Det danske cykelhold, Squadra Molteni, stiler til sommer til start ved et af verdens hårdeste motionscykelløb, La Marmotte, pa deres 40 år gamle stålcykler.

Pressemeddelse: Squadra Molteni

La Marmotte er 180 km langt og slutter pa toppen af den legendariske stigning l’Alpe d’Huez. Her tabte en af holdets helt store idoler, Eddy Merckx, over 13 minutter pa 17. etape af Tour de France i 1977. Han vendte aldrig tilbage, og nu vil retroholdet forsøge at genrejse noget af æren.

– “Vi elsker udfordringer, og at køre La Marmotte pa udstyr fra 70’erne bliver sådan en. Enkelte af os har prøvet at køre La Marmotte og lignende alpeløb pa egen hånd, men aldrig som et hold”, siger holdkaptajn Niels Bjørnsteen.

Det er fysisk meget hårdere, at køre løbet pa 10-11 kg tung racercykler fra 1970’erne end på en moderne Carbonracer på 6 kilo. Chancerne for mekaniske problemer er større pa de gamle cykler og det kræver også mere at gennemføre som et helt hold end alene. Derfor har holdet indgået et samarbejde med PP Cycling Tours fra Herning. De vil assistere med servicebil, forplejning og indkvartering til holdets udsendte ryttere under hele turen.

– “Vi har arrangeret ture til La Marmotte i mange år, og der er ingen tvivl om, at det de gutter vil forsøge, er noget ud over det sædvanlige. Vi vil gøre alt for at hjælpe dem med at nå deres mål“, udtaler direktør for PP Cycling Tours, Peder Pedersen.

Squadra Molteni har base i Vejle, men bruttotruppen på omkring 12 ryttere er fordelt over hele landet. I det forløbne år har holdet deltaget i mere end 25 løb i Danmark og i udlandet. Herunder forarsklassikerne Paris-Roubaix og Flandern Rundt, det danske hyldestløb Ronde van Borum, samt utallige danske motionsløb, holdtidskørsler, baneløb og et par cykelcrossløb.

– “Ideen til holdet opstod i 2013, og vi er dedikeret til det hedengangen Molteni-hold fra 60’erne og 70’erne. Vi kører i uldtøj og pa tunge stalcykler med udstyr fra dengang. Vi sætter pris pa cyklerne, stilen, værdierne og ikke mindst cykelhistorien“, fortæller Niels Bjørnsteen.

Fem stærke ryttere sender holdet til det store franske motionsløb i 2016, og tager dermed skridtet videre på den udenlandske motionscykelscene.

“Vi tilrettelægger vores 2016-sæson efter udfordringerne i bjergene. Det vil betyde deltagelse i en masse danske løb med gode højdemeter, specialtræning i de vejlensiske alper, en stram diæt bestaende af røde bøffer og mørkt belgisk øl“, afslører holdkaptajn Niels Bjørnsteen.

La Marmotte inkluderer klassiske stigninger som Col de Glandon, Col de Telegraph, Col de Galibier foruden l’Alpe d’Huez. Ligesom det originale Molteni-hold, har La Marmotte også rødder langt tilbage i cykelhistorien. Det er verdens ældste motionscykelløb, og har været afviklet hvert år siden 1982.

Holdet stiller indtil videre med bjergspecialist Eigil Leegaard, supersprinter Grane Maaløe, temporytterne Kasper Sørensen og Steffan Sørensen samt naturligvis Niels Bjørnsteen.

12315134_10153725568939876_1928654456_o