I dag sker det, rytterne skal ud på 199 kilometer, med ikke mindre end 14 sektorer “white roads“, inklusive 6 passager i etapens finale, der er 32km i alt. De første 5 sektorer er hårde gårdveje, og der endda en sektor der stiger 19%. Potentialet til en legendarisk dag er unægteligt, men er det fedt med gravel midt i en Grand Tour?
Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk
Med underholdningen som indsats!
Jeg har i mange år været fortaler for at man sagtens kan køre på grus på sin racecykel, og det fastholder jeg, det kan man, og det kan være super sjovt, jeg har endda lige været ude på min Roubaix og rulle lidt grus, som mental optakt til dagens etape!
Grus på racercykel er ikke uden risiko, man punkterer lidt oftere, man skal helt klart koncentrere sig lidt mere, og giver man den gas, glider man også i et sving her og der, mere end på landevejen synes jeg, og i et felt er det endda noget vildere, væsentligt vildere faktisk.
Jamen Uggi, det er da bare fedt med lidt mere spænding i en Grand Tour, er det ikke? Det bliver med garanti en etape med masser af drame i dag, det er jeg overbevist om, men jeg synes indsatsen er for høj, fra arrangørens side. Selvfølgelig vil vi på den en måde gerne se Jonas Vingegaard (eller en anden favorit) stå og være punkteret, for 4 gang, og hans holdkammerater der vælter rundt, og ikke kan finde ud af at få ham tilbage i løbet, rent kaos, det skal man jo også kunne mestre ikke? Det kan i hvert fald få pulsen op, det er helt sikkert.
Hvad nu hvis det virkelig lykkedes?
Meningen med at sætte grus på programmet er at indsætte noget uforudsigeligt, noget som Touren ellers ikke er super kendt for. Løbet køres generelt på ret brede veje, uden alt for vilde sving, og et par etaper i år har da også være decideret kedelige, men at forestille sig 21 dages full on race mellem 175 mand, der ikke tager doping, er nok også naivt at forestille sig. Uanset hvordan du arrangerer en Grand Tour, vil der være dage hvor feltet kollektivt beslutter, at netop den dag, der køres der 80%.
Jeg tror ikke i dag bliver sådan en våbenhvile dag. 9. etape er noget både sportsdirektører og ryttere har frygtet, du kan kun planlægge så meget, og i 2022 var det f.eks. tæt på at gå galt for Vingegaard på etapen med brosten, 3 cykelskift på få minutter, ren panik, heldigvis reddede van Aert dagen for Jumbo Visma. Dengang synes jeg også det var for tilfældigt, og det synes jeg stadig.
Det er et hårdt sats på underholdning gennem risiko vi ser i dag og hvad nu hvis indsatsen går hjem, ikke bare næsten, som i 2022, for Vingegaard på brostenene. Hvad nu hvis dagens etape ender med at Pogacar eller Vingegaard ryger helt ud af klassementet, på tilfældige punkteringer, og mindre uheld? Så har vi fået en legandarisk 9. etape, men prisen kan potentielt blive at de kommende bjergetaper vil blive mere eller mindre annullerede, og sekunda-hold, eller forhåndsfavoritten der taber i dag, kan få lov at køre om krummerne, fra det førende holds bord.
Er det værd at satse de store bjergslag, som vi alle sammen sidder og glæder os til, på at få en fræk 9. etape? Jeg synes det ikke.
God Tour i dag! Husk at komme ud og rulle lidt, inden TVet kalder, gerne på lidt grus! Jeg krydser personligt fingre for at etapen bliver “kedelig” i dag, for resten af Tourens skyld . Jeg vil jo gerne se de bedste kæmpe om sejren, hele vejen til Paris, ikke at de ryger ud af klassementet, på tilfældigheder, dagen inden løbets første hviledag.