Cykelsportens bad-boys Gruppo Sportive Velopress har forladt arenaen, og i stedet for GP GSV har vi fået Jørgen Leths Mindeløb, Rock n Roll er blevet til Rasmus Nøhr, Negroni er blevet til Slush Ice, motionisterne er blevet proppet i deres eget (- lidt for store) felt, imens det sidste islæt af lovløshed har fået lov at leve videre i et 40 minutters løbsformat, for damer og herrer, med indlagt respit, og alle de narrestreger den finte kaster af sig – GP GSV er død – længe leve Jørgen Leths Mindeløb.

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk 

Ingen cringe kopi i sigte

Det blev en hyldest til ånden, men helt sit eget. Jeg har svært ved at se det gjort bedre, når nu det skulle være, og det skulle det jo, det var alle enige om. Løbet der ikke kunne kopieres, blev genfødt i sin egen gentrificerede, gen-modificerede, kommercialiserede form.

Fra spontant børneløb til Skoda Børnetour, det var smukt at se fædre og mødre i fuld galop og børn i 100-vis cykle rundt, under ordnede forhold, i centrum af Aarhus!! – og udviklingen fra tidligere tiders motionister som statister, på 10 omgange, til tre full blown cykelløb, motion, Dame Elite, Herre Elite. I orden, helt enkelt. 

Den kommercielle kulturopdragelse – med dansk islæt!

Er det kun dårligt, når de kommercielle interesser tager over?. Nej, ikke kun, og børneløbet var et glimrende eksempel. Tidligere fik nogle få indviede børn chancen, fordi det ikke ligefrem var noget piraterne reklamerede helt vildt med, nu fik 100-vis af børn og forældre en kæmpe oplevelse, men naturligvis fik nogle børn også den oplevelse, at da de – eller deres forældre, endelig hørte om eventet, så var der udsolgt.

Der er plads til alle, hvis du melder dig til imens der er pladser, helt fair, og heldigvis har danske sportsevents generelt ikke taget konceptet med dynamiske priser til sig, som man ellers ser til koncerter og i Legoland med deres fast-track lort. Udsolgt er naturligvis både fantastisk og ærgerligt på samme tid, men så længe det er lige for alle, og priserne nogenlunde ens for alle, så er udsolgt faktisk OK – sådan er jeg i hvert fald opdraget, godt at se, at modellen stadig eksisterer, hold fast i det.

– og hey – en sikker lukket rundstrækning, børn i alle aldre, nogle med super seriøst cykelgrej, andre bare helt i civil, i en stor skøn blanding, en maskot på el-løbehjul, en Valgren på autografpennen, medaljer til alle, det var outstanding cykelevent for de mindste, hverken mere eller mindre. Skoda Børnetour, er det kommercielt, ja for pokker,  – er jeg fan? – ja for pokker!!

Gejstlig omfavnelse var det nærmeste arrangementet kom på Leth

Bortset fra TV-dækningen og VIP-zonen, med bobler og sushi ad libitum, så var det småt med “Lethske” indslag, at han med sin hang til det dekadente blev så folkekær, er faktisk lidt en kuriøsitet, men det gør ham jo ikke mindre legendarisk.

Og apropos legendarisk, så er Skt. Lukas Kirke, tegnet af Kaj Gottlob på Ingerslevs Boulevard netop det. Opført fra 1921-1926, en moderne sag, og ekstremt vellykket. Jeg har været så heldig at fotografere et par bryllupper netop her, og som fotograf kan man ikke ønske sig et flottere lys, rummet, kirken, trappen ude foran, og så for første gang for mit vedkommende, trappen op i det 34,6 meter høje tårn, med udsigt over Aarhus.

Der på trappen, på vej op i tårnet mødte jeg præsten Martin, der havde åbnet sit hus, og stod og så meget lidt gejstlig ud, i cykeltøj fra den lokale cykelklub CK Aarhus, men han havde åbnet kirkens tårn for alle der måtte have lyst til at se cykelløbet lidt oppefra, og så ringede han i øvrigt de forskellige klasser ind med kirkeklokkerne.

Sikke en måde at holde kirken relevant på. Den gestus var noget Jørgen Leth havde forstået at sætte pris på. Det lidt ekstraordinære, det usædvanlige, jeg er sikker på Leth var et smut oppe i tårnet i fredags, og så ned på sit eget mindeløb, og ønskede, han kunne have været der.

Motionisterne bandede og svovlede, det var knap så gejstligt…

Børnene havde knapt forladt arenaen, før voksne amatører tog over og bandede og svovlede ad hinanden i kampen om en gaveæske med seks halvliters bajere og nogle andre mere eller mindre ligegyldige præmier.

Og ja ja, jeg har selv været der. Og ja, jeg er blevet for gammel, for tyk og for langsom. Men noget fungerede ikke helt i motionsløbet. Solen var forsvundet bag skyerne, og for en stund var charmen ved cykelløb på Ingerslevs fordampet.

Lidt kolorit kom der dog fra motionisterne bagerst i feltet, som kæmpede lidt med det hele, og fra de altid fantastiske Squadra Molteni, der kører motion, som motionister bør: helst i fuld fart, men altid med en solid portion selvironi.

Husk nu: Det ER bare for sjov.

Himlen åbnede sig over damerne

Imens Rasmus Nøhr lukkede settet af, startede damerne deres cykelløb i silende regn, og her var storfavoritten Amalie Dideriksen uheldig fra start. Efter en tidlig punktering sejlede hun ned gennem feltet – så var det heldigt, der var respit!

Amalie fik skiftet hjul, ventede en omgang og koblede sig på udbruddet (igen), og herfra kørte hun sejren hjem. Lang næse til det jagtende felt, der ellers næsten fik lukket de forreste ned. Fair eller ikke fair? Det er reglerne.

Men ok – det er bedre TV end at favoritten udgår på 2. omgang med en defekt. Og så er det måske én af de ting, der netop gør cykelsporten lidt utæmmelig, ligesom opkørsel og sticky bottles. Hvornår er det præcist, det er fair for favoritterne frem for unfair for konkurrenterne? Det kan ikke rigtigt sættes på formel, og det ville nok også være kedeligt, hvis det virkelig blev det.

Bare se på VAR … har det gjort fodbolden mere seværdig? Nej tak.

VIRKELIG fed finale!!

Herrerne havde held med marginalt bedre vejr end damerne og lukkede et helt afsindigt flot arrangement af på Ingerslevs Boulevard. Arrangørerne har netop annonceret, at løbet køres igen næste år, og jeg ville da heller ikke forvente andet. Det var en kæmpe succes.

“Veteranen”, 30-årige Rasmus Bøgh Wallin fra fremadstormende Team Cranks, snød World Tour-favoritter som Søjberg og Valgren med en flot spurtsejr og satte dermed et flot punktum for en kraftpræstation af et arrangement.

Kæmpe tillykke til arrangørerne bag – og sikke en måde at føre traditionen med cykelløb på Ingerslevs Boulevard videre på.

Det var ikke det samme. Det var mere tamt, men samtidig meget vildere. Det var helt sit eget.

Det var en mindeværdig udgave af Jørgen Leths Mindeløb.

TAK for i år. Vi ses igen næste år.