Trætte ben efter en hård weekend. Perfekt vejr med skinnende sol. Rammerne var sat til vilde eventyr og høj puls, på nogle af de mest klassiske stigninger i det østjyske. Forventningerne blev desværre ikke indfriet, i stedet blev det til en omgang krukkeri inden start, efterfulgt af indebrændt solotons for AoCs to udsendte til Bakkeløbet 2017. 

Af: Uggi Kaldan – Foto: Dennis Toft Christensen

Med trætte ben humpede jeg ned af trappen klokken 9:50, og havde så 20 minutters køretur foran mig, inden ankomst ved Hørning hallen, hvor bakkeløbet skydes igang. Vil ikke sige jeg var i voldsomt god tid inden start, men det bør jo ikke tage mere tid end 15 minutter at gør sig klar og montere et startnummer. Det gjorde det heller ikke. 

Søren og jeg kører begge 80km ruten, både fordi vi gerne vil lidt hurtigere hjem til familien bagefter (da vi begge to er småbørnsfædre) – men også fordi bakkeløbet altid tiltrækker en masse væddeløbere, og fronten af 120kms ruten derfor ofte bliver kørt utroligt taktisk, hvor ingen vil tage føringer, og man “bakker af” hvis man har en holdkammerat ude i front. Med andre ord, en lidt trist måde at køre motionsløb på. 

Opvarmning var for mit vedkommende programsat til foregå fra nummerudleveringen hen til startstregen, det var perfekt hehe. Min makker Søren var cyklet hjemme fra Beder, så han var i hvert fald varm. Vi trillede glade og forventningsfulde mod startområdet, hvor Bakkeløbet meget fornuftigt har valgt at indrette en sluse, således at de kan kontrollere hvor mange ryttere der sendes afsted ad gangen. 

Vi bemærkede at startgruppe ét så utroligt lille ud, og kunne ikke umiddelbart se nogle af de ryttere fra Cykelmagasinet, som vi vidste havde mange ryttere til start og som vi glædede os til at udfordre. Personligt vidste jeg godt at jeg ikke kunne være med i front hele vejen, men formen er klart bedre end den har været i flere år, så jeg glædede mig faktisk til at se hvor langt jeg kunne hænge på.

Tre skuffede krukker

Men så langt nåede jeg aldrig, for gruppe ét var kørt, længe inden den annoncerede start klokken 10:30, og der stod vi så og var henvist til gruppe 3. Krukke 1, 2 og 3, AKA Uggi, Søren og Nikolai fra Team Stronzo. 

Nu kan man så diskutere hvor højlydt man skal gøre opmærksom på sin utilfredshed i sådan en situaion,  der ret beset ikke er jordens undergang. Vi fandt måske et leje der var lige en tand for højt. 

Vi var rigtigt skuffede, men hvis nogen i gruppe 3 har følt vi var nogle krukker, så er det helt fair. Det var vi. 3 skuffede krukker. Der nu lige skulle kapere at starte i en gruppe, der efter alt sandsynlighed havde et andet ambitionsniveau end vores. 

Det er der ikke noget i vejen med at have, det er bare lidt kedeligt at tro man skal ligge og køre med en flok gode venner, og konkurrere lidt, og så ender man med at ligge alene en hel dag i stedet. 

Løbets gang

“Løbsdelen” blev en kort affære, vi lagde stille og roligt ud med ca.27 km/t den første kilometer. En enkelt rytter som jeg faktisk tror indhentede mig lige inden mål, kørte lidt i forvejen, men ellers var der ikke nogen i feltet der lignede de var synderligt utilfredse med at køre vintertempo på en flot sommerdag. 

På løbets første bakke (efter 1 km) v. Gammel Ryvej, beslutter jeg mig for at forlade min plan om at køre konservativt og giver den i stedet en god omgang gas. Jeg har overhovedet ikke gode ben, de gør voldsomt ondt. Alligevel får jeg slået hullet, og krukke 2 og 3 er gået med. Vi finder ind i et fint samarbejde og bliver ikke overhalet resten af dagen, altså på nær mig til sidst, af en gut i gult tøj, som jeg tror MÅSKE var fra gruppe 3? 

Søren og Nikolaj er “on fire”, jeg sætter mig på dæk og siger at jeg altså ikke kan hjælpe ret meget. Nogle små forkølede føringer bliver det dog til. Efter 15 kilometer drejer Nikolai fra og skyder genvej for at fange den forreste gruppe og rent faktisk få lidt væddeløb ud af dagen. Søren og jeg fortsætter på ruten.

