LØBSOPTAKT: OK – jeg ved faktisk ikke om der igen i går bliver kørt på knallert fra start, men det er fedt hvis der gør. Lige siden Valde skrev om Vadehavsløbet sidste år har jeg synes at det måske var én af det mest cool startbilleder fra cykelløb jeg har set til dato :) 

Af: Uggi Kaldan 

Vadehavsløbet, et løb jeg faktisk ikke har kørt før, og det er ALTID fedt at prøve nye motionscykelløb, særligt når det ligner et velorganiseret et af slagsen, og det ligner det her! Alene det at man har den lokale knallerbande til at køre master, arg men altså… 

Der køres 3 ruter på 40, 76 og 133kilometer, og der er depoter på alle ruter. Nogle kører nok ræs og dropper depotet, men så snyder de faktisk sig selv. Ifølge løbsarrangøren er alle depoter nemlig installeret med det sødeste og venligste personale Sydvestjylland har at byde på. Her finder du hjemmebagt kage, bananer, energidrik, og vand. Alt hvad du har behov for således at du kan blive fyldt op igen. I startområdet vil du finde vand og energidrik.

Du kan nå at tilmelde dig endnu – og komme ned at opleve en virkelig smuk del af Danmark, i noget der ligner en ganske suveræn cykeldag (vejrmæssigt). 

AoC har 3 ryttere til start, og vi regner med at få en rigtig sjov og hård dag på rammen! 

Vi ses!

Praktisk info

Eftertilmelding er mulig! 

Vadehavsløbet foregår d. 28. maj, det er altså i morgen! og der er start og mål fra Domkirkepladsen i Danmarks ældste by Ribe, som i 2014 blev kåret til Europas smukkeste landsby, rammer er i orden! 

Deltagerne bliver sendt afsted som følgende:
Kl. 09:00 RibeCykellagerRuten 133 km
Kl 09:30 JernvedMejeriRuten 76 km
Kl. 09:45 RibeByferieRuten 40 km

Når deltagerne vender tilbage til Ribe og ankommer til målstregen, kan man gå i teltet og vise sit startnr. og derved får man 1 stk. lækker mad.
Samtidig kan man få udleveret 1 stk. Fadøl sponsoreret af Ribe Bryghus. Intet startnr. = ingen mad/drikke… men man har naturligvis startnummer! 

Pris for deltagelse:
40 km RibeByFerieRuten – Deltagergebyr inden den 28. maj 2017 kr. 75,00 ingen ekstra gebyr
76 km SlagterWarmingRuten – Deltagergebyr inden d. 28. maj 2017 kr. 150,00 derefter kr. 200,00
133 RibeCykellagerRuten – Deltagergebyr inden d. 28. maj 2017 kr.200,00 derefter kr. 250,00

Tilmelding efter d. 28. maj på 76 km JernvedMejeriRute og 133 km. RibeCykellagerRute er eftertilmeldingsgebyret kr. 50,00
Dvs. kr. 150 + kr. 50 for 76 km JernvedMejeriRuten og kr. 200 + kr. 50 for 133 km RibeCykellagerRuten.

Der er ikke indlagt hastighedsgrupper, alle på den enkelte rute starter samtidig. 

Det er ikke tilladt at anvende tri-styr, ligesom cykelhjelm er påbudt på alle 3 ruter.