I går løb danmarks hurtigste, vildeste, og mest Rock n Roll gadeløb af stabelen, på Ingerslevs Boulevard, i hjertet af Aarhus. Den 10.(?) udgave af løbet, blev en kærlighedserklæring og en magtdemonstration. Det her er cykling. Hurtige drenge og piger, trimmede lår og tynde kroppe. Store stjerner, uden sikkerhedsvagter, uden ferrarier, uden jakkesæt og uden VIP. Bare ude og hylde den sport, de er en del af, med alle os andre. Det var fandme smukt. 

Tekst og foto Uggi Kaldan 

Vi mødtes på torvet og kørte ræs, med danmarksmesteren!

Hvad er målsætningen i dag? Spørgsmålet er klassisk. Jeg står på forreste række og Grand Prix GSV starter om få minutter. Småfed motionist, ovre sin bedste alder, i hvert fald i sportshenseende. Ved siden af mig står danmarksmesteren, Michael Mørkøv, og ved siden af ham, én af danmarks bedste og mest vellidte cykelryttere, i sit sidste løb, sit afskedsløb, Matti Breschel.

Min målsætning? Der er vist ingen mål jeg kan nå i selve løbet, som ikke allerede er opnået, her på stregen, inden løbet overhovedet er skudt i gang. Jeg har jo ret beset intet at gøre i samme løb som 2 WT ryttere, serie 6 matchet mod superligaen. Men ligesom pokalfodbold har sin charme, så har gadeløb, med blandede klasser, det også.

Lige den her aften i Aarhus, hvor festugen indledtes, og et felt benovede cykelryttere og motionister stod til start, var der dog ingen der holdt med “the underdogs”. Alle holdt med Matti og Danmarksmesteren. Vi andre var statister i en genial fejring, orkestreret af nogle af Mattis største fans, gennem hele hans karriere, Gruppo Sportivo Velopresse. Og sikke en afsked de fik stablet på benene, Chefen og Kaptajnen, kæmpe fucking chapeau!

Anders Lund giver et nummer

Der er to felter til GP GSV, ét for børn og ét for voksne, derudover ingen aldersklasser, eller kønsopdeling. Naturligvis også kun ét podie. Aldersklasser i motionsløb er noget triatleter må have fundet på. Det er så dumt. Hvis man starter i samme felt, så kører man om ét podie. Nej, det er ikke snyd at min datter på 3 år ikke kom på podiet, og blev slået af drenge på 10+ år. Det er heller ikke snyd at jeg i en alder af 41 blev slået af Matti Breschel og Michael Mørkøv.

Athene på 3 år bekymrede sig i øvrigt overhovedet ikke om noget podie, hun var mere optaget af om landstræneren, Anders Lund, der traditionen tro indskriver deltagerne, ville forsøge at hapse hendes småkage og hendes kop mælk, mens han skrev startnummer på hendes hånd, med sprittusch. Faaar, hvorfor må manden tegne på min hånd med tusch, når jeg ikke må? Landstræneren bestemmer skat! #Lifelessons.

Far med børn til cykelløb…

Det giver et par udfordringer at være alene afsted som far, med en 3 årig, og en 7 årig, der skal starte i samme felt. De kører ligesom ikke helt lige hurtigt. Jeg sagde til Siri min ældste, at jeg synes hun skulle følges med mig og Athene, men man er vel fars datter!. Da først startkanonen knaldede, så slukkede hjernen og benene tog over, full gas på pigebarnet.

Men de kører altså hurtigt de der 10+ årige drenge (og piger), og så endte Siri på mellemhånd. Man kan hurtigt føle sig meget alene i verden, på en rundstrækning med mange mennesker, midt i Aarhus til cykelløb, uden far i syne. Næste år må hun køre hurtigere, så drengene ikke stikker af fra hende.

Athene havde derimod en fest, da vi fulgtes rundt på rundstrækningen. Hun blev godt nok hylet lidt ud af den af en hysterisk flagvagt, der ikke kunne forstå at vi OGSÅ var med i børneløbet. Det var der ingen grund til, der var helt styr på det, og rytterne havde masser af plads at passere på. En anden gang, kære flagvagt, det er altid en dårlig idé at råbe manisk efter børn på 3 år, der koncentrerer sig om at cykle, især når der kommer en flok hurtige ryttere bagfra. Jeg fik da heldigvis stoppet den lille, inden hun fik svinget cyklen direkte på tværs af kørebanen, i retning af den forstyrrende lyd…

En eventyrlig afsked, til en stilfuld rytter

Mit eget løb bagefter gik, som den slags nu går. Det var hårdt, jeg led, jeg sad på danmarksmesterens hjul, en halv omgang, lykkelig, så overhalede han mig med en omgang, game over. Herefter kørte han lead-out for Matti Breschel, der vandt, i sit sidste løb nogensinde, ført til sejr af danmarks bedste cykelrytter, lige nu. Man kunne ikke have skrevet manuskriptet bedre. Det var smukt, sjovt og skørt. Det var Grand Prix Gruppo Sportivo Velopresse.

Børneløbets podie blev besat af ungdomsryttere fra CK Aarhus, der udraderede alle de børn der håbefulde var mødt op på helt almindelige cykler, og måske havde forventet medaljer og sejr til alle, i 15 politisk korrekte kønsopdelte aldersklasser, fra 1 til 15 år. Der var én klasse, og ét podie, og dem der trænede i klub, ryddede bordet. Pædagogisk, nok ikke helt, men det har cykling alligevel aldrig været.

TAK GSV – sådan siger man farvel til en stor rytter.