Nogle af mine gamle venner, sådan helt bogstaveligt, ældgamle venner på næsten 50 år, havde på forhånd meldt ud. Det dér løb, i uniparken, det bliver en ambulancestafet til og fra Skejby Sygehus, og der kom da også en enkelt ambulance, men løbet var altså hverken mere eller mindre farligt end de fleste andre licensløb på kalenderen, til gengæld var rammen så fed, at det skriger på en gentagelse næste år!!
Tekst og foto af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk
Licensløb i den ikoniske universitetspark?
Jeg har kørt runden+500 gange, og det er en genial træningsrunde, – lidt nedkørselsteknik v. “hullet” omkring amfiteatret i parken, det er storslået, hurtig tons ned omkring søen, hvor teknikken i svingene ikke er uden betydning, og så en herlig progressiv bakke op imod målet ved “Jur-gården”, som vi kaldte den, da jeg læste netop dér, men det er vist ikke det officielle navn længere, hvis det da nogensinde har været det? Anyway, en fed tempofyldt runde, der napper i benene på de fleste, når de når op på over 10 omgange.
Overvejede faktisk selv at arrangere et motionsløb på runden, men droppede idéen fordi jeg synes det var for farligt for et stort felt motionister, men er det så ikke også for farligt for danske licensryttere? Jeg mener nej, eller de ved i hvert fald godt hvad de går ind til, styrt er en del af licenscykling. Stiller man op i licensløb, så accepterer man også risikoen for styrt, måden konkurrence-cykelløb bliver kørt på, betyder ganske enkelt at styrt er uundgåelige, i hvert fald hvis du vil være med i front.
I motionsløb derimod er det er lidt anderledes, (mener jeg) – men det er sgu svært at sætte en præcis formel på, men det meget forskellige niveau rytterne er på, i sådan et motionsfelt, og det vil være ret vildt at sende 10 forskellige niveauer ud på sådan en omgang her, omvendt synes jeg det fungerer genialt til licenscykelløb! Da jeg selv overvejede at arrangere motionsløbet derinde oprettede jeg faktisk Aarhus Uni Grand Prix segmentet på Strava, så føler mig faktisk som en lille bitte del af (for)historien. Endelig et løb i uniparken!
Aalborg cykle-ring i fuld kontrol hos damerne.
Jeg havde ikke tid til at deltage hele dagen, men en time kunne jeg lige nå ned forbi med kameraet, med den ene af ungerne under armen, man må jo handle derhjemme nogle gange. Her fik jeg set det meste af damernes elite-løb, hvor Aalborg Cykle-rings elitesatsning – Team Aalborg Sparekassen Danmark Women sad på det hele, og selvom et par styrt var med til at pille meget af spændingen ud af løbet, så må man bare sige de damerne fra Aalborg kørte nærmest kommanderende, Karoline Risager fra CK-Aarhus kæmpede ellers bravt, men tjek lige en sandwich herunder… svært!
Til slut blev det Louise Norman Hansen (forrest) der kørte væk, og selvom Karoline kørte bravt, tabte hun også spurten om podiet til sidst, mod Emma, Line og Sidsel fra Aaborg, således at det blev en ren rød Aalborg affære på podiet, sådan kan cykling være så nådesløst. Det var sgu fedt race – og stemningen var fed i målzonen, der dog godt lige kunne opgraderes med en fadølshane, nogle pølser og noget musik – og måske en LIDT tidligere start til herrerne, så lyset var lidt bedre til deres omgange, men ellers… ubetinget tommel op!!
Stjernestøv fra World Touren i Herre-Elite
Super likeble Anders Foldager meldte sig til start kort tid inden start, og det trak givetvis nogle ekstra ryttere til start i herrefeltet, der gerne ville måle sig mod Anders! Nørder man lidt på Strava kan man se Jonas Nordal og Thor Vangsø fik uafgjort i den konkurrence, med 26s – eller 49.6km/t i snit på finalebakken, samme som Anders, der dog nappede højeste watt GS med 770w… av! Min egen 10 år gamle 27. plads på samme segment med 623w på samme strækning er stadig hæderlig, men puha, langt op, selv fra dengang jeg var i form.
Bremserne blev i det hele taget sluppet da herrerne kom på banen, for det første slap bygerne sit tag på runden, selvom den nu stadig var lidt fedtet, det gjorde selfølgelig runden lidt hurtigere at den ikke var HELT våd, men Foldager røg faktisk ned under opvarmningsrunderne (- fik jeg fortalt i målzonen, men det var altså en and beretter Foldager til mig i en PM, beklager jeg faldt for den historie). Styrt eller ej, de unge herrer er ganske enkelt frygtløse, der blev ikke bremset meget på nedkørslen ved amfiscenen, pheew, det var sgu imponerende at se. På mine bedste dage var jeg måske med midt i feltet på bakken op mod mål, men jeg har ALDRIG kørt den nedkørsel så hurtigt!!
Alle vil gerne slå en World Tour rytter – punktum!
Noget af det mest fascinerende ved cykling og som gør det svært at gennemskue som beskuer, er at det er en holdsport, men ikke bare hold mod hold. Hvis ens interesser er de samme, så arbejdes der gerne sammen med andre hold, indtil der altså ikke længere er fælles interesser, det er et psykologisk spil der foregår, og kan man ikke navigere i det, så er det svært at vinde cykelløb.
Denne tirsdag i Aarhus Universitetspark, var der enighed omkring én ting – der var frit lejde til at køre i hug, og så var det Anders Foldagers opgave at lukke. Den opgave tog han på sig uden at pive, og i øvrigt valgte han som en lille ekstra udfordring at starte bagerst, bare fordi, why not!? Respekt.
Og havde det ikke været for en defekt, så tror jeg såmænd også Anders var på vej til at køre sig ind i medaljekampen mod slutningen af løbet, som jeg desværre ikke nåede at se helt færdigt. Det blev Mads-Emil Dupont Hougaard, som var i hug sidst i løbet, der endte med at nappe sejren. Foldager lignede en der var på vej til at lukke da jeg gik, men fik så altså desværre defekt. Surt show. Resultatlisten viser (Her onsdag d.6 August v. middagstid) – at Simon Bak vandt, men det er efter sigende forkert, så håber det bliver rettet!
Ambulancen kom faktisk til sidst…
I stedet for en fornem finale, blev løbet i stedet afbrudt af en styrtet rytter, hvor der blev ringet efter en ambulance. Jeg ved sgu ikke om jeg er blevet kyniker, men her manglede der måske lige en protokol fra arrangørens side, for løbet blev afbrudt, men da rytteren selv kunne gå, og vi snakker et potentielt brækket kraveben, så synes jeg det var lidt ærgerligt det førte til at løbet blev stoppet – det kunne man måske forsøge at planlægge sig ud af, til næste år?
Styrtet skete i øvrigt opad bakke – og som jeg indledte med at sige, styrt sker ganske enkelt bare på det her niveau af cykling, det ved rytterne, og her skete det så opad, der skete også et par styrt nedad og i et sving. Der sker nok lidt flere på sådan en hurtig, teknisk omgang som den i Uniparken, end på andre mindre tekniske ruter, men rytterne ved hvad de går ind til, og det er altså også fedt at køre race på sådan en omgang – selvom risikoen måske er lidt større!!
Tak for flot arrangement – håber virkelig det vender tilbage næste år – det har det fortjent, det er helt unikt og flot med sådan et løb i den historiske park!
