Efter et forkølet forsøg på sæsonstart tidligere på året, der endte brat og hurtigt med styrt og en skade, var det ENDELIG blevet tid til at jeg skulle ud og cykle igen, til et helt klassisk motionscykelløb, en klassiker i Hørning nær Aarhus, Bakkeløbet. Det skulle vise sig at blive en skør, skør omgang selvpineri. 

Den søde rutine

Normalt starter et motionscykelløb nogle måneder inden med træning, men det har jeg ikke nået meget af, så de 120 kilometer jeg var meldt til måtte køres på rutinen. Nu tænker du nok, ja ja, cykelmotionister og deres “jeg har ikke trænet” undskyldninger, men bare rolig undskyldningerne kommer senere, den manglende træning er dog god nok. Jeg har cyklet helt præcist 337km siden 1.Juli, og 2875km siden 1.Januar. Med andre ord, ikke ret meget.

Der er kun én måde at få ændret dén tarvelige statistik på, og det er at komme ud og køre nogle kilometer, men først til undskyldningerne, for jeg var faktisk ramt af en slem maveforgiftning i weekenden inden løbet, som jeg kun lige fik rystet af mig onsdag OG så vågnede jeg søndag morgen med feber og snotnæse… feberen klarede et par Panodil. Tænkte nu at det nok alligevel skulle blive en fin dag, solen skinnede jo, ikke? Har Coronapas, men valgte alligevel at lægge ud med en test, når nu jeg ikke var helt frisk. Den var negativ, så langt så godt, og håndsprit i baglommen, klar til start.

Ready set go… ny flagvagt strategi, der virker!

Bakkeløbet starter stadig på en parkeringsplads, hvor man skal sno sig op på selve ruten, inden løbet rigtigt er igang, og målgangen er samme snørklede løsning. Har kritiseret det før og kritiserer det gerne igen, smart er det altså ikke. Til gengæld er det smart at dele starten op i mindre grupper, det fungerer rigtig godt.

Det fungerer også rigtigt godt at flagvagterne nu er blevet tildelt en anden opgave end tidligere. Nu er det slut med at holde biler tilbage, så felterne kan suse over større veje (ofte med chance-rytterne bagerst, der burde holde tilbage, men ikke gør det). Nu er det os på cykel der bliver bedt om at stoppe, når der kommer en bil. Sådan skal det være – for flagvagterne hverken må eller kan stoppe trafikken til motionscykelløb, hvor ruten ikke er helt eller delvist spærret af, så det er den rigtige løsning.

Jeg havde i øvrigt fin mulighed for at hilse på flagvagterne, for jeg nåede ikke meget mere end 15km ind på ruten, før jeg måtte konstatere at jeg skulle glemme ALT om at køre cykelløb, og i stedet køre mit eget tempo, hvis målsætningen om ikke at udgå, skulle indfries. Havde ellers aftalt at følges med både Daniel og Søren fra AoC, men når man allerede virkelig tidligt i løbet ved benene er slatne, så droppe at holde venner fast på den slags, det havde været tarveligt at insistere på, at der skulle ventes på skilpadden.

Der var mange flagvagter til Bakkeløbet, nærmest alle sving, hvor større veje skal krydses, var bemandet, stor ros for at det er lykkedes dem at aktivere så mange frivillige til denne tjans, det er en fornøjelse at cykle på en rute med så mange folk til at passe på én.

En kamp at komme i mål

Jeg led stort set hele vejen, og da jeg startede i gruppe 2 ud af 4, måtte jeg også lægge øre til en hel del kække kommentarer fra folk jeg normalvis plejer at komme i mål inden eller følges med, når de indhentede mig med 5 og 10 minutter. De fleste grinede af den prustende flodhest, et par enkelte tilbød et hjul, fordi de også var trætte, men jeg cyklede så langsomt at ingen havde tålmodigheden til at blive hos mig hele ruten, det gjorde nu heller ikke noget, nogle gange må man bare lide alene.

Helt elendigt blev det på Lyngvej, hvor jeg måtte af og trække, fordi benene låste fuldstændigt i kramper, ynkeligt. Fik dog fyldt en liter vand på maskinen, ved den gård der ligger på toppen, og det gjorde jeg kunne blive på cyklen, alle løbets resterende bakker, så har man også prøvet det, at skulle trække opad en bakke, det har jeg aldrig prøvet før, slet ikke på en træningstur, med 27km/t i snit.

Sluttede af med at køre forkert på sidste del af turen, da arrangørerne åbentbart havde ændret ruten pga. noget vejarbejde (der dog var afsluttet), uden at ændre hjemmesiden, eller den GPX fil der lå til download – som jeg har vænnet mig til at altid at hente, da man sjældent kan stole 100% skiltningen i motionsløb efterhånden (friske sjæle har det med enten at fjerne eller flytte skilte). Så jeg fik 2km og 100hm mere end de andre deltagere, bonus.

Blev ikke sidst, men tæt på

Der var lige en enkelt Cola til undertegnede da jeg kom i mål, og et par efterladte kiks. Faktisk var der så lidt liv i målzonen, at egentlig troede jeg var kommet sidst, men på resultatlisten kan jeg se at der kom en god håndfuld ind efter mig, hvis de havde det ligeså hårdt som mig, så klap på skulderen til jer, hold kæft jeg led, hele vejen. Dejligt der igen kan køres motionscykelløb, Bakkeløbet er super hyggeligt og 100% et besøg værd.

Først over stregen blev i øvrigt Michael Carbel, der i denne sæson har gjort det onde ved adskillige supermotionisters drømme om at ende øverst på resultatlisten i et dansk motionscykelløb. Jeg hørte da også et par af de hurtige motionister lufte utilfredshed over at den tidligere World Tour rytter, der er gået på tidlig cykelpension, men på ingen måde er pensionist, kommer og kører sagesløse motionister over, til hyggelige danske stævner. Suck it up!.

Det sker med jævne mellemrum i motionscykling (og mange andre sportsgrene) at en dygtig atlet vælger at stoppe med at konkurrere i de etablerede rækker, men stadig har lyst dyrke sin sport. Sådan kan man så være heldig at møde en verdensklasse fodboldspiller i seriebold, eller en World Tour rytter til et motionsløb. I 2021 er det så Carbel der har taget det helt store spring direkte fra WTeren, og nu kører pølser og – pølsebrødsstævner rundt om i Danmark og er det egentlig ikke meget sjovt at se ham sætte ild til ruten ved Bakkeløbet og komme hjem med næsten 40 i snit? Det synes jeg.

Vi kører jo (forhåbentlig) alle sammen motionscykelløb, fordi det er sjovt og for sjov. Er man er på udkig efter mere retfærdigt væddeløb, så må man køre licens. I motionscykelløb er der heldigvis ingen regler for hvem der må stille op, alle kan køre med. Både Carbel i storform, og undertegnede i lagkageform, sådan skal det være.

Jeg er klar til revanche, vi ses til Bakkeløbet i 2022!