Endnu en tidlig søndag morgen, er jeg sprunget ud af sengen kl. 6.00 – lige så frisk som min søn juleaftensdag. I dag skal jeg en tur til Mols, for mig et ukendt cykel-slaraffenland. Cykelmagasinet lover i deres teaser masser af bakker, små veje tæt på hav og skov, så det er lige noget for mig – elsker når der er lidt udfordringer i form af lidt bakker, som ægte motionist er målsætningen naturligvis side ét på resultatlisten, til Mols Bjerge Grand Prix vil det sige top 50.
Af: Henrik Valde Nielsen – Foto: Roar Paaske
Bad, kaffe, rundstykker og min første “tørst” for dagens indtagelse af det ikke særligt præstationsfremmende middel nikotin er slukket og jeg begiver mig mæt mod Mols. Vejret ser ud til, at blive noget nær perfekt – årstiden taget i betragtning. Op til 20 grader, dog med lidt vind, men heldigvis ingen regn. Så håber ikke der er al for mange åbne passager med stiv mod/sidevind – det er altså bare IKKE min kop the. Har været inde og lure lidt på startlisten inden afgang, og jeg skal da love for, at de hårde drenge byder op til dans. Team Frederikshøj stiller til start med ikke mindre end 3 hold á 4 ryttere, og TST Cykling er også godt repræsenteret – så tempoet skal nok blive højt fra start. Ved ikke helt hvad dagens egne evner vil række til, men Uggi (vores kære redaktør) og jeg plejer at stile efter en plads på side 1 på resultatlisten, så det må også være målet i dag. Der må altså godt være lidt race over det, og hvis jeg kan nå derop i dag – er jeg ovenud tilfreds. Men måske det er i dag, hvor jeg skal lidt længere op i hierarkiet – ruten ser i hvert fald ud til at passe mig glimerende.
Jeg er ofte i god tid, i dag er jeg i rigtig god tid!
Kl. 8:50 kører jeg ind på p-pladsen ved start/mål området, men hvor fan…. er alle folk? CM har da godt nok fået sat et par beachflag og lidt borde/bænke op, og Hans & Co. sidder og holder et møde om dagens sidste forberedelser – er der noget som jeg har misset? Går lidt rundt på p-pladsen, og føler mig lidt palle-alene-i-verden. Tjekker lige op på den sidste info mail fra CM…… arghh for helv…. løbet starter først kl. 11.00 og ikke kl. 10.00 som jeg havde sat vækkeuret efter. Nå, det giver jo bare endnu mere tid til den obligatoriske klat pisseri og trykkende fornemmelse i tarmen, før end jeg begiver mig ud på dagens ridt. Fedt nok!! Jeg tuller lidt rundt, og tager mig virkelig god tid med at rigge cyklen til – selv mine cykelstrømper kunne ikke på dagen ha fået mere omsorg. Alt bliver tjekket og så lige tjekket igen, bare for at få tiden til at gå. Normalt plejer jeg ikke at bruge meget energi på opvarmning – er jo motionist, men i dag bliver der rullet ca. 10-12 km før løbet. Ruller lidt ud af ruten bagvendt, og allerede her kan man fornemme hvilken tur dagen i dag i kommer til at byde på. Det er jo ren juleaften det her, og ingen bløde pakker – lige som jeg kan li det. (Du tog selvfølgelig også en masse billeder til artiklen med mobilos ikke også Henrik når du nu havde så god tid… ikke også… ikke… nå….)
