Ruten til den 46. udgave af Giro delle Dolomiti er klar! Begivenheden på to hjul for elskere af Dolomitterne tager sit udgangspunkt i byen Bolzano. Fascinerende og spændende ruter i hjertet af Dolomitterne venter. AoCs Søren Kuipers og hans gode ven Jens på 77 år skal ned og cykle 5 dages etapeløb, her er en gennemgang af hvad der venter, fra en 77 årigs perspektiv, Jens er et forbillede for alle der cykler, for at holde kroppen skarp, til vi når +70!! Ikke? 

Af Søren Kuipers & Jens Olesen // Foto: Privat Søren Kuipers

Vi er klar til Dolomitterne – skal du med?

Arrangørerne i Italien har læst lidt med her på bloggen, og de kan lide hvad de læser. Min kontakt dernede har sendt mig en rabatkode, som I – vores dedikerede læsere – kan bruge, hvis I skulle have mod på at deltage i Giro delle Dolomiti. 10% rabat på tilmeldingen. Brug koden: 46DAN2023 – Tilmeld dig her.

Jens på 77 år og jeg har kørt uendeligt mange kilometer sammen, og vi har adskillige gange været cykelrejsemakkere. Efterhånden er niveauforskellen på os dog ved at være mere udtalt, så cykeldage i bjergene bliver ofte tilbragt på mere og mere forskellige steder på de europæiske skråninger. Og hvad gør man så, når man fortsat ønsker at dele de unikke cykeloplevelser? Vi forsøger os med motionsetapeløbet Giro delle Dolomiti. Du kan læse mere om konceptet her.

Nedenunder vil vi give et kort overblik over de fem etaper sidst i juli. Efter hver etape vil Jens krydre beskrivelserne med egne forventninger og evt. tidligere erfaringer på stigningerne i det italienske.

Prolog af Jens:

Dolomitterne. Det var nogle år før jeg fik min første racercykel – til min 60 års fødselsdag – at jeg hørte om Dolomitterne første gang. Jeg hørte en del fortælle om disse tinder med både begejstring i stemme og øjne. Måske verdens smukkeste sted at cykle? Det gjorde indledningsvist ikke så voldsomt indtryk på mig.

Og så måske alligevel, for da Søren nærmede sig sin 30-års fødselsdag, fik jeg den tossede ide at forære ham en cykeltur fra Zell am See i Østrig og ned til Gardasøen, hvor vi så skulle krydse rundt i Dolomitterne undervejs. Det var tilbage i 2012.

Vi var afsted med følgebil – en autocamper med chauffør. Vores prolog var op over Grossglockner, og for to totalt uerfarne bjergryttere var det lidt af en prøvelse, men op kom vi, og vi havde nogle fantastiske dage gennem Dolomitterne ned til Gardasøen.

1. ETAPE: VAL DI FIEMME

24. juli – 1.980m | 87,3 km | h. 9.00
Tidssektion: Cavalese – Passo Lavazè | 10,4km • 798m

Tidlig mandag morgen er der afgang fra Bolzano mod Laives i syd. Herfra bevæger ruten sig ad mindre veje med næsten ingen trafik op til den lille landsby Ora, hvor vejen stiger med flere sving langs kæmpe fyrtræer og derefter åbnes der til en græsterrasse. Passo Lugano (grænsen mellem Alto Adige og Trentino) er nået. Tidligere har Jens og jeg holdt cola-stop netop her en varm julidag i 2018. Jens efterlod eftersigende et par solbriller foræret af min mor på den bar??! Det er et altså et skønt terræn og vel noget af det tætteste man kan beskrive som rolling hills – omend the hills er en smule lange.

Derefter falder vejen fladt ned mod Cavalese, hovedstaden i Val di Fiemme, hvor stigningen op mod Passo Lavazè begynder. Den timede del af denne etape. Passo Lavazè har jeg tidligere kørt to gange fra denne side – begge gange i 2018, og det er en fed og benhård stigning. Helt tilbage i 2012 kørte Jens og jeg sammen stigningen – dog fra nordsiden. Øverst på toppen var der dengang intet udover græssende køer. I 2018 var byggeriet af store hoteller i gang, og jeg er spændt på at se hvor langt udviklingen er gået sidenhen. Selv øde steder bliver desværre af og til begravet i hoteller.

Efter depotet på toppen går vejen ned til Noval, hvor der drejes til højre for at møde en krævende kort opstigning mod Obereggen, en velkendt station i ski- og vandreområdet ved foden af ​​Latemar. Denne stigning har jeg ingen erfaring med, men området er skønt omend meget skovrigt, så udsigterne er mindre spektakulære end andetsteds. Efter denne sidste indsats venter en lang nedstigning til Bolzano.

Jens’ betragtninger på 1. etape:

”Kommer du allerede?” var Sørens umiddelbare bemærkning, da jeg i 2018 trådte de sidste pedalomdrejninger oppe på toppen af Passo Lavazé. Da vi kørte af sted fra Cavalese – starten på stigningen – var standardbemærkningen som sædvanlig ”Vi ses på toppen”. At han så ikke skulle vente længere, kom vist som en overraskelse. Jeg havde åbenbart diamanter i benene på vores første cykeldag efter natkørsel ned gennem Europa.

