En gang om året pakkes kun det allermest nødvendige cykeltøj i en taske og kursen sættes mod en cykeloplevelse lidt udover hvad det danske landskab kan byde på. Sidste år gik turen fra Venedig til Munchen, i år var planen at køre Venedig til Como. Men ændrede flyafgange betød, at posen blev rystet og turen i stedet gik til Mallorca. Det her, er beretning om fire en halv dag i sadlen, 12.000 højdemeter, godt kammeratskab. 

Af Frej Elbæk | Freelancer

Konceptet er enkelt. Du tager 12 personer, der godt kan lide at cykle, og så sætter du dem til at køre fra A til B. Undervejs er indlagt lidt godt at spise og tilhørende gode vine, easy, hyggeligt. Men djævlen ligger som bekendt altid i detaljen, således også for den tur. Vi var 12 cykelvenner der skulle afsted sidst i september, men den planlagte tur fra Venedig til Como, med følgebil und alles, skulle på kort tid ændres, da flytiderne skiftede og logistikken skred. Nogle havde nok valgt at udskyde eller droppe turen. Vi valgte at sætte kursen mod Mallorca i stedet. For med datoerne planlagt i knapt et år, med afklarede familier derhjemme, der vidste hvor meget vi havde glædet os, så skal der mere end rod i flykalenderen, til at give afkald på årets cykelmæssige højdepunkt.

Det var derfor med forventningsglæde vi fredag aften tjekkede ind i Københavns Lufthavn (og for den ene halvdel af gruppen, Billund Lufthavn), med forventet ankomst Mallorca ca. kl 22.00, i fin tid til at komme til Port Soller inden midnat og klar til næste morgens cykeltur. Meeeeeeen så kom der lige tre timers forsinkelse, hvilket resulterede i at vi landede på den forkerte side af midnat og først var i seng omkring kl 03.00, det skulle nu ikke sætte en kæp i hjulet på monsteretapen der var planlagt til første dag, søvn eller ej, selvfølgelig skulle vi afsted.

Mange cykelfolk kender sansynligvis Port Soller, men for dem der ikke gør, er det kort beskrevet en lille havneby på vestsiden af Mallorca, knap 35-40min kørsel fra Palma og ved foden af en række af Mallorcas bedste stigninger. Så et fuldstændig optimalt sted for en flok cykeltosser.

Dag 1: En tur i trykkogeren

Christian fra vores gruppe havde gjort et kæmpe stykke arbejde med at planlægge både ruter, indkvartering, cykelleje og aftensmad mv. Så for de fleste af os, var det trods begrænset nattesøvn, nemt at stå op, spise morgenmad og så ellers gøre os klar til første dag på cykel. Det første der slår én når man kommer fra begyndende efterårstemperaturer i Danmark, er varmen og luftfugtigheden. Det var på den ene side fantastisk, for det var jo netop det vi var kommet efter. Men krævede også lidt tilpasning, da første dags knap 120km startede med første stigning allerede efter mindre end 2km, hvor vejen begynder at stige op mod Col de Soller (7km & 5,7%).

Herefter nedkørsel og lidt rullende småveje mens solen steg mere og mere på himlen og temperaturen i fladlandet rundede de 25 grader i skyggen. Varmt. Men godt. Kursen gik via Selva mod Col de sa batalla (7km & 5%) der for vores vedkommende var mellem bjerget inden dagens egentlige mål Sa Calobra. Som gruppe valgte vi at selv-seede os lidt, så der ikke blev for mange stop og skulle ventes undervejs. At min makker så punkterede 4 gange den dag, betød så alligevel lidt ventetid, også ganske utroligt med så mange defekter.

To af gangene var på vej op af Col de sa Batalla. Efter et stop på tankstationen/cafeen ved toppen af Col de sa Batalla gik det hen over højderyggen mod Sa Calobra, Mallorcas mest kendte stigning, hvis hårnålesving og storslåede landskab tager pusten fra de fleste. For mit vedkommende var det dog den lille bakke på knap 2km der fører op til nedkørslen til Sa Calobra, der var ved at tage pusten fra mig. Lige netop dette stykke byder på korte stykker med 8,9 og 10% og det kan let komme til at gøre ondt, når man cykler med et par gutter, der har lidt mindre udslag på vægten end undertegnede.

Lettere forpustet ankom jeg til toppen/starten på nedkørslen, hvor Morten var i gang med dagens tredje slangeskifte. 1 km nede stopper vi for at nyde udsigten, og Morten når lige at joke med at nu bør det sgu da være umuligt at punktere flere gange, da der lyder et ordentligt brag og slangen i forhjulet eksploderer. Morten dropper nedkørslen, går tilbage mod toppen med håb om at låne en slange af en forbipasserende. Vi andre triller til bunden og begynder opstigningen retur. Som mange vil vide er Sa Calobra en ned og op stigning, da vejen stopper i den lille bugt i bunden, så er man kommet ned, er der kun en vej tilbage. Nemt. Havde til turen fået lov at låne en FELT AR med skivebremser, og på en nedstigning hvor man undervejs møder såvel biler samt en enkelt turistbus eller to, så priste jeg mig lykkelig for at jeg havde skiver på, det gør det alt andet lige nemmere og tryggere at køre ned ad.

