I Torsdags løb Cykling Parts Race – Danmarks Højeste af stablen. Det har vi set frem til at flere årsager. For det første har vi kunnet udlodde billetter, hele 4 stk´s, og det er jo ALTID fedt at kunne give lidt billetter væk til et godt løb, for det andet var løbet det andet motionscykelløb jeg nogensinde har cyklet, 60 kilomter og en 19. plads i 2012. I år stod den på 140 kilometer.
Endnu en dag hvor der blev kørt rigtigt cykelløb.
Cyclingparts Race – Danmarks højeste er endnu et motionscykelløb der ligger udenfor licenskalenderen, og derfor er der altid stærke ryttere, der stiller til start (læs licensryttere Red.). Løbet tilbyder flere forskellige ruter (måske for mange?) – 25, 60, 100, 140 og 185 kilometer. AltomCykling.dk stillede til start på 140 kilometers ruten, og det er ruten hvor racerkørerne mødes. Redaktøren vidste godt, at jeg ikke ville kunne komme med de hurtige rundt, men Peter Holm Nielsen, der også stillede til start i AltomCykling.dks uniform har virkelig været stærkt kørende her i foråret, han viste anderledes gode takter. (læs hans løbsbekrivelse i næste uge). Derudover er det efterhånden ingen hemmelighed, at et nyt “motionshold” har gjort sin entré på den danske motionscykelløbsscene. De kører måske nok i sort uniform, men efter at de satte kontinentalrytteren Michael Berling til Bakkeløbet i forrige uge, så begynder den sorte uniform efterhånden at ligne en rød klud for mange (licens)ryttere. Team Boardman Briancon er “talk of the town”, og “the ones to beat” i 2013.
Feltet denne torsdag var krydret med adskillige A-ryttere, der selvom de både snakkede om at have trænet helt utroligt meget ugen op til, og heller ikke rigtigt kørte igennem i spurten… nok alligevel gerne ville have slået danmarks mest (over)kvalificerede motionshold, der endnu engang kørte først overstregen. Tillykke med det Team Boardman Briancon og Rasmus Fjordside, der trods tabte vanddunke (som han vendte om og hentede), viste hvad det vil sige at lade køllerne tale, godt kørt!
Cykelryttere er børn, og vi vil gerne behandles som sådan.
Tilbage til starten, for desværre gik det allerede her lidt galt for arrangørerne. Det er en rigtig god idé at dele feltet op i grupper, men det kræver noget disciplin på stregen at føre det ud i livet. Det nytter ikke noget bare at sige til rytterne at de skal afsted i grupper af 50,vi skal guides, for det der med at tælle til 50, det er der altså ikke nogen der kan finde ud af, når de står og venter på at komme ud på ruten. Der skete det at feltet satte i bevægelse, og så kørte en meget stor gruppe afsted, mindst 100.
Jeg der troede jeg skulle starte i gruppe 2, og ville ligge fint midt i gruppen her, lå nu i stedet bag ca.80 ryttere, hvoraf de 40 ikke havde tænkt sig at følge med fronten, så der skulle trykkes i pedalerne for at komme op. God træning, men starten af ruten er ikke gearet til ræs, da den går ind igennem et villa kvarter med børn og den slags, så her skal arrangørerne altså være mere kontante. Inddel grupperne inden starten gives, og sæt en snor op, så der ikke er nogen tvivl om hvem der skal køre hvornår.
Fatal mange på skilte og nærmest ingen frivillige på ruten.
Jeg oplevede det allerede sidste år på 60 kilometers ruten, at det kunne være svært at orientere sig til Cyclingparts Race – Danmarks Højeste, her blev jeg nødt til at vente på en større gruppe for at finde vej ind til målstregen, hvilket kostede ca.10 placeringer. I år var det desværre ikke blevet bedre, måske er det fordi løbet er blevet kørt i så mange år, at arrangørerne er blevet lidt forvænt med at “folk kender jo ruten”. Jeg skal ikke kunne sige det, men allerede ved Ejer Bavnehøj, havde vi vores første problemer, da et par ryttere i min gruppe kom i tvivl om vi var på rette vej, efter ikke at have set et skilt i ca. 5 kilometer. Vi var på rette vej, og skulle bare ligeud, men det var irriterende at der var så langt mellem markeringerne, og det var generelt for HELE ruten! Min vurdering er at Sydbank Stjerne tour de Grindsted havde omkring 3 – 4 gange så mange markeringer til at vise vej. Derudover var der stor variation i placeringen af skilte, nogen stod meget tæt på hvor man skulle dreje, andre var placeret i meget god tid inden. (for god?).
Efter helt forventeligt at være blevet smidt fra de hurtige i front et lille stykke inden Ejer Bavnehøj, fandt jeg ind i en god gruppe der havde et rigtigt godt samarbejde, kørte perfekt rulleskift i højt tempo, og fik virkelig dækket nogle kilometer, vi indhentede endda vinderen fra forrige uges Bakkeløbet, Boardman rytteren Jesper Lausten, der var blevet sat efter en punktering, med ham i front blev der virkelig trykket på speederen, og jeg begyndte faktisk at tro på en helt hæderlig tid rundt på strækningen!
Lige indtil vi på vej ned af Silkeborgvej, mødte et skilt hvor pilene pegede mod venstre. Der gik godt nok en rum tid inden der kom en vej til venstre, og der var heller ingen markering i selve svinget, men det var der jo heller ikke i de andre sving, så vi tog lige en hurtig detour op ad Løndalvej til Vinding, det går opad hele vejen, og den fik noget smadder.
