslået med udsigten over Oisans-dalen.
To etaper er kørt. Lidt mere end halvdelen af kilometerne og højdemeterne er klikket af. Mange er fulde af optimisme, enkelte kæmper med lidt småskavanker eller manglende bjergform. Alle er i strålende humør. I morgen venter 3. etape.
Tak fordi du læste med.
Du kan læse kapitel 4 i morgen aften.
