Den 46. udgave af Giro delle Dolomiti er slut! Starten for begivenheden gik for fem dage siden i Bolzano. AoCs Søren Kuipers og hans gode ven Jens på 77 år har været afsted for at cykle det fem dages etapeløb. I kan her følge deres sidste oplevelser.
Af Søren Kuipers & Jens Olesen // Foto: Giro delle Dolomiti
Sidste kapitel i vores cykeleventyr i det italienske har været lidt længere undervejs. Som i et ethvert andet eventyr møder heltene på deres færd udfordringer undervejs. Visse udfordringer var vi forberedt på: punkteringer, haglbyger, vand på nedkørslerne og solbrændte overarme. Nej, heltene i dette eventyr møder også udfordringer helt til sidste. Men som i et hvilken som helst andet eventyr så klarer hovedpersonerne også de sidste bump på vejen
Solskin fra morgenstunden
Sidste etape – fredag den 28. juli – bød på godt og vel 80 km og cirka 1.700 højdemeter. Ikke løbets korteste etape, som jo var Stelvio-etapen i onsdags, men absolut løbets letteste. Og det var tiltrængt efter fire hårde dage.
Jens og jeg havde pakket hele bilen aftenen inden, og så kørte vi ellers ned til starten i Bolzano, hvor starten skulle gå kl. 8.30. Vejret var helt optimalt – allerede fra morgenen af – da solen stod højt og temperaturen var allerede omkring 20 grader. Skønt med stabilt vejr.
San Genesio – turens sidste bjerg
Vi kører i samlet flok 5 km ud af byen, og så stiger dagens store stigning hurtigt mod vest. Stigningen San Genesio venter: 10,5 km, 922 hm. En eventyrlig opstigning i tyrolerland. Selv på sidstedagen har vi begge to forholdsvis gode ben, der er endnu strøm på batterierne, og vi forcerer den meget ikke-konstante stigning super godt. Der er stykker med 5%, 3%, 16% og 10% – hele tiden svingende – så rytmen er svær at finde for flere af deltagerne. Men som de eventyr-helte vi er, så klarer vi også disse strabadser.
Samarbejde og konkurrenter
Personligt møder jeg en tysker i bunden af stigningen. Han har luret, at vi niveaumæssigt er meget lige, og han spørger om vi skal køre mod toppen sammen. God idé. Vi finder med det samme en god – og ekstrem hård – rytme. Vi tager de første stykker med føringer på 400-600 meter, og vi presser hinanden til det yderste. Som Bolzanodalen åbenbares begynder jeg virkelig at finde min ben, når procenterne er under 11-12 stykker. Min tyske makker er til gengæld mere skarp på de helt stejle passager, men han har også lidt bedre aftale med tyngdeloven.
De sidste 1,5 km flader den lidt ud lige efter selve byen San Genesio, og jeg tager en ordentlig tørn, da jeg efter en venstrekurve ser, at de sidste 500-600 meter stiger lige op i luften. Tyskeren sætter angrebet ind, jeg hænger på med det alleryderste af neglene. Han har startet forceringen for tidligt, og jeg holder ham bag mig.
Bjergcyklen
Jeg har kørt hele turen på Ultimate-cyklen fra Canyon, og jeg har simpelthen haft så god oplevelse på den. Cyklen responderer ekstremt godt. På nedkørsler ligger den sindsygt godt i kurverne, har en kanon fart, som jeg både havde glæde af nedad og på de flade stræk der har været. Opad er den sublim. Til trods for, at jeg ikke har kørt meget mere end 1.200 km på cyklen inden bjergturen, så har jeg sjældent skænket cyklen en tanke undervejs – og det er jo et megagodt tegn. Som tidligere nævnt, så smed jeg nye bremseklodser på mandag, og skivebremser i bjergene er nu meget fedt – det må jeg indrømme. Inden afgang var jeg lidt usikker på gearingen, som jeg også har nævnt tidligere, men efter at have konsulteret den gode Thomas Bundgaard, som jeg i 2022, kørte Haute Route Alpe d’Huez med, så godkendte 50-37 med 10-33 kassetten. Men det kræver sgu gode ben, når stigningerne er to-cifrede.