På det her tidspunkt kan jeg personligt godt mærke, at dagens første godt 80km, varmen og manglende søvn sætter sine spor, men tydeligvis mere hos mig end flere andre, det er nogle veltrænede gutter jeg er på tur med. Så det er med tungen ud af munden at turen går op ad Sa Calobra, men op kommer jeg, max presset af varmen, der føltes som en trygkoger, på første halvdel, hvor solen bragede ned og vinden stod helt stille.

Helt galt går det, da vi efter den lille nedkørsel efter toppen skal op over de sidste 5km til tunnelen ved Puig Major (nordfra), det er egentlig en lille stigning i tre dele, med flade stykker undervejs, men benene vil ikke mere, så det er ren overlevelse til toppen. Ikke fordi den er speciel stejl i sig selv, men jeg er bare brugt på det her tidspunkt. Fra toppen var der heldigvis 14km nedkørsel og 2km fladt tilbage til Port Soller, hvor vi logerede øverst i byen, så alle dage sluttede med. en 200 meters stigning på 15-16%. Sjovere at skrive om end at forcere.

Morten AKA Mr. 4 punkteringer, fandt i øvrigt ud af at det var et defekt fælgbånd der var årsagen til de mange uheld, der ellers normalvis er svære at opstøve på Mallorca.

Alt i alt en fed første dag, og netop det at ramme ens egen grænse, uanset hvor den er, er jo et mål i sig selv. 119km og 2800hm

Se turen her: Round the block feat Sa Calobra | 119.8 km Road Cycling Route on Strava.

Dag 2: I skyggen af VM

Vi havde egentlig planlagt en rigtig langbasker på 180km – men med VM i cykling senere på eftermiddagen, tog vi en beslutning om, at sløjfe den lange tur og tage en kortere runde, der vil bringe os hjem til kølig hvidvin og de sidste 3 timer af VM på tv.

Turen denne dag, var i grove træk den modsatte vej af gårsdagens tur, dog uden Sa Calobra. Det vil sige, vi startede med den godt 14km lange og 5,3% Puig Major-stigning. En helt fantastisk stigning i min bog, lang, perfekt asfalt, jævne procenter hvor alle kan være med og flot udsigt udover over Soller-dalen. Sådan en stigning man drømmer om, at have i baghaven, fordi den på den ene side giver masser af sved på panden, men aldrig føles håbløs. Og det er måske netop det stigningerne på Mallorca generelt kan. De er er langt fra så hidsige og lange som i alperne, og dermed lidt lettere for os skandinaver, der ofte vejer lidt mere end den arketypiske Italienske bjergged.

Efter Puig Major gik det rullende via Lluc og videre til nedstigningen fra Col de sa batalla, gennem vinmarker og et par ekstra stigninger omkring Alaro, Orient og Bonyola inden dagens sidste stigning var Col de Soller fra Palma siden, 5km med 5% perfekt for et lille afsluttende ”første mand til toppen ræs” – for dem med benene og lysten til det.

Retur med lige knap 100km og 1999hm i benene og klar til, at se Valgren snuppe bronze til VM, mens septembersolen bragede ned over vores tagterrasse og hvidvinen forsvandt i et hastigt tempo fra køleskabet. En af den slags dage, men virkelig sætter pris på, at kunne give sig tid til at nyde fra start til slut, både på og af cyklen.

Se ruten her: Hjem til frokost | 98.8 km Road Cycling Route on Strava.

Dag 3: Det smukkeste stykke vej i Europa?

Turens kongeetape, sådan kan man godt beskrive tredjedagen. Ca 140km fra Port Soller langs kysten til Andratx og en lille afstikker til Skt Elm og så ellers retur på indersiden af højderyggen og tilbage igen via Valdemosa og Deia.

Nu er det ikke fordi jeg har cyklet voldsomt mange steder, men har dog cyklet flere steder i Spanien, Frankrig, Italien, Østrig og Tyskland og så selvfølgelig Danmark og Sverige. Og jeg tror ikke jeg har cyklet på en smukkere tur en turen fra Port Soller via Deia, Valdemosa og til Andratx. Det er simpelthen et en enstående tur, ikke bare er asfalten på størstedelen af turen helt perfekt, selve udsigten tager pusten fra dig, da du simpelthen køre nærmest på kanten af bjerget med Middelhavet på din højreside. Det fås ikke bedre, tror jeg. Og tilmed med nogle fantastiske nedkørsler med hårnålesving og rolige procenter så man bare kunne lade cyklen trille med behagelige 50-60 kmt i timen uden at frygte næste sving.

