AoCs gode ven, lejlighedsvise skribent og væddeløber af guds nåde, Frej Elbæk, har kørt Aarhus-København. Ikke i topform, men dog med forventninger om at klare sig hæderligt. Han startede i sidste, og hurtigste startgruppe, klokken 09:10, sammen med de andre hurtige motionister, og beviste at det tager mere end en småsløj sæson på træningsfronten, at pille farten ud af piberne på et talent som Frej. 

Af Frej Elbæk | Foto Uggi Kaldan (AltomCykling.dk), Dean Strange (Balsam for sjælen) & Frej ham selv. 

What friends are for

For små fjorten dage siden, skrev en god ven at han havde et startnummer til Aarhus – København, som jeg måtte overtage kvit og frit, da han var løbet ind i en knæskade. Det er et af den slags tilbud, det er svært at sige nej til. Så dermed var der linet op til en menu bestående af 376km på tværs af landet. Som almindelig motionist er det sgu en halvlang fætter, sådan med kort varsel, at kaste sig over. Men muligheden for at få lov at kører over Storebæltsbroen lokkede, og det er bare fedt at få lov at opleve hele Danmark på tværs.

Formmæssigt, så har jeg primært 60-70km ture i benene og den længste tur denne sommer var en tur på 115km. Så at skulle køre mere end det tredobbelte i et hug, var der indrømmet et lille formmæssigt spørgsmålstegn ved. Derfor blev der også kigget lidt ekstra på vejrudsigten i dagene op til, for med så mange timer i sadlen, så kan dårligt vejr virkelig trække tænder ud, på en helt anden måde end hvis det bare er et par timer man er ude, at cykle.

Det primære var heldigvis, at det tidligt stod klart at det ville blive solskin og ingen regn. One down, så at sige. Så var der lige det med vinden, der desværre så ud til at blive stik øst, hvilket var knap så fedt. Men skulle jeg vælge en af de to, så havde jeg nok også på forhånd valgt tørvejr. Så det var helt ok.

Onsdagen inden løbet, valgte jeg at være med i DHL-stafetten sammen med mine kollegaer på arbejde. Det var nok noget nær det mest idiotiske jeg kunne gøre. For når man ikke løber til daglig, resulterede det for mig i stænger som føltes, som havde jeg gået 2000 etager op og ned. Samtidig forværrede det en begyndende forkølelse, så jeg endte med torsdag og fredag at have småfeber og klar snot løbende fra næsen. Ikke helt optimalt. Men anyway, proppet med ipren og panodil satte jeg kursen mod Aarhus.

Fik et lift af en af mine cykel buddies fra Købenahvn, der skulle til cykelløb længere mod nord i Års, Christian (som han hedder) havde tilmed havde en ekstra kassette bag i bilen, da jeg om morgenen opdagede, at min nye kæde hakkede på det mest benyttede tandhjul, så ved færgen på Sjællands Odde kunne vi lige fikse det. Optur. Overnatningen i Aarhus, blev klaret via et facebook opslag hvor en gammel skolekammerat sprang til, og lod mig overnatte i sin lejlighed, tilmed bare 2km fra starten ved Ceres Park. Helt genialt og optimalt.

Klar til race

Gennem fællesbekendte, var jeg i dagene op til blevet sat i forbindelse med Dean og Lars, der også skulle cykle fra Aarhus til Kbh. Og vi mødtes kl 08.15 ved Ceres Park. Havde godt luret lidt på Lars’s strava profil og kunne se, at det nok var ham der skulle trække os, hvis det var. Men fedt, at have nogle at mødes og følges med på en lang dag. Dean og jeg virkede til at være ret lige i niveau, igen vigtigt over en lang distance, hvor man hverken ønsker at køre for hurtigt eller for langsomt. Om morgenen havde både forkølelse, og særligt vigtigt feber lagt sig, så jeg følte kroppen var rimeligt klar, det var rart.

De første deltagere var kørt afsted allerede ved 06.30 tiden, og der var ikke mange i området ved 08.15 tiden, så der var masser af plads, mulighed for at få tanket vand, få bananer til baglommen samt aflevere bagage (setuppet fungerede til UG og fedt at kunne få en sin taske fragtet til Kbh som en del af start-fee). Vi havde tænkt, at vi ville lure lidt på de forskellige grupper, der skulle kører hvert 5 minut fra kl 09 til 09.30 og så hoppe med i en gruppe, der i hvert fald på det ydre lignede nogle der matchede vores niveau. Det endte så med, at der praktisk talt bare var én gruppe på en 60mand der havde meldt sig til at komme afsted med en snit fart på 32kmt+ …. så det gav i sidste ende sig selv, klokken 09.10 trillede vi ud på ruten og sætte kurs mod København.

