Der er forskel på ultracykling. Der er findes de supportede events som f.eks. Race Across America, der næsten uanset om man vil det eller ej, bliver en form for race. Enten mod andre hurtige ryttere, eller mod tidsgrænsen, og så findes der de unsupportede begivenheder, hvor hele ræs elementet udmønter sig anderledes.

Tekst Uggi Kaldan – Foto Eddie Clark. Peter Sandholdt. Ryan Le Garrec and Lander Deldime, Hunt.beyond.

Mike Halls fantastiske rekord

En af sportens største stjerner var Mike Hall, der ganske tragisk døde da han blev kørt over mens han deltog i Indian Pacific Wheel Race i Australien, i 2017. Inden da havde Mike Hall sat en ganske enestående rekord i Tour Divide, og i en del andre løb han havde deltaget i faktisk, han var ganske unik.

I 2013 var Mike Hall på kurs mod en ny rekord på ruten, men blev tvunget til at tage nogle omveje, for at komme uden om større skovbrande der hærgede. Det betød han ikke officielt gennemførte løbet. I 2016 var han tilbage, og denne gang så han sig ikke tilbage, hen gennemførte de 4418 kilometer på kun 13 dage, 22 timer og 51 minutter, og slog dermed den tidligere rekord med hele 12 timer og 44 minutter.

Historien om Mike Halls rekord er vigtig at kende, for at forstå årets løb, og hvordan det har udviklet sig, især i fronten af løbet. For de fleste deltagere handler Tour Divide om at deltage, og om at gennemføre. Men for de hurtige i front er det et race. Men selv blandt de hurtigste, er der stor forskel på deres fokus, det vender vi tilbage til.

Uanset fokus, der var en håndfuld ryttere der startede i år, særligt én, der kun havde én mission, og det var at slå Mike Halls rekord, det var faktisk lidt en fordel at klare første del af ruten hurtigt, men særligt den forreste rytter der vendte tilbage, og mente at næsten sektion af ruten var “impassable”, skulle vise sig at få en stor effekt på løbet.

Deltager for eventyret… men

I år deltager danske Peter Sandholt i Tour Divide, han er en af danmarks bedste ultracykelryttere, har gennemført RAAM, og flere andre langdistance events i imponerende stil. Han har et vildt vinder instinkt, men også en meget klar erkendelse af egen formåen. Han vidste godt han ikke kunne være med blandt de allerforreste i Tour Divide, som ofte har viet hele deres liv til cykling. Peter har også en familie og et job han passer, så de sidste procent er svære for ham at mønstre, men stabil, stædig og slidstærk, det er han i den grad.

Han har ikke haft målsætning om at komme først, men planen har været klar: 300km, godt og vel, i døgnet, fra start i Banff, i det nordlige USA, og så stabilt ned til Pie Town, på den Mexicanske grænse, på omkring 15 – 17 dage. Det er ambitiøst, og hvis det lykkedes, så er det heller ikke usandsynligt at den seje danske kører sig i top 10. Men løbet i år har bare udviklet sig til at være noget, helt, helt andet, end det år hvor Mike Hall satte sin rekord, det er sandsynligvis ikke rekorderes år i år, eller året hvor tidsplaner lagt hjemmefra, kommer til at holde helt stik. Det står klart, allerede nu, 1/3 del inden i løbet.

Alt kører efter planen, der er udfordringer, men ikke større end forventet…

Den 2. fredag i Juni, er der hvert år Grand Depart, den store afgang. Du kan dog stille op året rundt og og køre en “Independant Time Trial” på distancen. De samme regler gælder her. Du melder til Tour Divide organisationen at du stiller op, du har en aktiv SPOT GPS tracker under hele dit forsøg, og gennemfører du under den gældende tidsgrænse, som er den stående rekord x 2, det vil sige lige under 28 dage, så vil du komme på årets officielle resultatliste. Det koster ikke noget at stille op i Tour Divide.

