I USA har man indtil de senere år haft store udfordringer med at lave løb med ruter der er ligeså teknisk udfordrende, som mange ruter i Belgien og resten af Europa. Rytterne bliver simpelthen ikke forberedt på hvad det der venter dem på den anden side af Atlanten. Vi har på nogle måder et lignende problem herhjemme. Hvordan kan vi forvente at de bedste ryttere kan nøjes med at kører herhjemme hvis vi hverken kan give dem teknisk udfordrende ruter eller den nødvendige konkurrence? Odder havde taget tyren ved hornene og kommet med deres bud på en hård rute til de Jysk/fynske mesterskaber.
Af: Simon Zdrenka
Optakten var perfekt vejrmæssigt til mudder cross. Et godt regnskyld torsdag aften/nat, fuldt op af småregn på løbsdagen søndag, gav glatte og slaskede forhold. Jeg springer direkte til det. Ruten var virkelig fed! Man skulle være en utrolig komplet rytter for at gøre sig gældende til dette løb. Centrum for hele ruten var en bakke midt i Odder, hvor der er en meget åben skovvækst med græsbund. Bakken skulle bestiges to gange per runde og slangede sig over det meste af dens åbne areal med pit på toppen. På bakkens bagside havde ruten udnyttet en boldbane, med dertilhørende længdesprings-sandkasse.
Det ekstra geniale ved ruten var at man som tilskuer kunne se 80 % af løbet fra bakketoppen og tilmed nogle af de mest spændende sektioner. Noget af det som gjorde ruten særligt udfordrende var for det første rutens rigelig mængder mudder. Det var ikke så klæbrigt som i Sorø, men var meget glat. I kombination med opkørsler, diverse nedkørsler og offcamber sving gav det ruten et krydderi, som jeg ikke rigtig har smagt til andre løb. Jeg har aldrig set de store løb ude i Europa live, men for mig smagte det lidt af det jeg weekend efter weekend ser på Sporza og VIER. Det var både teknisk og atletisk modbydeligt.
Ruten havde et par enkelte smalle steder, som man måske kunne kigge på til næste år. Specielt en af nedkørslerne, som gav rytterne udfordringer på bremseevnen, var måske lige til den snævre side. Om ikke andet har området meget potentiale til det jeg tror, kunne blive til et muligt UCI C2 crossløb. Holsteinsgade, som løbet lå lige op af, kunne blive en fin start og mål strækning, og området omkring Restaurant Skovbakken kunne også sagtens udnyttes til nogle flere svære offcamber sektioner. Det hele skal finpudses, men det kunne man overveje at bringe op i klubben!
Denne anmeldelse er farvet bare lige så du ved det
Det skal ikke være en hemmelighed at arrangørerne er nogen jeg kender. Vi ses jævnligt til Onsdags Cross, så de ved også hvad jeg ser i en god rute. Deres hænder og tid er få, og de spurgte mig weekenden før om jeg ikke ville hjælpe med at reklamere for deres løb i bytte for lidt merchandise. Det ville jeg gerne! Grunden til at jeg nævner det er at arrangører ikke skal være bange for at uddelegere opgaver. Folk har forskellige kompetencer og så husk at udnyt det folk er gode til. Om ikke andet skal man huske at løfte i flok. De bedste løb opstår ikke af en enkelt mands præstation. Løbet endte med at have over 75 deltagere på dagen, og i Jylland på en regnfuld dag kommer det altså kun ved at gøre opmærksom på sig selv.
En stor udfordring for DCU’s kommissærer denne sæson har været det nye tidtagningssystem. Det er hjemmebygget, men billigt, og noget af det som holder prisen på løbene nede (75kr for de fleste starter er altså røvbilligt i de fleste cykelløbs sammenhænge) så husk lige at have det i mente hvis det bøvler. Om ikke andet lader det til at der er ved at være styr på tingene. Dejligt!
Vi har en landstræner, og han siger faktisk nogle kloge ting.
Landstræneren Kim Petersen havde en god pointe, som også er værd at huske som arrangør. Forsøg så vidt muligt at placere løbet så centralt i byen som muligt. Et sted hvor folk får øje på at der sker noget. Specielt når vejret er godt eller der ligger indkøbsmuligheder i nærheden kommer folk væk fra pejsen ud og ud og kigge. Cyklecross er i Europa en tilskuersport på samme måde som diverse boldsport, så hvis løbene skal vokse (og tjene penge) skal man i stigende grad også se det sådan. Det var ret koldt og småregnende, så det var ikke fordi det vrimlede med tilskuere, men jeg så dog forbipasserende der stoppede op og kiggede i noget tid. Fedt.
For lige at cementere at Odder har styr på hvad de laver vil jeg også lige nævne et par ting. Indskrivningen var super smooth også selvom jeg endnu en gang skulle have rettet både min klasse og nummer (ikke Odders skyld). Butikken havde et fint udvalg af snacks, slik, kage og sandwich osv. Musikken var en blanding af dansk top og belgisk cross slager! Vanvittigt at lytte til når man kører med puls en million, men mindst ligeså fedt. Det var i hvert fald noget af det der udover den rigtig gode speak, som fik folk mentalt op af stolene. Et par gode højtalere gjorde sågar at man kunne høre både speak og musik på det meste af ruten.
