Cykelnerven og AltomCykling samarbejder i første halvdel af 2026. Samarbejdet går i al sin enkelthed ud på, at vi følger ét af holdene – Team Cykelnerven Midtøstjylland 2026 – til udvalgte events. Søren rapporterer fra Cykelnervens tur til de franske alper i denne uge i juni. Du kan hver aften læse ét kapitel omhandlende dagens oplevelser.
Tekst | Søren Kuipers, Foto | Søren Kuipers
Morgen på alpen
Indtjekket på hotel øverst oppe i byen Alpe d’Huez nydes cykellivet. Forplejningen er fin – både til aftensmad og til morgenmad – enkelte synes en tre retters menu ikke er heeeelt nok og andre synes at køen til morgenmaden er liiiidt for lang. Prøv at tage hjem og se hvad partneren siger derhjemme (sagt med glimt i øjet). Rytterne samles et kvarter inden afgang til fælles foto. Det går…ja, det går. Ikke hurtigt, men igennem diverse fotos kommer vi i takt med at temperaturen allerede nærmer sig 25 grader i solen, og klokken er endnu ikke 9.00. Ja, jeg ved godt, at der er mega-varmt i Danmark også. Men vi befinder os i cirka 1.850 meters højde, så det varsler igen en varm dag.
De mange hårde bjergkilometer begynder efterhånden at sætte sine spor, men morgenmaden er for cykelryttere bare ét af de vigtigste måltider. Croissanter, frugt, juice, kaffe og masser af nutellamadder bliver fortsat kørt ind, som var det en børnefødselsdag. Der skal godt med brændstof på tanken, når Cykelnervenrytterne skal samle flere midler ind til kampen mod sclerose.
3. etape: Alpe d’Huez – Croix-de-la-Fer – Alpe d’Huez
3. etape er forbi. Det er fredag. Der er ved at være brugte ben, ansigter og lunger i lejren. Første del af dagens etape går ned gennem alpens mange hårnålesving. Det forløber uden problemer. Der er gode miner og glade morgensmil som cykelfelterne bugter sig ned i Bourgdalen til et hidtil ukendt danskersving. 15 meter inden det sidste sving er der et endnu skarpere højresving. Her står danske fans med dannebrog og højt humør, og vi kører en spektakulær cykelsti. Godt fundet Bo (sportslig ansvarlig). Det var anderledes på den fede – og hyggelige måde.
Cykelnerven X Ineos Netcompay
Som vi kommer op til dæmningen, hvor vejen deler sig i to – til venstre Glandon/Croix-de-Fer, til højre Villard Reculas/Alpe d’Huez – må jeg lige høre Bo, hvilket samarbejde Cykelnerven egentlig har indgået med britisk-danske Ineos Netcompany, nu her efter danske Netcompany er kommet med ombord?
I går blev vi jo trynet godt og grundigt op ad Sarenne af Bernal, Ganna & Co.
I dag krydses vore veje således igen. Som vi drejer til venstre mod opstigningen til dagens første (og længste) stigning Croix de Fer, en lækkerbisken på godt 24km med knap 1.300hm, kommer Ganna, Bernal og en tre-fire andre ryttere blæsende forbi på deres TT-cykler, og jeg tænker virkelig at det giver helhedsoplevelsen en ekstra dimension: Om du er Ineos Netcompany-rytter eller om du er Cykelnerven-rytter, så træner du udelukkende i noget af Europas bedste bjergterræn. Tak for de oplevelser også.
De uendeligt mange kilometer op til Croix-de-la-Fer er for mange noget af en mundfuld. Efter godt og vel 15km klatring kommer depotet lige i rette tid for mange af deltagerne, skulle jeg hilse at sige. På toppen deler jeg udsigt og highfives med ligesindede. Uanset niveau har du nogen at følges med, men husk at på lange stigninger kan man ikke gemme sig og svagheder ej skjules.