Flere og flere kommer til, og tiden nærmere sig starten. Ruten kan køres enten 1 eller 2 gange, og hver omgang er ca. 49 km med ca. 600 højdemeter pr. omgang. Jeg har valgt at køre 2 omgange, nu skal det så vise sig om en midtjyde fra det flade hedelandskab kan begå sig i det noget mere kuprtry terræn. 384 andre ryttere har sammen med mig valgt i dag til at nyde Mols og dets smukke omgivelser. Jeg ruller op til mål, og stiller mig ud i kanten næsten helt oppe foran – bare for ikke at blive sat fra start af. Agri bakken kommer nemlig rimeligt hurtigt efter starten, og det vil sikkert give et flaskehals problem. Men hvorfor kommer de andre ikke – der er kun 5 min. til start? Og så kan jeg svagt høre over højtaleren, at starten går inde fra p-pladsen ved den opstillet port, og hvis man mener man køre med et snit over 34 kmt – så skal man frem i forreste geled. Jamen for helve…. Jeg skylder vist mig selv en kvaje-bajer. Og selvfølgelig er der fuldstændig proppet i forreste startbås – øv! Jeg får mig dog mast ind, så jeg starter i båsen lige bagved, men ikke helt den plan som jeg havde i sinde. Nå, jeg må jo gi den en skalle til at starte med, og så se om jeg ikke komme lidt frem.
Agri er kongen af Mols, men vinden er stadig den største udfordring i flade Danmark.
Agri bakken kommer noget hurtigere end jeg lige havde regnet med, og jeg har kun fået mig kørt lidt frem, og ganske som forventet – så er det svært at komme frem på selve bakken. Planen bliver nu, at følge strømmen med over bakken, og så efterfølgende finde en gruppe som passer til mit tempo. De første 30-40 m/k er allerede over bakken, og jeg kan allerede nu fornemme at det bliver umådeligt svært at opnå en plads på side 1. Øv!! Er stadig lidt sur på mig selv over den start, men det er der sgu ikke tid til at græde over nu. Nu gælder det om, at komme frem i bussen – så jeg kan finde mig en hurtig gruppe. Godt oppe over bakken giver jeg den fuld skrue nedad, og får vel overhalet 10-15 stykker som lige tager sig en lille puster efter bakken. Jeg når op til en gruppe på ca. 20-25 stykker, og vi har i lang tid øjen kontakt med de forreste, men kan også se at der kommer en større gruppe bagfra.
Der bliver længere og længere til dem foran, til gengæld kommer gruppen op bagfra, og jeg tror vi er ved at være oppe på ca. 40 m/k. I vores gruppe er det især ryttere fra TST Cykling og så tror jeg de hedder Team Ren Kost/Advokatkompagniet – er ikke helt sikker på det sidste hold, men der stod i hvert fald noget med Ren Kost på trøjen (Ret mig gerne hvis i/du ser det her) – som er de toneangivende i tempoet for gruppen, og klart dem som sidder med flest ryttere i vores gruppe. Tempoet er højt, og på bakkerne bliver der på første omgang skruet lidt på gashåndtaget, men det er ikke mange som falder fra. Og da vi nærmere os kyststrækningen efter bakken ved Handrup (den bakke vender jeg lige tilbage til), og kommer ud hvor der er åben hav med en go side/modvind – ligger vi os nærmest som perler på en snor. Tempoet falder drastisk i vinden, og jeg har nok at gøre med, at holde hjulet på den foran kørende – det er virkeligt hårdt for mig lige nu. Og de næste mange kilometer opstår der hele tiden små huller, og folk prøver det bedste de har lært at finde lidt læ. Jeg tager virkelig hatten af for dem som sad oppe i front og trak det store læs – virkelig sejt kørt – og tak!
Endelig vender vinden til vores fordel, og de sidste ca. 10 km ind mod målstrækningen er lettere kuperet, og med en god bakke nedad kort før mål, så man nærmest ikke føler at det går lidt op ad før selve målstregen. Der er dog ingen der rigtig prøver at komme væk, og grupperne foran os er forlængst ude af syne. Tror også godt vi tilbageværende er klar over, at dette var altså kun halvvejs, og der er ingen grund til at lave en Hail Mary lige nu – bare for at blive hentet igen på vej op af Agri bakken. Efter den hårde kost i vinden og turen 2. gang op af Agri bakken, er gruppen nu igen reduceret til ca. 20. Det er stadig de 2 førnævnte teams som tager teten i gruppen, og jeg indrømmer blankt, at jeg ikke var oppe og tage mine føringer i dag. På det her tidspunkt i løbet var det bare om, at komme med hjem til målstregen, og er heller ikke sikker på at mit bidrag ville kunne ha ført noget godt med sig. Jeg er altså bare ikke en Lars Bak type – sorry guys.
