Og så var der den historie om ham cykelrytteren, der ikke havde sovet i flere dage, stort set ikke trænet, og i øvrigt også var lidt småsløj, som så kørte dig midt over… til DGI holdløb 2019. Vi kalder ham afdankede Evil Legs, fra nu af. 

Tekst og foto af Uggi Kaldan 

Søren Kuipers AKA Mr. afdankede Evil Legs

De fleste af os på AoC er en smule afdankede. Jeg er egentlig ikke i tvivl om at Søren Evil Legs Kuipers bestemt også føler sig i den kategori. Hans “afdankede” version, er bare væsentlig stærkere end de fleste andres. Vores “afdankede” kontirytter, Daniel Vestergaard, viste sig også udmærket kørende, på en ond og kold rundstrækning v. Mårslet udenfor Aarhus.

3. mand, Torben Bartholin, forbereder sig til et eller andet MTB vanvid på tværs af Tyskland, og har netop gennemført Dirty Jutland XL 420km, han er i glimrende form, og så er der undertegnede, og vores nye mand på AoC holdet, Jonas Jensen. Vi er begge i opadgående formkurve, men dog noget bag vores holdkammerater.

Jonas og jeg træder omkring de samme watt, men Jonas har taget lidt kilo på over vinteren, og den slags straffes jo, som de fleste ved, når det går opad. I går var ingen undtagelse, selvom Jonas kørte røven ud af bukserne!

Tre, to, én – SYRE

DGIs holdløb er et simpelt set up. En 10km rundstrækning, der skal køres 4 gange. 1 telt, en grill, et par borde. En tidstagningsvogn, og 10 – 12 flagvagter, der dækker svingene af, men ikke stopper trafikken.

Det absolut sjoveste ved holdtidskørsel er at man skal samarbejde. De første par omgange blev ren overlevelse for Jonas og jeg. Søren tog hurtigt fronten, og nogle gedigne føringer, efterfulgt af Daniel, der kørte mindste ligeså stærkt som Søren, men dog ikke sad i front helt så længe.

Torben er en super teamplayer, og tog de usynlige føringer, ved at sidde og dække af for vinden, både til højre og venstre for Jonas og jeg, samt gav et lille venskabeligt puf på bakkerne, når de to fartkometer i front, skruede for meget op.

Vi kørte hurtigt på 1. og 2. omgang, men ikke specielt homogent, på 3. omgang fandt vi en rigtig god rytme, men det blev så også vores langsomste omgang. Vi gik lidt døde på bakken umiddelbart i starten af runden. 4 omgang blev vores hurtigste, og den hvor jeg trådte færrest watt, selvom jeg faktisk tog et par føringer. Så vi havde klart bedst styr på samarbejdet på 4.omgang,

Det er klart noget af det der gør holdløb rigtig sjovt, at samarbejdet er så vigtigt.  Man kan også smile lidt af, at man bliver nødt til at råbe til afdankede Søren, (der inden start havde kaldt at han var ramt af lidt sygdom), at det ville være perfekt, hvis man kunne sidde på hjul i modvinden, med lidt mindre end 423watt, når det gik opad…

Sjov og ballade i mål

DGI holdtidskørsel opererer med en form for handicap, men ærligt så fungerer det ikke. Det burde være den smalleste sag for arrangørerne på forhånd at regne handicap ud, således at resultaterne kunne foreligge, med det samme, når man kommer i mål (inklusive handicap).

Men igen i år tog det så lang tid at regne resultaterne ud, at de fleste endte med bare at tage hjem. Hvis man ikke gider gøre det ordentligt, så lad i stedet være.

Kigger vi på vores chiptid, så endte vi som 4. hurtigst, og meget tæt på de 3 forreste hold, der så vidt vi ved, uden handicap medregnet, slog os med 8 sekunder, 19 sekunder og 20 sekunder. Fair and Square. Men vi aner som sagt ikke om handicap er medregnet på resultatlisten, vores tider stemmer i hvert fald med vores GPS tider, så vi er ikke blevet korrigeret.

Jeg er personligt ligeglad med resultatet. Det var fedt at mærke at benene ikke var helt elendige, og som en krølle på halen, så var det fantastisk for en gang skyld at køre hurtigere end Rasmus Dalegaard, (billedet herover) der på alle måder er både hurtigere og mere snu på cyklen, end mig.

Men ikke i går, hvor han også havde et hold der skulle med hjem, og selv ikke Rasmus kunne trække vennerne, i samme tempo som AoCs Mr. Evil Legs, og så fik jeg lov for en gangs skyld at drille Rasmus lidt, med at han kom over stregen senere end mig.

Og hvis der er noget motionsløb handler om, så er det at slå vennerne, skide være med at man ikke kan følge med de hurtigste i front.

Èn gang kontirytter..

Glad i låget efter en god oplevelse, og med helt smadrede ben, satte jeg mig ind i bilen med min hustru der havde været så flink at komme og hente mig, da jeg vidste at 25km hjem på cykel efter 40km på hjul af Evil Legs, ville blive en hård omgang.

Hvem ser vi så på vej hjem? Daniel på smækken af farmand, man skulle ellers tro at cyklen godt kunne være bag i en Mercer stationcar, men her ser vi så grunden til at Daniel trods væsentligt neddroslet træningsmængde, stadig kører irriterende hurtigt!

Vi ses næste år!

DGI holdløb, vi er fans, det er super sjovt, og en meget sikker måde at komme ud og køre lidt konkurrence på, uden at være licensrytter, og uden at genere andre trafikanter. Skide godt arrangement.

Har du fået lyst til at køre noget holdløb, så er der masser af muligheder den nærmeste tid, bl.a.

28.maj i Tilst (Aarhus)
11. Juni i Holbæk