Man kan diskutere om det er cool at skyde genvej for at køre lidt med i front, jeg synes både man kan tale for og imod. Man skal i hvert fald ikke blande sig i afgørelsen, når man på den måde er med på en fribillet, og det gjorde Nicolai vist heller ikke, han kom naturligvis heller ikke på resultatatlisten.  

Søren fortsætter med at sætte tempo i front, og efter 38km rammer vi Yding Skovhøj og jeg må strække gevær. Søren fortsætter ufortrødent op over bakken og jeg ser ham først igen i mål. Jeg er egentlig ikke træt, eller forpustet, men benene er bare sindsygt ømme efter 2 dages hård træning, så jeg kan ikke andet end at køre stille op roligt op over bakken. Herefter kører jeg solo hjem, på nær et lille intermezzo med de hurtige på 120 km. distancen. 

Solo kørslen havde den fordel at jeg fik luftet den nye fine uniform for fotograferne :D 

Elastikkørsel i Tour de France feltet

På den anden side af Yding bliver jeg kortvarigt hentet af de hurtige der kører 120 kilometers ruten. Rigtige væddeløbere, der kører rigtigt cykelløb. Heriblandt Ridley-Briancon, med adskillige licensryttere på holdkortet. De kom først blæsende forbi, men som et andet Tour felt, gik de herefter i stå, hvorefter jeg så bliver  presset ud i gruset ved siden af vejen af Jacob Holme fra Ridley, sikkert ikke med vilje, men unødvendigt. 

Jeg beklager at jeg som alene rytter ikke lige var helt justeret ind på den positionskamp der tydeligvis foregik i frontgruppen, og det var nok også meget vigtigt at Jacob lige kom den ekstra plads frem lige dér… De næste par kilometer kører vi pludselig mega langsomt med 25 km/t. Jeg kan ikke rigtigt andet end at følges med gruppen når de kører så langsomt. Det ville i hvert fald virke jævnt lamt at sætte sig op foran og trække blandt de drenge, men det burde jeg faktisk have gjort, bare for at vise hvor fjollet de kørte.  

Jeg når lige at sludre med et par ryttere der udtrykker deres frustration over at der bliver kørt så taktisk, det kan jeg egentlig godt forstå!   

På det her tidspunkt er den tidligere AoC rytter Thomas Mikkelsen kørt afsted i front, men selv med en rytter af hans kaliber ude foran, så var der åbenbart ingen der kunne finde ud af at tage en føring. Mikkelsen endte med køre først over stregen, over 10 minutter før nr. 2, kunne jeg læse da jeg kom hjem. Flot kørt. Men også lidt fjollet at en flok drenge med diamanter i benene ligger og fjoller rundt med 25 km/t i et motionscykelløb, fordi man ikke tør tage en føring.  

Nå, men heldigvis drejede stjernerne fra så jeg kunne sætte farten op og fortsætte min solotur mod mål, hvor jeg ankom ca. 10 minutter efter Søren, der trods at have kørt solo hele vejen kørte sig ind på en fornem samlet 9. plads. Det er sgu stærkt Søren!

Et arrangement med stor kvalitet! 

Bakkeløbet er arrangeret af Lions Club og Skanderborg cykelklub. Løbet genererer et overskud på mellem 10 – 20.000 kroner, som går til en velgørende sag, tidligere har de f.eks. støttet Julemærkefonden. Man støtter altså en god sag ved at stille op til dette fine løb, og det skal da lige nævnes. 

Løber har som bekendt 2 ruter, én på 120 kilometer der startede klokken 10:00 og én på på 85 kilometer der var programsat til at starte klokken 10:30. Den start kiksede lidt i år, men samlet set var det jo kun noget der havde betydning for os 3 ryttere, jeg tror faktisk ikke der var ret mange andre der var generede af det. 

Starten fungerer glimrende, ruten er super godt skiltet, og der er virkeligt mange flagvagter, på stort set alle udsatte steder, det er flot. 

Et super arrangement, vi vender tilbage næste år, i god tid!! – og så håber vi stævnelederen har synkroniseret armbåndsuret :) 

I morgen kan du læse om en planlagt hård weekend på Sjælland, den blev hård, men der kom ikke så mange kilometer på bogen som planlagt.