Det er virkelig en smuk rute – men hvorfor skulle jeg dog på lille klinge?
Normalt når jeg er til motionsløb, så er det for at måle egne evner mod ligesindede, og dyrke mit konkurrencegen – men i dag tog jeg faktisk mig selv i, at kigge ud over landskabet. Og så ellers bare nyde det at være ude og cykle, og hold nu op hvor der egentlig smukt herude på Mols. Kunne i den grad godt overveje at familiens næste sommerhusferie skulle være herude omkring – der er altså noget for sjælen
Nå, tilbage til selve løbet. Vi nærmer os den bakke, som jeg lovede jeg vil vende tilbage til – Handrup Bakken! Der er lige blevet skruet lidt op for gassen, tror gutterne i front prøver på at få rystet lidt flere af, før end vi igen skal til igennem kyststrækningen med side/modvind. Og det lykkedes sgu meget godt for dem, men nu ikke lige på den måde som jeg havde håbet. På vej op af denne lille bakke, vil jeg for mig stadig af uransagelige årsager – skifte ned på lille klinge, det går helt galt.
Drama…….pis lort møj….. kæden hopper af, og kiler sig urokkelig fast. Løbet er kørt. Hopper af cyklen og i luften hænger der stadig en tyk røg af eder, forbandelser osv. Hvorfor skulle du ned på den lille klinge – bliver jeg ved med at spørge mig selv om?! Der er stadig 30 km til mål, og nu sidder jeg her igen, palle-alene-i-verden. Er blevet overhalet af 2, og gruppen er væk. Hvad gør jeg? Nej det skal fandme være løgn (undskyld jeg bander), men nu giver jeg den simpelthen alt hvad jeg kan – så må det briste eller bære. Hurtigt får jeg hentet de 2 som lige havde overhalet mig, den ene prøver at hænge på – fint nok tænker jeg, måske vi kan få lidt samarbejde igang, men næste gang jeg kigger mig tilbage er han væk.
Jeg kan hele tiden se en gruppe foran mig på ca. 7-8 stykker – det må være nogen som er faldet fra i modvinden. Jeg bliver ved med at kæmpe, og tør slet ikke kigge på min puls – for følelsen er i hvert fald at den ligger på noget nær max – og det er altså med en fart på ca. 28-30 kmt. Jeg føler ikke jeg kommer nogen steder, men kan dog alligevel fornemme at jeg kommer tættere og tættere på.
Jeg får vist god moral, det føles altså godt!
Med ca. 7-8 km tilbage når jeg op til dem, er pavestolt af mig selv. Jeg hænger på i et kort øjeblik, men benene er overraskende gode – så da den første lille stigning kort før mål kommer trykker jeg speederen i bund, konkurrencegennet har igen taget over, og lige nu kan natur og omgivelser stå i åbent flammehav, jeg er ligeglad. Jeg skal holde hele vejen til mål, de må simpelthen ikke komme op igen. Det lykkedes for mig. Fuldstændig færdig.
Tak for turen Hans & Co. Det var en sand fornøjelse at være med til, og det er altså ikke helt lyv når i påstår, at det er noget af danmarks flotteste natur, og da slet ikke for en cykelmotionist. Ruten er noget af det bedste jeg har oplevet i år, og jeg har immervæk været til en del motionsløb. Håber forresten ikke der var sket noget alvorligt med den motorcykellist som var forulykket ude på ruten, og ved ej heller om det var en som havde noget med løbet at gøre? Det lignede der var styr på det – da jeg rullede forbi. I solo rækken vandt Rasmus Fjordside med et par andre Team Frederikshøj proffer som 2 og 3 og holdkonkurrencen vandt Team Frederikshøj også, flot kørt af de hurtige drenge.
Der var godt med lebens efter løbet – det eneste jeg godt kunne ha tænkt mig i dag, det skulle lige ha været en kæmpe stor kold fadøl.
Tiden i dag rakte til en plads som nr. 54 (ikke side 1 piv piv..) i tiden 2:51:19 for de 98 km.
Ses på landevejen.
Valde