Til bucketlisten kan alle, der når Croix-de-Fers bjergtop også vælge at lave en afstikker på blot 150 meter, og således også nå et andet ikonisk pas. Glandon. Passet er i dag lukket for nedkørsler, men for mange danskere er det et meget kendt pas, da det er det første i motionsløbet La Marmotte. Og apropos marmotte, så cruiser jeg nedkørslen med min roomie Frederik, hvor vi først undgår en halvt hund og derefter det lodne gnaverdyr, som lige når at forlade den varme asfalt inden vi drøner forbi i høj fart.
DJ Tanev
De fleste hold 1-ryttere kører den direkte vej helt op til Croix-de-Fer i én køre. Andre runder lige depotet og får lidt koldt at drikke. Hold 2-rytterne kan også vurdere om depotet skal være vendepunktet på dagen, eller om de tænker at køre den fulde etape. Hold 3-rytterne kæmper en brav og solid kamp. Mange er nybegyndere i bjergcykling, og det kræver altså sin kvinde eller mand at besejre Tour de France-bjerge. Har man aldrig prøvet bjergcykling, da kan man ikke tale med i en samtale omhandlende hårdhed, længde, følelse eller andet. Det kan hold 3-rytterne efter denne tur. Husk på det.
I depotet bliver der fyret maksimalt op for musikken. Jeg når lige at tænke, hvordan passer så høj musikføring med så smuk et sceneri. Da går det op for mig, at det er ambassadør, Peter Tanev, som styrer showet. Lad nu barnet. Han er sikkert så stolt af sin evne til at fremtrylle skønt cykelvejr, så lad ham bare nyde frikvarteret og sole sig i alle de øvriges smilende ansigter. Tanev skaber en kanon stemning omkring sig og giver så sandelig kolorit til en i forvejen fantastisk dag i Frankrig.
Dagens sidste stigning
Opstigningen fra dæmningen op gennem skovstykket, senere gennem Villard Reculas, videre til Huez og så helt op til Alpe d’Huez er en hård nyser for mange. Der er ikke muligheder for afstikkere eller bonusbjerge. Men jeg tror ikke nogen har følt sig snydt for hverken kørte kilometer eller højdemeter i dag. Til gengæld kan rytterne skrive cirka 100 kilometer og 2.900 højdemeter i træningsdagbogen. Og det i et vejr, som får de kolde og våde vintermåneder til at føles uendeligt langt væk. Den er eddervarm den stigning i eftermiddagsheden. Frederik og jeg selv bliver indhentet på stigningen af en EF-rytter, men vi får ikke helt samme røvfuld som Bernal & Co. gav os i går. Vi kører bedre i dag. Det er den tidligere amerikanske mester, Sean Quinn, som giver os køretur.
På toppen af Glandon får jeg i øvrigt taget et billede af en fremmed mand siddende i en postkortsmuk scene. Vi deler synspunkter, perspektiver på cykling, det bjergtagende landskab, og hvad der har bragt os lige netop her i dette øjeblik. Et kort, pudsigt og interessant møde uden navn, uden nationalitet, uden præsentation, men alligevel med en klar forbindelse – en forbindelse skabt mellem passionen for cykling og respekten for naturen og bjergene.
Sidste stræk i morgen
Lørdag er sidste cykeldag for Cykelnerven i Frankrif, og der venter igen en ud-og-hjem-etape. Efter en obligatorisk optankning morgenmad kører vi ned til byen Bourg d’Oisans. Her har deltagerne to muligheder: Hvis du har ben, som ikke vil lege meget mere med dig vender du snuden 180 grader og kører de 21 sving op mod Alpe d’Huez igen. Og så er du færdig. Helt færdig.
Har du stadig lidt eventyr tilbage i tanken kører du i den modsatte retning mod Col d’Ornon, hvor de få endda kan vælge at køre ned på modsatte side af Ornon også. Så tager de stigningen fra begge sider inden alpen venter. Heldigvis er der planlagt depot på toppen af Ornon. Det skal vi nok få brug for – uanset hvad man vælger.
Benene er med at være møre. Én dag tilbage i bjergene med Cykelnerven-rytterne.
Tak fordi du læste med.
Du kan læse femte og sidste kapitel i morgen aften.