Vores absolut sidste cykeltur sammen i Dolomitterne
Som et hvilket som helst andet eventyr, så har alle gode historier en ende. Jens har taget en beslutning. Det er definitivt Jens’ sidste tur til Dolomitterne. Det stod allerede klart inden afgang. Vi har derfor besluttet, at vi vil afslutte det sidste af dagens etape, som vi kørte vores allerførste stigning tilbage i 2012. Dengang besejrede vi med møje og besvær Grossglockner, som vi cyklede sammen – bare os to.
Vi kører på en højderyg, hvor terrænet bugter sig som en grov savklinge, og vi ender vel med at køre en 600-700 højdemeter over de næste 30 km. Synet ud over dalen ned mod syd, hvor den idylliske by Merano åbenbares, er underskøn. Vi snakker sammen, klapper hinanden på skulderen. Eventyrets slutning anes derude.
Tilbage i Bolzano afslutter vi det fem dage lange etapeløb med en klassisk lasagne, lidt salat og mineralvand. Klokken bliver 15.00, og vi rammer autostrada. Cykeleventyret er fuldent…
Men et sammenbrud venter
Og som ethvert andet eventyr, så findes der ikke en lykkelig slutning uden en sidste udfordring. På vej over Fernpass – midt i Østrig – sker det, som bare ikke må ske. Bilen går kaput. Slut. Kølesystemet er røget. Vi hælder vand på, men det render igennem som var der regnvejr under bilen. Den er færdig.
Og således sidder jeg pt. på et hotel i de østrigske alper. Vi får først en lejebil søndag aften, så vi ender med at komme hjem cirka 48 timer senere end forventet. Men det er ting, det er tid og det er penge. Vi har stadig alle vores gode oplevelser sammen. Vi har vores god helbred, og vi har et venskab, som også overkommer disse uventede bump på vejen.
Det har stadig været et eventyr, som vi aldrig glemmer.
De hardcare numbers
Undervejs har vi ikke fokuseret en masse på placeringer, statistikker med mere, men nu da vi har lidt ekstra tid i det østrigske, vil jeg her give lidt tal fra bjergkonkurrencerne undervejs på de fem bjerge. Det skal siges, at man også kan deltage i Giro delle Dolomiti på enkeltetaper uden at skulle deltage i alle fem etaper. Derfor er deltagertallet per etape forskellig.
Der stillede således mere end 300 ryttere til start på førstedagen, men som dagene er skredet frem er dette tal faktisk halveret i forhold til antal, som har gennemført alle fem etaper. Nogen har netop blot deltaget i enkeltdele, men der er helt sikkert også en del, for hvem udfordringerne er blevet for barske.
1. Etape: Alpe di Pampeago – 6,5 km, 687 hm
Jens Olesen: 47min 19sek, nummer 199, placering klassement 199 af 262
Søren Kuipers: 31min 10sek, nummer 18, placering klassement 18 af 262
2. Etape: Passo Sella – 8,6 km, 628 hm
Jens Olesen: 2timer 30min 33sek, nummer 195, placering klassement 181 af 202
Søren Kuipers: 31min 10sek, nummer 16, placering klassement 17 af 202
3. Etape: Passo Stelvio – 23,3 km, 1.806 hm
Jens Olesen: 47min 19sek, nummer 182, placering klassement 156 af 186
Søren Kuipers: 1time 38min 07sek, nummer 18, placering klassement 16 af 186
4. Etape: Passo Fedaia – 7,2 km, 499 hm
Jens Olesen: 47min 19sek, nummer 218, placering klassement 149 af 167
Søren Kuipers: 23min 20sek, nummer 17, placering klassement 16 af 167
5. Etape: San Genesio – 10,8 km, 922 hm
Jens Olesen: 47min 19sek, nummer 229, placering klassement 155 af 165
Søren Kuipers: 42min 52sek, nummer 16, placering klassement 16 af 165
Træning skal der til
Skulle du og dine cykelbuddies have fået mod på at deltage i den fulde del af Giro delle Dolomiti i fremtiden, da skal man påregne nogenlunde denne belastning over fem etaper. Tallene er med en smule cykeltransport til/fra etaperne.
Antal kørte kilometer på de 5 dage: 565 km
Antal kørte højdemeter på de 5 dage: 13.000 hm
God fornøjelse!