Styrt og defekt kostede kræfter

Planen, strategien om du vil, for et motionsløb af den her længde er først og fremmest at komme godt og sikkert igennem, dernæst ikke at ende alene, så man skal bruge unødvendige kræfter, og da slet ikke på en dag med udsigt til side og modvind hele vejen. Så vores plan, var at sidde med i den ”hurtige” gruppe så længe som muligt, og så håbe på at vi enten indhentede nogle af de grupper der var startet før os, eller at der var andre der heller ikke kun følge med og ville slippe på samme tidspunkt som os. Ideelt, så ville vi gerne sidde med i den hurtige gruppe mindst til Middelfart, hvor der var et depot efter 128km.

Starten gik fra et solbeskinnet Ceres Park, og for en AGF-tilhænger som mig, kunne det næsten ikke være bedre. Så der blev givet High-five til løbsarrangør Jens Veggerby og så rullede vi ellers ud på ruten. Tempoet var fint og der var OK stærke folk foran, så vi cyklede afsted med behagelige 35-36km i snit. 376km er langt, så det var dejligt der ikke var nogen der gav fuld gas, for så kunne det godt blive lige hårdt nok.

Efter 40km sker der så desværre det, at en modkørende varebil med anhænger passere os på et meget smalt sted, og selvom der er race-marshall foran os, så kørte bilen med ganske høj fart, det resulterer i hårde opbremsninger i gruppen og styrt. For mit vedkommende skete det nogle placeringer bag mig, og jeg kan lige trække ud i rabatten og så ellers fortsætte. Men halvdelen af det ca. 60 mand store felt bliver fanget bag ved. De kommer dog op igen. Undtagen Dean der mister sin cykelcomputer og må vende om og finde den, og så selv jagte gruppen, den trak tænder ud sagde han, så fortjent satte han sig bag i gruppe og fik luft, stærkt kommet igen!

Få km senere da gruppen igen er samlet, ryger min kæde af på forskifteren midt på en bakke, og jeg må stå og bakse med den et minuts penge til halvandet, da den sad lidt fast mellem klinge og ramme. Og så var det min tur til at jagte gruppen, og brænde unødvendige tændstikker af i 10min. Så nu var Dean og jeg i hvert fald lige brugte, kort før vi kom til Vejle. Oppe foran stikker vores bekendte Lars af sammen med Nils Bratberg, lige inden vi rammer Vejle. De to kommer i øvrigt ind som de to hurtigste på dagen og i mål en time før os, kæmpe respekt.

Vi andre på nær en 4-5 mand der stikker efter, holder sammen hen til Munkebjerg, hvor vi også trods lidt spredning på bakken, samles igen bagefter. Herefter var det kurs mod Middelfart og vores første planlagte depotstop, som vi nåede med lige i underkanten af 36 km/t i snit. Vi havde aftalt med et par stykker i gruppen at vi ville følges ind og ud, så ingen endte alene efter depotet.

Der var en gruppe der lyn-pissede, spiste og tankede vand hurtigere end os, så der mistede vi kontakten til de 15 forreste. Men vi kom ud en 6-7mand samlet og gav os i kast med turen over Fyn. Her viste det sig at vejrudsigten passede, hvilket betød modvind. Ikke enormt meget, men nok til at jeg sgu synes det hårdt på denne del af turen, og vi var ikke engang halvvejs. Samtidig var vi ikke så mange, så de 2-4minutters føringer vi tog på skift gjorte lidt naller. Men alle arbejde godt sammen. Og alle vidste der var lang vej hjem. Det er virkelig øvelsen på sådan en distance. Så stor tak til alle i gruppen for godt sammenhold.

Masser af deltagere stødte til, fra starten i Odense, det var mest godt.

Lidt over midtvejs på Fyn, var der et ”tvunget” depot, man skulle simpelthen ind igennem for at komme videre. Og det var faktisk fint. Vi havde brugt kræfter i vinden, så et hurtigt stop med vand i flaskerne og en rugbrødsmad med nutella og så ellers videre mod Storebæltsbroen. Kort før broen begynder deltagerne fra Odense-København ruten også at fylde på vejene og helt slemt blev det i Nyborg, der var decideret trafikprop af cykler.