Dette års løb i Odder er bare godkendt på så mange planer. Specielt når man tænker på det begrænsede mandskab bag løbet. Halvvejs stående applaus herfra!
Min krop bliver bedre og bedre til at få tæv
Løb nr. 10 for mit vedkommende denne sæson. Syv af dem har jeg kørt i november. Jeg har aldrig kørt så mange løb på så kort tid så det er stadig lidt nyt at være fuldstændig smadderet søndag aften efter kun at have kørt 40km løb på to dage. Når man tænker på at man er ude i den friske luft hele dagen begge dage giver det mere mening. Det bliver dog bedre. Min krop bliver bedre og bedre til at få tæv, så det betyder også at jeg kan træne hårdere. Og det gør jeg så.
En dag som i dag handler det om at lave så få fejl som muligt. Man vil komme til at lave fejl, spørgsmålet er bare hvor mange og hvor store. Jeg regnede ikke med at kunne sætte samme tempo som de andre i A, så jeg måtte spille på at de andre fik mekaniske problemer eller lavede mange fejl. Dagens gæstestjerne var Kenneth Hansen som havde valgt at komme forbi og få os til at ligne en flok der lige har fået støttehjulene af.
God start, men hurtigt efter var alt ved det gamle – det er et stort skridt op i A.
Jeg fik egentlig en rigtig god start. 4. mand rundt i første sving. Ikke at det betød det store. 1/3 inde på ruten var jeg sidst i A. Og sådan forblev det faktisk. Starterne var forskudt da det var Mesterskab, så et par runder inde var der et par Juniorer fra den næste start, som var ved at hente mig. De trykker altså nogle Watt de unge herrer. Jeg måtte også lade dem slippe. Eftersom jeg ikke rigtig havde noget at kæmpe for eller nogle at kæmpe med blev det lidt en mental kamp om at holde dampen oppe. På en rute så hård som denne er man nød til at finde et eller andet delmål. Nede på boldbanen kunne man holde ret godt øje med hvor de andre ryttere befandt sig. Jeg skulede over banen og så et par B-rytterne var kommet tættere på. Da jeg så det havde jeg pludselig mit delmål. De skulle i hvert fald ikke hente mig!
Seks runder inde blev jeg allerede hentet af Kenneth. Ruten var ikke den længste men jeg var alligevel ret overrasket. Det gode ved at blive hentet af en af de gode er at man lige får en mulighed for at lure et par linjer af. Specielt en sektion havde drillet mig. Det var en bestemt mudret opkørsel, som i mine øjne kun havde to linjer. De var begge glatte og meget svære at få bid på. Men så kom Kenneth og så var der pludselig en tredje… Helt ud til venstre, presse tapen lidt, op på en lille lip hvor græsset stadig havde bid, give gas, ned inden næste pæl og tværs over bakken for at fange noget græs i modsatte side og holde momentum til toppen. Imponeret!
Fordi det regnede ændrede ruten sig også til det værre. På samme tid blev jeg også bedre og bedre til at kører ruten. En justeret linje her, en nailet rut der, en tripod her, sammen med bedre fornemmelse for grebet. En ting der ikke blev bedre var alles bremser. Fordi det regnede var mudderet slasket og skyllede masser af hårde partikler op på både bremseflader og skiver. Sandkassen gjorde det ikke bedre. Der var to nedkørsler hvor den ene var ret bremseafhængig pga. et sving i bunden. Jeg hørte bagefter om flere som måtte kører ligeud i bunden, gennem tapen, fordi deres bremser simpelthen var for slidte. Dette var så vidst jeg kunne forstå primært folk med canti-bremser apropos. Jeg vil ikke sige jeg gik 100 % fri med mekaniske skivebremser, men jeg kunne godt bremse tilstrækkeligt til sidst i løbet. Min kammerat med hydrauliske bremser lod til at have det endnu nemmere da de justerer sig selv ind.
Sidst i A er stadig bedre end først i B – glæder mig nu til at Casper Skaarup og Brems rykker op.
Jeg endte med at kører cirka lige op tidsmæssigt med vinderen af B, Nicholaj Brems, så det kunne have været en spændende duel havde vi kørt i samme klasse. Jeg måtte dog endnu en gang inkassere en sidsteplads i A cirka 2½ min efter gruppen foran mig. Kenneth endte næsten med at tage mig med to omgange. Det er cirka 15 % hurtigere end mig. Tung kost, men som en kammerat sagde – jeg skal kun forbedre mig en ½ % om dagen fra nu til januar for at blive Danmarksmester. Mildest talt optimistisk, men han har en pointe. Jeg kan stadig forbedre mig og jeg bliver nød til at gøre forsøget på den 10’ende plads til DM. Jeg kan ikke rigtig tabe for jeg kan altid falde tilbage på at jeg er i bedre form end nogensinde.