Foto © Henrik Jappe | Bikings.dk

Unsupported Grinder – du har en plan, lige indtil…

Ulrik Vadstrup Johannesen har sammen med sine to venner Henrik og Henrik kørt første udgave af Unsupported Grinder, et nyt dansk gruscykelløb med en kongedistance på 300km og en mere almindelig på 130km. De første meldinger her dagen derpå, er entydigt positive, Mads Kristensen, den tidligere danske prof. rytter har lavet et rigtigt fedt løb. Læs optakten til Ulriks løb HER.

Vækkeuret ringer klokken 5 AM .. det er tidligt!

Der er start 6:30, så det er hurtigt op, ned med morgenmaden og på cyklen mod startområdet. Vi bor lokalt og har små 6 km til at varme op. Det har aldrig været min spidskompetence at stå tidligt op og yde kort efter. Benene er da også tunge og øjnene hænger. I min morgen forvirring og træthed lykkedes det mig at glemme min Camelbak i huset, så jeg kun har min 2 stk. ½ liters dunke. Ret kritisk og farvel til min drikkeplan. Får dog tiltusket en af de flasker som er tiltænkt de børn der senere skal kæmpe på løbecykler, i startområdet – heldigvis er der rigeligt, det afhjælper lidt udfordringen. Nu har jeg 3 X ½ liter med, men kun 1 af dem med energi – det må række til første depot.

Starten går bag master bil mod vest, gennem byen. Efter ca. 10 km kører masterbilen fra og løbet er frit. Der gives god gas. Vi kører på en asfalteret cykelsti og tempoet er højt 35 km/t+
Mine ben er stadig tunge – normalt skal jeg bruge en times tid, før ”dieselmotoren” begynder at virke – man er jo desværre ikke 20 år mere ;-) Det er bare ligesom der ikke rigtig sker noget – Jeg hænger i bagerste halvdel og har problemer på de bakker, der begynder at indfinde sig. Min puls ligger for højt og fordi jeg er presset, får jeg ikke spist og drukket. Mit håb var at ligge forholdsvis lav i puls og satse på min krop vil fedtforbrænde – i stedet ligger jeg højt og har i virkeligheden brug for en masse kulhydrater – det er i hvert fald min teori.

Det er en betagende rute Mads har lagt, i fantastisk natur. Vi kører nu primært på grus og efter Bindeballe er de værste bakker overstået – Jeg er knap så presset….Og prøver at nyde turen.
Vi rammer ”Den skæve bane” efter Grindsted og stikker snuden mod Brande. ”Den skæve bane” er en gammel togstrækning. Det er den slags gravel jeg godt kan li. Det er fladt og der er god fart på.

Vi rammer første depot efter 80 km. Jeg er godt kogt…

Jeg er stadigvæk ikke forrygende kørende…..Henrik & Henrik må trække og har allerede ventet på mig et par gange, da jeg hænger når det går opad, eller går for stærkt. Jeg mener nok jeg kan klare mig selv og ber dem køre – de skal ikke vente. Begge er dog indstillet på at vente på mig, vi skal følges ad.

Vi rammer depotet, og det er tiltrængt. Efter noget energi, kage og ikke mindst kaffe er det ligesom der kommer lidt gang i kroppen. Vi fortsætter ud af banestien i godt tempo. Jeg kæmper stadig lidt for at hænge på, men det går væsentlig bedre. Vi ryger gennem Brande og forstætter mod nord – op mod Ry. Vi kører stadig på banestien og er nu på det stykke der betegnes som 2. del op mod Hjøllund. Jeg kigger på min computer – den siger et gennemsnit på 26,5 og en ”normalized power” omkring 200 Watt. Hastigheden er en del over hvad jeg havde forventet, men det er også fint gravel vi har kørt og tallene er ikke over mine evner – på nær pulsen, der har ligget lidt for højt.

Desværre begynder problemerne nu at melde sig igen. Jeg har begyndende krampe i læggene og kan ikke rigtig træde igennem. Jeg er også begyndt at småfryse lidt. Jeg bliver enig med Henrik og Henrik om at de skal køre – det giver ikke mening at de bliver ved med at vente – planen er jeg selv finder i mål. Jeg er godt foran ”tidsplanen”, så det skal nok lykkedes. Henrik og Henrik forsvinder i horisonten… det gør moralen også.

Jeg overvejer at finde et sted med læ, tage en pause, og få spist – måske vente på Jens, som jeg kender og som kører ”Lanterne Rouge”. Jeg prøver at spise mens jeg cykler, men maven vil ikke rigtig rumme mere sukker. Ved 156km kaster jeg håndklædet i ringen. Jeg KAN ikke overskue at skulle humpe mig igennem de sidste 150 km. i lavt tempo. Jeg sender en SMS til Mads….”Ulrik Vadstrup Nr. 68 UDGÅET“, pis.

Jeg får et lift fra Ry til Vejle, hvor jeg mødes med Henrik, som har cyklet 130 km distancen. Vi tager sammen på ”De gyldne måger”, hvor depoterne fyldes igen. Havde faktisk lovet Uggi på AltomCykling.dk at tage billeder undervejs. Billedet herunder er det første jeg havde kræfter til at tage. Det var en hård dag på rammen.

Ræsonnement

Det var sgu et fedt løb, hvorfor gik det “galt”, hvad kunne jeg gøre anderledes? Vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger! Jeg synes egentlig jeg har trænet godt, jeg fik sovet fint og spist kulhydrater op til løbet. Jeg har altid være dårlig til morgenstarter, det har ramt mig før. Måske er jeg bare for længe om at få blodsukkeret op. Min teori er, at min krop er for længe om at komme i gang, derfor er jeg meget presset i starten hvor der køres til. Jeg får ikke spist og drukket nok og det indhenter mig senere – sådan er det jo.

Jeg skal køre VM i Jernbanecykling næste weekend. Jeg havde egentlig tænkt mig at overnatte i Vejle op til løbet. I stedet står jeg tidlig op og kører fra Sjælland. Så kan jeg spise morgenmad 3 timer før løbet og bruge tid til at få kroppen og blodsukkeret på plads. Så er den ged vel barberet ;-)

Unsupported Grinder – vi ses næste år, så gennemfører jeg !

PS. Den ene Henrik gennemførte, den anden Henrik måtte udgå pga. styrt og defekt – han cyklede dog selv til Vejle.