Peters første dage går fuldstændigt efter planen, han når sine 300km om dagen, men nogle steder er ruten dog lidt våd, hvilket koster et par styrt. Peter har valgt nogle dæk til eventet, hvor knopperne sidder forholdsvist tæt, det betyder dog at han i mudder har meget lidt greb, når det samler sig mellem knopperne og gør dækket helt glat.

Han oplever også et meget hidsigt ægtepar, der ikke lige synes han skal sove på den campingplads, hvor de som de eneste andre har parkeret deres autotrailer, en enlig mand på cykel, det er alligevel ikke noget de ønsker at dele campingspladsen med, de har børn i bilen, må Peter forstå. Lidt skuffet over det første møde med den sagnomspundne amerikanske gæstfrihed ,finder Peter et hegn / busk at sove i.

Men ok, hvis udfordringerne er på det niveau, så tegner det til at blive en fed oplevelse. På Facebook tager Peter oplevelsen med et smil, og er ved godt mod. På det her tidspunkt ligger han omkring top 10 i løbets samlede klassement, hvor over 100 er til start. Ude foran sker der dog ting og sager, der er nogle ryttere der er til start for at slå Mike Halls rekord, og de cykler stærkt!

Kæmpe drama forrest i løbet!

Fra start har rytteren Sofiane Sehili lagt sig i front og taget en komfortabel føring foran de andre favoritter i løbet, det er lørdag morgen dansk tid, og Sofiane begiver sig opad rutens første rigtig høje pas, Togwotee i 2944 meters højde. Sofiane har satset alt på en hurtig tur, og har derfor pakket en forholdsvist let cykel, måske lidt for let viser det sig.

Mens han forsøger at passere passet begynder det at sne voldsomt, og han farer derfor vild. Han forsøger at overnatte, men må sande at han simpelthen ikke har udstyr til overnatning i temperaturer under -5 grader, og ender med at vende om. Rytteren på 2.pladsen Josh Kato, bliver også fanget i stormen, og overvejer faktisk også at vente på bedre vejr, og det lykkedes ham faktisk at finde en hule, men da han kommer ind i hulen viser det sig at den er beboet af en puma, og den er hjemme!

Efter en kort intens øjenkontakt beslutter Josh sig for at kattedyret ikke er i humør til selskab, og fortrækker så tilbage i uvejret, måske giver oplevelsen ham det kick der skal til, for han kommer i hvert fald over passet, ligesom nummer 3 – 4 i løbet også lykkedes med at passere, det skal senere vise sig at snestormen rent faktisk er det godt tidspunkt at passere passet på.

I et interview med Josh Kato udtrykker han stor ærgrelse over at Sofiane måtte vende om, og at han faktisk er lidt irriteret over at ligge nr. et, man kan vælge at tro på det eller ej, men det virker troværdigt når Josh udtaler at han kører for at gennemføre, ikke for at komme først, også selvom han kører hurtigt. Sjovt at der selv i fronten af løbet kan være stor forskel på motivationen.

Efter snestormen, startede problemerne, kollektiv opgivelse…

Helt op til 2 meter sne faldt den aften på toppen af passet, men nu er frost og sne afløst af regn og tø. Deltagerne der ikke nåede over står nu overfor en kæmpe udfordring. Over 10 ryttere end fanget i en hytte, lige nedenfor passet, og alle der hidtil har forsøgt at passere, har måtte vende om. Seneste forsøg var i går eftermiddags, og de to ryttere kom retur, efter blot 40 minutter.

Deres cykler var fuldstændigt smurt ind i peanutbutter tykt lermudder, fyldt med småsten. Det er svært at forestille sig, men alle siger samstemmende at det er totalt umuligt at cykle i. Det er på det tidspunkt jeg har Peter igennem på telefonen, i går eftermiddags, hvor han har siddet fast en dags tid i hytten, og mildest talt er lidt utilfreds med situationen. Vi snakker lidt frem og tilbage.

Han har en flybillet hjem 5. juli, der godt nok giver ham et par dages respit i forhold til tidsplanen med at gennemføre på 15 dage, men så heller ikke meget mere, og nu har han siddet fast i én hel dag. Han står overfor en mega svær beslutning, med mange muligheder. Nærmest mens vi snakker beslutter 9 ryttere i hytten (i top 20) at de dropper ud af løbet! Det er selvfølgelig en mulighed.