Det blev til to dage i dette område. Vi var også oppe over den mindre knold San Lugano, som Giro delle Dolomiti 1. etape lægger vejen forbi i år. En smuk tur med masser af rullende bakker. Jeg glæder mig til giroens første etape og Passo Lavazé, hvor man på toppen af risikerer at skulle køre slalom mellem græssende køer – og måske høre en lignende bemærkning som i 2018.

2. ETAPE: SELLA RONDA

25. juli – 3.400m | 159,5 km | h. 9.00
Tidssektion: Val Gardena – Passo Sella | 10,4km • 704m

En spektakulær etape omkring Sella-gruppen, som enhver cykelrytter bør køre mindst én gang i deres liv. Begge veje rundt vil jeg personligt mene. Jens og jeg har kørt mange af de fire stigninger ad flere omgange i både 2012, 2015, 2018 og 2019. Anstrengelserne ved opstigningen til de fire ikoniske pas kompenseres med de sjove nedkørsler, mens øjnene beundrer de grønne enge og de majestætiske glitrende bjerge, der omgiver os. 

Når ruten når lokaliteten Selva Gardena, starter den tidsindstillede strækning op mod Passo Sella sig. Udsigten fra netop Passo Sella er én af de smukkeste jeg nogensinde har været på, og når man efterfølgende skal passere Passo Pordoi, Passo Campolongo og Passo Gardena, så er det i sandhed verdens bedste fødselsdagsgave man kan ønske sig. Afslutningsvis venter en endeløs nedstigning mod Bolzano.

Jens’ betragtninger på 2. etape:

Første gang jeg kørte Sella Ronda, det var i 2012. Vi kørte dengang ud fra Canazei og mod uret som også er ruten i år i Giro delle Dolomitit. Dengang var det vores fjerde cykeldag det år. Der havde været uvejr natten forinden, og der kunne måske være problemer med at passere Passo Gardena. Vi tog chancen, og heldigvis var der åben. Det var første gang vi kørte i Dolomitterne, og er der noget smukkere sted end Sellaronda? En betagende tur for sådanne fladlandsspecialister som os danskere. Og så sammen med mange andre på racercykler, seks – otte Porche biler på stribe, og i det fjerne kan man ofte høre lyden af en flok motorcykler. Alle tager ualmindeligt godt hensyn til hinanden!

Inden afgang havde vi aftalt at holde frokostpause undervejs, så i stedet for at holde til venstre (tilbage mod Passo Sella), da vi var kommet ned fra Gardena, foreslog Søren, at vi holdt til højre og kørte ned til nærmeste by. Den eneste mulighed for at finde et sted at spise. Jeg indvendte: Jamen så skal vi jo her op igen inden vi skal op over Sella….. Pyt, vi gør det. En fantastisk cykeldag, med indtryk, man aldrig glemmer. Man bliver begejstret hver gang Sella Ronda er en del af en uge på cykel. Det bliver også skønt i år.

3. ETAPE: PASSO STELVIO

26. juli – 1.893m | 63,7 km | h. 9.00
Tidssektion: Prato allo Stelvio – Passo Stelvio | 23,2km • 1.808

Transfer fra Bolzano til Prato dello Stelvio, hvor en lille lokal forfriskning venter, inden vi starter den legendariske stigning op ad Stelvio-passet. 

Så snart vi forlader landsbyen, befinder vi os på startlinjen til den timede sektion. I et moderat stigende terræn, når vi byerne Gomagoi og Trafoi. Herfra begynder de 48 hårnålesving på den sydtyrolske side. Det er bestemt en af ​​de mest eventyrlige veje i verden. Det er ikke for ingenting, at det kaldes “Dronningen af ​​alpine veje”. Vejen blev bygget mellem 1820 og 1928 som en alternativ rute mellem Tyrol og Lombardiet, det daværende østrig-ungarske område. 

Når vi først er på toppen, går turen mod Bormio, men allerede efter et par kilomter drejer vi til højre overUmbrail Pass (Giogo di S. Maria), på grænsen mellem Italien og Schweiz. På schweizisk territorium cykler vi ned til S.Maria Münstair, hvor vi igen vender snuden mod Italien. 

Jens’ betragtninger på 3. etape:

Passo dello Stelvio: Der har jeg været én gang før. I 2016. Udgangspunktet var Bormio. Og som ihærdig cykelrytter vil man jo gerne have STELVIO på sit CV. Vi havde over morgenmaden aftalt, at for at få Stelvio fra den ”rigtige” side, ville vi nogle få kilometer før toppen holde til venstre og køre over Passo Umbrail (samme nedkørsel som Giro delle Dolomiti benytter sig af).

Jens starter ud lidt før Søren. Han indhenter mig ret snart og siger: ”Jeg kører helt op”. Det gør jeg også, var mit svar. For med Mortirolo og Gavia i benene fra dagen før, kunne jeg ikke overskue at skulle op ad Stelvio fra begge sider dagen derpå. Min
tanke var, op til toppen, en rigtig god pause, og så rulle tilbage til Bormio. Det var så ikke Sørens tanke. Han skulle have den store rundtur.