Hvor stigninger som Puig Major og Sa Calobra de foregående dage i længde (ikke i procenter) minder om det kan finde i Alperne, så var dagens tur mere ala Ardennerne, op og ned, op og ned. Ikke lange stigninger, men kontinuerlige uden fladstykker. Så ved vejs ende, blev der sat 3000hm ind på kontoen, inden vi hoppede i Middelhavet direkte fra cyklen i først bibs’ …… det var lige så skønt som strandgæsterne synes det var mærkeligt.

Se ruten her: Mallorca finest 3000hm | 145.3 km Road Cycling Route on Strava.

Dag 4: Begyndelsen på enden

Gårsdagens lange dag sad i stængerne. Så tempoet på fjerdedagen blev derefter, samtidig med en bevidsthed om, at turen nu nærmede sig sin afslutning. Vi kørte en blandet omgang af nogle af de foregående dages ruter. Og så havde jeg selv et mål om runde 2500hm så sluttede dagen med en lille afstikker til toppen af Puig Major.

Lidt selvkritik til vores egen planlægning, så skulle vi sgu nok være stukket mod nord og fået set noget mere af øen denne dag, da det lidt blev det samme som de øvrige dage. Det var fedt, men ikke nyt terræn. Dagens højdepunkt var den lokale anerkendelse vi fik fra et par ryttere vi mødte og kørte fra, da vi ramte et fladt stykke med lidt medvind og for første gang på turen kunne tonserne åbne op for ’de flade watt’, her kunne de små spanske ryttere ikke sidde med.

Samtidig kunne jeg på 4 dagen godt mærke at kroppen nu havde vænnet sig til varmen og måden at køre på. Det samme galt flere af de andre, så det blev uden andre stop end for lige at tanke vand og så tog vi en sen frokost tilbage i Port Soller.

Se ruten her: A little bit of everyting | 122.2 km Road Cycling Route on Strava.

Dag 5: Sidste dag med klikken

På turens sidste dag, hvor vi skulle køre kl 12.30 fra Port Soller, var der gruppen delt i to. Dem der blev i byen og slappede af og dem, der lige fik de sidste km på rammerne. Personligt så stod jeg tidligt op og kom afsted kl. 07.40, netop som solen så småt var på vej op. Kursen gik via Puig Major mod Sa Calobra, som jeg havde regnet mig frem til, at jeg akkurat kunne nå hvis det flaskede sig. Og som sagt så gjort, fik en helt fantastisk morgen alene på bjerget, og den tidlige start betød at jeg nærmest ikke mødte andre og ramte Sa Calobra i det smukkeste morgenlys.

Den største udfordring var at de mere eller mindre vilde geder og får også var tidligt oppe, så på nedstigningen fra Puig Major til Sa Calobra skulle jeg liiiiige se mig for, da det nærmest vrimlede med dyr på vejen.

Modsat den foregående dag, hvor vi kørte op af Sa Calobra i bagende varme, så var morgenen et godt tidspunkt at tage turen på. Det var vel en 5-10grader køligere, da solen ikke bagte på bjergsiden endnu. Så jeg kunne rulle den op på 42min, det er vist en ganske fin tid. At der samme dag var folk der nappede den på omkring 30min siger lidt om, at der også på Mallorca er forskel på folk. Men det er en fed stigning, som man sagtens kan tage flere gange på en tur.

Nåede tilbage til Port Soller 11:30, med 2200hm i benene og mentalt klar til at tage hjem. (det varede så lige til vi landede i regnvejr i København, så var jeg mentalt klar til at tage af sted igen).

Se ruten her: Sa Calobra – 2000hm | 76.0 km Road Cycling Route on Strava.

Man forstår hvorfor så mange vælger Mallorca

Opsummeret, så havde vi fire en halv super fede dage på Mallorca. Det er en fed cykel-ø og selv med kortvarsel er det super nemt at få noget ud af sin tur. Ruterne er nemme at finde og starter praktisk talt, lige foran hoveddøren, vi cyklede naturligvis en del stigninger, men der er også masser af mulighed for at planlægge flade træningskilometer på øen, hvis man har lyst til det.

I min nuværende form, (der har været noget bedre) så er lange stigninger, på under 8 procent, sjove og udfordrende. Så snart de bliver stejlere, så synes jeg nydelsen forsvandt temmeligt hurtigt. Men det er jo netop disse grænser, man også som helt almindelig motionsrytter leder efter, men altid lidt nederen når man føler grænsen har flyttet sig i den forkerte retning. Så gør det heldigt det kun er for sjov, og at man efter at have cyklet, og lidt, kan hygge sig i temperaturer der minder om dansk sommer, det forlænger oplevelsen, og giver masser af energi til at stå det triste danske efterår imod med.

Havde det været federe at cykle fra Venedig til Como? Måske, måske ikke, det finder vi ud af næste år. Men en ting er sikkert. Mallorca er et cykelparadis for såvel begyndere som mere øvede motionister.