Det er også en mulighed at vente, og håbe, på at mudderet tørrer, og man derfor vil kunne cykle over passet, og så er der den sidste mulighed, bite the bullit, opgive at cykle, men i stedet “hike a bike” over passet, over 20km til fods, i mudder der suger dine sko af foden, og klæber sig til din i forvejen tunge cykel…

The hard way, or the high way…

Udfordringen for Peter var at han ikke rigtigt har tid til at vente, særligt hvis forholdende ikke forbedrer sig, på et tispunkt løber han simpelthen tør for tid. Derfor betroede han mig, at han, klokken 03.00 lokal tid, sammen med en gruppe andre ryttere vil begive sig ud over passet. De forventer ikke at kunne cykle ret meget, så derfor har de fjernet så meget vægt fra cyklerne så muligt og bundet på kroppen, samtidig har Peter lavet en lille anordning, så han med skulderen kan holde baghjulet fra cyklen oppe fra mudderet og dermed “kun” rulle forhjulet i mudderet.

Peter har klogeligt valgt at stille op i Tour Divide i touring sko, så de er noget bedre at gå i, end race / cykelsko, men spørgsmålet er om de sidder godt nok fast på fødderne i mudderet, og hvad når de kommer til sneen. 1 meter sne, i tøvejr, det er ufatteligt svært at forcere, selv uden en cykel, det har jeg prøvet… det bliver meget tungt.

Men det er situationen, nogle af de bedste ultraryttere i verden har trukket stikket, Peter Sandholdt og nogle andre gør forsøget, hvis det ikke lykkedes, så bliver Peter nok nødt til at køre ned af bjerget, og en anden vej rundt, og han vil i så fald være DSQ fra løbets officielle resultatliste, jeg håber og krydser fingre for at de klarer turen over passet. Jeg er glad for at det sidste jeg skriver til at ham er at der jo også kan gå lidt kollektivt “det er umuligt” i den, hvor folk bare sidder og surmuler, og tager andre folks ord for gode varer, når de siger noget ikke kan lade sig gøre.

Lige nu, er situationen den at Peter og de 4 andre ryttere der har gjort forsøget med at krydse passet, er nået 15 miles, altså langt længere end de to ryttere der opgav næsten med det samme i går, det er positivt. Endnu mere positivt er det at en af de deltagere der er startet på Tour Divide fra Mexico, er på vej i modsat retning af Peter Sandholt, og de to er faktisk ret tæt på hinanden, det tyder på at vejen ned også er farbar! Jeg tror sgu Peter kommer over.

Så bliver han sikkert sur over at han måske har spildt en helt dag, med at sidde sammen med en flok ryttere der mente det var umuligt at krydse over, det håber jeg at kunne spørge ham om, når han er ovre passet, og så viser det også at det kan have en uheldig effekt på et løb, når nogle hurtige ryttere opgiver deres forsøg, fordi de ikke længere kan nå deres målsætning…

Pludselig kommer den dårlige energi de har omkring egne missede mål, til at påvirke deltagere, med helt andre målsætninger, det ligner Peter har taget den helt rigtige beslutning og nu er videre. Han har måske spildt en dag, men kender jeg ham ret, skal han nok formå at få en evt. irritation kanaliseret ud gennem pedalerne. Set fra den positive side har han nu fået ædt sig tyk og fed i hytten, så han er top fit til sin videre færd i Tour Divide! hehe.

SATME STÆRKT!

GO PETER!!!

Du kan følge løbet gennem deltagere og følgeres updates her: https://www.facebook.com/groups/tourdivide/

Peter kan du følge her, men han opdaterer ikke SÅ tit lige pt, forståeligt nok: https://www.facebook.com/petersandholtultracycling/

På dot watchers kan du se daglige løbsrapporter, i punktform her: https://www.dotwatcher.cc/race/tour-divide-2019

Og så kan du naturligvis se Peters tracker live, lige her: http://trackleaders.com/tourdivide19

Pas på, det er stærkt vanedannende at sidde og følge med!!