Men vi holdt sammen i den lille gruppe vi var, selvom det var noget af en zik-zak øvelse og her kørte vi nok nærmere 25km/t end 35km/t. På broen rammer vi en gut fra Odense, der tydeligt havde sat sig for at trække igennem over broen. Så på hele lavbroen skød vi vel en 40-42km/t i snit, på smækken og nød den flotte udsigt. Da vi rammer højbroen klumper det hele meget sammen, da der er fyldt med motionister i alle størrelser og hastigheder.

Det er et under der ikke er nogle der vælter, samtidig med at der er så mange, at man ikke kunne se de kegler der adskilte os fra biltrafikken, det var simpelthen for farligt synes jeg, der var ret tæt trafik, lige ved siden af os. Det er nok mit væsentligste kritikpunkt for selve afviklingen, der ellers samlet var rigtig god. Vi kommer dog op over og giver os tid til at kigge ud, det er sgu ikke hverdag man får lov at cykle over Storebælt i solskin, ja i det hele taget.

I Korsør springer vi bevidst depotet over og sætter kursen mod det depot der kommer efter 299km. Vi bliver blandet med nogle der kører Odense-Kbh turen, men skifter alle sammen fint med at tage føringer. Min kammerat Dean falder fra arbejdet i front med lidt krampe og vi havde aftalt, at når vi kom hertil så skulle give med så meget vi personligt kunne. Små 15km senere er det min tur, på en lille bakke kommer der et lille jag i låret, så jeg ned i fart og rulle den af, og mistede kontakten til vores gruppe.

Reddet ved depotet i Tybjerg!

De næste 20km var nok de hårdeste, for mig, i hele løbet. Fra at tage 5 minutters tjanser front, og så 25 minutter på hjul, endte jeg 40-45 min alene i vinden og tom for vand. Det var en hård, hård mental udfordring, tror aldrig jeg har været så glad for at se et depotskilt som da jeg nåede depotet i Tybjerg. Der var rigtig god stemning med musik, bål, pølser, suppe mv. Her var Dean også kommet ind, ikke længe efter mig, så det var helt perfekt.

Efter at have pisset af, spist, tanket godt med vand, tog vi hul på de sidste 77km i aftensolen. 77km lyder selvfølgelig ikke at så meget, men med 299km i benene, en stor del i let modvind, så kunne trætheden mærkes. Heldigvis lagde vinden sig en smule, og vi skruede på de første 30-35km lidt ned for tempoet og fandt ind i nogle smågrupper, med nogle af de deltagere der var startet en time før os, og hvor tempoet også var derefter.

På de sidste 40km kunne jeg godt mærke at benene havde fået lidt overskud igen, så vi fik kørt gruppen op i tempo, og det sidste stykke på ca. 20km ind til mål, formåede vi endda at hoppe vi på en lille gruppe med nogle hurtige drenge fra Odense, der så også havde kørt 176km mindre end os, i den gruppe sad også et par stykker af dem vi startede med i Aarhus for nu snart 11timer siden, så sådan flasker et motionsløb sig, så sjovt. Samtidig betød det sidste lille push, at det først var 5-10km før mål at det blev rigtig mørkt, så det var ikke så længe vi skulle køre i decideret mørke.

Mega fed tur, og det gik jo over al forventning!

Vi trillede i mål kort før kl 21.00, efter at have brugt 11.32min alt i alt inkl. depotstop mv. Det gav et gennemsnit på præcis 34kmt i den tid vi var på cyklen. En helt perfekt dag, med godt vejr, godt selskab, fine depoter langs ruten, lidt småkaos som der altid er til motionsløb, hvor man jo også gerne vil give den gas (indenfor rammerne af egen formåen).

Der kommer en ny mulighed for at køre Aarhus – København om tre år, mener jeg, og har man ikke prøvet det, så synes jeg man skal. Det er fedt at kæmpe med fysikken over så lang en dag og virkelig mærke efter ikke at pace for meget eller for lidt.

Danmark er virkelig smuk, når vejret tillader det. Samtidig fungerede alt upåklageligt på depotet og i mål, så det er ikke forplejning man går ned på.

Ps. Brugte i øvrigt turen til at samle lidt penge ind til Røde Kors og deres arbejde i Afghanistan. Du er meget velkommen til at give et lille bidrag hvis du har lyst. Det kan du gøre her: Frejs Røde Kors Indsamling