Havde jeg nu været den eneste – men det var jeg ikke.
Hvis jeg nu havde været den eneste der kørte forkert på dagen, så havde jeg nok bare tænkt at det var os der var galt på den, men det var jeg ikke! Da vi nåede til Vinding sagde to i gruppen, heriblandt Jesper fra Boardman, farvel og tak (så var vi 3) og så punkterede 3. manden, så var vi 2. Vi satte et moderat tempo og håbede at der ville komme en gruppe og indhente os, selvom vi godt viste at vi allerede havde mistet mindst 20 minutter, så selvom vi ikke havde travlt og kun trillede med ca. 30 km/t, så var det nok usandsynligt at nogen kom op, der kom heller ikke nogen, og vi hentede heller ikke nogen. Derfor besluttede vi simpelthen at droppe den sidste sløjfe på 40 kilometer og køre i mål på 100 kilometers ruten (med 110 på GPSen).
Det er det første motionsløb jeg ikke har gennemført, og det var selvfølgelig min egen beslutning, men jeg var simpelthen så træt af det på det tidspunkt, at jeg ikke gad mere, dette er også grunden til at anmeldelsen først kommer i dag, jeg skulle lige køle lidt af. I målområdet mødte jeg 6!!!! andre ryttere fra 140 kilometers ruten der også var kørt forkert, og i løbet af dagen snakkede jeg med yderligere 10 – 15 stykker der OGSÅ var kørt forkert på dagen. Det er et helt overvældende tal, så selvom jeg selvfølgelig er påvirket negativt personligt af at være kørt forkert, så mener jeg at kritikken er rimelig, og velbegrundet.
Få nu sat nogle flere skilte op næste år!
Derudover så vi faktisk ikke en eneste frivillig hele ruten rundt, på nær ved depoterne – at der f.eks. ikke var placeret et par frivillige inde i Ry by, var helt umulig planlægning. Når der ikke er frivillige i gule veste til at stå og dirigere, så bliver bilisterne sure, for det bliver bilister når de skal holde bag en masse cyklister. Men det hjælper hvis de klart og tydeligt kan se at her er tale om et løb. Når der ikke er frivillige betyder det flere sure bilister, som vi allesammen skal tækkes med på træningsturene. Gør os og jer selv en tjeneste, hvis en rute placeres ind igennem byer med lyskryds og deslige, så skal der altså være synlige frivillige.
Hvis der ikke kan mønstres nok frivillige, så skal der måske ses på, om der skal skæres lidt ned på udbuddet af ruter!
Selve depoterne så derimod fine ud, og ved et af de sidste depoter stod de frivillige ude ved vejen med bananer i hånden, det er mega god stil, og burde kopieres i alle motionsløb, at nogle af depoterne så var placeret midt på bakkerne er ganske besynderligt. Der er altså ikke mange der har lyst til at starte ud efter et depotstop med en klatretur, og der var masser af muligheder for placering af depot på toppen af bakkerne i stedet. Udbuddet i målområdet efter løbet var lidt kedeligt, en grill med lidt pølser havde ikke skadet, men derudover er det fedt at Canyon igen i år stillede op med cykler, så der var lidt at kigge på, og så kan man vel også diskutere om opløbet er helt forsvarligt placeret – der er meget snævert til sidst med sving osv.
Redaktørens løb – helt kort.
Jeg har vist været nogenlunde igennem hvordan det gik ovenfor, det endte som sagt ikke med at være verdens bedste oplevelse i Torsdags, hvilket var rigtigt ærgeligt, for ruten fejler altså ikke noget! Allerede fra starten kunne jeg godt mærke at benene ikke var ligeså gode som de var til bakkeløbet, de 180 kilometer til Sydbank Stjerne tour de Grindsted sidste weekend, kan nok alligevel stadig mærkes 4 dage efter. Allerede på Lyngvej var det hårdt at træde op over, og det er jo lidt tidligt, hvis man har en idé om at følge med rundt, indtil feltet bliver spredt og man kan være heldig at fange en gruppe der stadig kører godt til.
Det gjaldt om at hænge på. Da alle grupper stort set var blevet sendt afsted samtidig, kunne man jo godt regne ud, at der ikke kom et “tog” bagfra og samlede én op hvis man røg af for tidligt. Så jeg bed tænderne sammen og kørte alt hvad jeg havde lært, og det lykkedes, som beskrevet, at hænge på, indtil der var flere end bare mig der ikke kunne følge med, og endte jo faktisk i en kompetent gruppe, der måske kunne være nået rundt med 33 – 35 i snit, hvis vi ikke var kørt forkert. Det var altså surt, ærgeligt og træls, når man nu er ude på en rute, som ellers er godt skruet sammen, med en godt miks af tempo stykker, stigninger og sving der skal skæres.
Havde Danmarks Højeste været et nyt løb, var det blevet til 3 C´er – men vi gav nøjagtigt samme kritik sidste år, så det kan kun blive til 2 C´er, og så glæder vi os til at komme og køre løbet igen i 2014, og kunne koncentere os 100% om at køre på cykel og ikke om at finde vej!
2 C´er – Et ok motionscykelløb, men der skal virkelig strammes op, på flere punkter.