To billetter var på forhånd udlovet til to heldige læsere på bloggen. Spørgsmålet var: Hvor lang er runden til Winter Rally? Runden var 45km, og den kunne køres én eller to gange. Lad mig sige det med det samme. Én runde var megahård. To runder….av! Jeg håber de heldige kom godt i mål. Adventure Cycling havde inviteret os til Winter Rally – et fedt gravel event i vinterlige omgivelser.
Af: Søren Kuipers | Foto: Arne Matthiesen & Mathias Nordland v. Adventure Cycling
Ny motivation i en mørk tid
Inden søndagens løb takkede jeg løbsarrangørerne for at fastholde min motivation. Og igen takker jeg Stefan Ernst og Mads Christensen får at afholde så fedt et event her sidst i november. Jeg ved dog ikke om sådan en justering ligefrem gav ny motivation.
Starten var heldigvis først sat til midt på formiddagen, så jeg slap for at stå op midt i nattemørket. Men op skulle jeg; masser af kaffe og gryn på tanken. Pakke bilen, køre afsted i en times tid, og så var jeg fremme i Gårslev lidt syd for Vejle. Vejret var perfekt til Winter Rally. Sne, sjap, mudder og minus et par grader, men masser af sol undervejs.
Jeg mødte en masse ligesindede, og man kunne tydeligt se hvem som havde passet deres off-season, og hvem som kunne se frem til en lang dag på rammen. Uanset – stemningen var i top, folk var glade og det hvide snelandskab skabte en fed ramme om starten ved forsamlingshuset i Gårslev.
Sidst til start får en hård tur
Ruten bestod af en omgang på cirka 44km. Man kunne på dagen vælge om man ville køre den én gang – eller to – afhængig af dagsformen. På forhånd havde jeg planer om at køre to omgange; simpelthen for at få et solidt træningspas i benene. Jeg var ikke kommet for at køre ræs – og køre efter topplaceringerne – men jeg var kommet for at køre til og have en sjov dag på cyklen midt imellem arbejde, vandskader, børnelogistik osv. Jeg kom lige 4 minutter før start, fik nummer på som den sidste og startede helt bagerst i feltet.
Budskabet fra arrangørerne stod soleklart: ‘Ruten er udfordrende. Alle kan være med, så forvent det værste og håb på det bedste!’ Midt i ugen havde alle deltagere også fået tilsendt en Groadbook (læs: Roadbook), hvor alt vigtig information var samlet. Her var ruteprofilen bl.a. også lagt ud – men henvisning til at lade den blive internt – fedt med tillidsprincippet. Jeg manglede ingen information, så jeg følte mig klar og parat til løbsstart.
Starten gik på første runde, og jeg brugte de første par kilometer på at fedte rundt med baghjulet, køre mig lidt frem i de forskellige grupper inden jeg havnede i hvad der nok var en solid gruppe 2. Der blev der kørt til, og jeg lå konstant i elastikken – på asfaltstykkerne sad jeg fint med, men hver gang vi ramte gruset, så måtte jeg arbejde hårdt for at følge med.
Det var også sæsonens anden tur på gravelcyklen; det skal dog ikke være en undskyldning. Det handler vidst mere om manglende form på dette tidspunkt, men viljen er stor, så jeg sad med indtil en sindssyg nedkørsel sidst på første runde. Væk var gruppen. Jeg teamede dog op med tre andre, som ligeledes blev sat på samme stykke, og vi kørte sammen fint rundt. Kort før mål var der er par særdeles tekniske (sandede) og svært overskuelige stykker – og et par af mine følgesvende luftede frustration over ruten. Vi kom dog rundt, og efter knap 1 time og 40 minutters hårdt cykelløb, så kunne jeg i princippet godt være stået af. Men nuvel – to omgange – er to omgange, så vi fire drog ud på anden omgang.
Jeg kom tilfreds i mål som nummer 24 på den lange rute. Vi endte med kun at være 49, som gennemførte de to omgange – og Mikkel Honoré og en anden gut kom i mål lidt mere end 20 minutter før mig. Der var 63 deltagere som gennemførte én omgang, så alt i alt var der en fin opbakning til et særdeles hårdt gravelløb.
Forplejning undervejs
Der var lakridspibe, varm suppe mm. efter løbet. Tak for det.
Adventure Cycling i 2023