Jeg lovede at være deroppe og heppe på ham, når han besteg passet anden gang – fra Prato-siden. Han gjorde det! Dejligt for mig at Giro delle Dolomiti har dette sagnomspundne pas med i år, stedet hvor der er kæmpet så mange kampe af alle slags, og jeg håber i år at blive en af dem, der kommer med i klubben: Prato allo Stelvio – Passo dello Stelvio. Op igennem skoven – og så er der bare 48 hårnålesving, som ser ud til at gå lige op i himlen. Sådan.

4. ETAPE: PASSO FEDAIA 

27. juli – 2.898m | 142 km | h. 9.00
Tidssektion: Crono Penia – Fedaia-søen | 7,3 km • 504m

Denne etape fører os til foden af ​​det højeste bjerg i Dolomitterne, Marmolada, 3.343 moh. dækket af den eneste is i Dolomitterne. 

Efter at have tacklet den lange stigning (mere end 30km), der fører fra Bolzano til Passo Carezza, går turen ned i Val di Fassa, som fører videre op til Canazei. Her starter opstigningen til Passo Fedaia. I Penia er målstregen for den tidsindstillede strækning, en strækning, der ikke er særlig lang, men ikke mindre krævende end de foregående, som ender på dæmningen af ​​Lake Fedaia, ved foden af ​​Marmolada. Returen følger den udadgående rute op til Passo Costalunga, hvor du går på en svag skråning mod Passo Nigra og derefter hurtigt ned til Tyres og fortsætter op til Prato Isarco, hvor du igen er på SS 12, som tager os til Bolzano.

Jens’ betragtninger på 4. etape:

Fjerde etape i årets Giro delle Dolomiti har i år bl.a. Passo Fedaia som milepæl. Jeg har et særligt forhold til opstigning af dette bjerg. Første gang, 2012, var dette pas med på vores rute. Vi vidste intet om at køre i bjerge, og endnu mindre om Passo Fedaia.

Dengang, i 2012, kom vi fra østsiden: Vi havde en lille pause inden det for alvor gik løs – og HOV – der kommer en masse cykelryttere, vi blander os bare og kører med. Der er en lille tunnel, og derefter er stigningsprocenterne lige pludselig tocifrede. Dejligt at have nogen at følges med, der bliver heppet og hujet, tilbudt vand og cola undervejs.

Vejen er spærret for anden trafik, så på den sidste hårde kilometer kunne man roligt køre slalom på vejen (der var også andre end mig der kendte dette fif). Fantastisk stemning undervejs, og på toppen var der samling på feltet, fantastisk, endelig oppe og boder med mad og drikke, snak med forskellige mennesker,mange nationaliteter om, hvordan det var gået. Det var så mit første møde med Giro delle Dolomiti – det var nemlig dette løb vi var havnet midt i – og det glemmer man ikke sådan lige.

Det gjorde det noget nemmere at bestige dette fantastiske bjerg. Jeg glæder mig rigtig meget til – på fjerde etape – igen at bestige dette bjerg, og så fra vestsiden, som nok er noget nemmere (så er jeg forhåbentlig fri for at skulle køre slalom på vejen den sidste kilometer), og så igen at opleve den dejlige stemning, når vi samles oppe på toppen – og denne gang som fuldgyldig deltager.

5. ETAPE: S. GENESIS – MELTINA

28. juli – 1.338m | 51 km | h. 9.00
Tidssektion: Bolzano – San Genesio | 10,8 km • 942m

Denne sidste etape tager os til Salto-plateauet, kendt som hjemlandet for Haflinger-hestene, der er berømt for deres blonde manke. Først skal der dog tages fat på stigningen fra Bolzano til San Genesio, som i denne etape er det tidsindstillede afsnit. En gang forbi målstregen løber vejen på Salto-plateauet gennem Meltina og byder på et varieret og imponerende panorama.

Jens’ betragtninger på 5. etape:

Sidste etape i Giro delle Dolomiti 2023. Det ser ud til at være en hård start med én stigning, men herefter ser jeg frem til en god sidste dag med rimelig let kørsel gennem æbleplantager og skøn natur. Jeg kender ikke området så godt, men i 2016 havde vi et par dage i Castelfondo lidt syd for. Vi boede hos Bruno, en hyggelig vært. Han havde en del æbleplantager, så efter et par dage, vidste vi en del om æbledyrkning i dette område, blandt andet, at over tre fjerdedele af Italiens produktion kommer derfra. Så en overkommelig sidste dag i Giroen, og med mange gode oplevelser i bagagen. Jeg tror det passer perfekt til ben som så verdens lys første gang i 1946.

Rabat til vore læsere

For en god ordens skyld: Skulle I have mod på at deltage i Giro delle Dolomiti 2023. Da kan I få 10% rabat på tilmeldingen. Brug koden: 46DAN2023 

Tilmeld dig her.