Alle familiefædre kender det – det kan være mere end svært at overbevise sin bedre halvdel til at passe ungerne endnu en weekend hvor man liiiiiiige skal bruge et par timer (læs hele dagen) på at køre et lille cykelløb… kører man på podiet og tager blomster med hjem, så kan det dog formilde stemningen for cykelløb på hjemmefronten. Det kan Daniel snakke med om!
Af: Daniel Vestergaard – Foto: Bike Foto by O.J.
Som nævnt tidligere sikrede den flotte buket blomster fra gadeløbet i Agerskov min ’kvalifikation’ til Tour de Vestfyn, da min søde kæreste lovede at underholde begge børn, så jeg kunne komme ud og køre cykelløb. Bilen var pakket dagen i forvejen, så søndag morgen, efter at have fodret ungerne af, kørte jeg mod Middelfart hvor første startgruppe på 75 km skulle afsted 10:30. Jeg var i god tid, og det skulle vise sig at være en fordel, for Tour de Vestfyn er et populært motionsløb, i hvert fald voksede køerne til nummerudleveringen efterhånden som starten nærmede sig.
Arrangørerne mente da også at ca. 1.000 motionsryttere i alle aldre havde trodset den let overskyede himmel for at stille til start på en af de fem forskellige distancer i det vestfynske; 125 km, 75 km, 50 km, 25 km og 10 km. Alle ruter blev sendt afsted i startgrupper på ca. 75 ryttere, en god måde at undgå alt for store felter på vejen, og så havde de altså fundet en ret cool masterbil frem til lejligheden.
Dengang Cosmic 30mm var the shit!
– der findes ikke noget som at genopleve gamle dage i et feltet med gamle venner
Selv kom jeg i 3. startgruppe på 75 km ruten og med mig på startstregen havde jeg min tidligere padawan fra ungdoms- og juniorårene i Viborg, Lasse Ahle, der i sin storhedstid kunne udklassere så talentfulde ryttere som Thomas Guldhammer og Mads Rydicher. Det viste sig dog at være nogle år siden ;-) De første 20-25 km gik i et stabilt tempo, hvor vi lidt on/off kørte med rundt i gruppen og snakkede om de gode gamle dage, dengang Cosmics 3 cm høje alufælge var ’the shit’ og Bartoli huserede i det professionelle felt.
Omtrent halvvejs i løbet, efter at have krydset en større vej i god ro og orden, kom det første seriøse angreb i vores startgruppe. Gruppen var på dette tidspunkt blevet kraftigt reduceret af et solidt tempo, men vi havde også samlet nogle stykker op undervejs, så vi sad vel 20-25 stykker. Fra en position midt i gruppen trak jeg frem for at lukke hullet til den angribende Odenserytter og Lasse gik med på hjul – som den eneste skulle det vise sig. Vi kom frem til Odenserytteren og så fik farten et nøk op, vi arbejdede rigtig godt sammen og det var fedt at køre lidt ræs.
Tour de Vestfyn benytter sig i høj grad af de mange småveje i området sydøst for Middelfart, et område der for en type i min vægtklasse og aktuelle dagsform kan kategoriseres som ’let kuperet’. Det, synes jeg, ændrede sig betydeligt da vi kom længere op nordpå og ramte Båringbakken efter ca. 50 km, ifølge de lokale en af de ypperste udfordringer i området. Den tog også ret hårdt på Lasse, der måtte slippe på den næste bakke, ca. 5 km senere i Vedelshave sommerhuskvarter.
Nærmest Champs Elysees-lignende afslutning
– sikke et opløb, der var sikkert nogen der kørte rigtigt væddeløb her…
Næste store udfordring var Kogagervej ved Vejlby Fed, der ligesom rutens 2 andre store bakker, Båringbakken og Tybrindvej (efter ca. 30 km), er en rigtig ’sejtrækker’ – ikke specielt stejl, men irriterende stejl. Fra toppen af Kogagervej var der ca. 10 km til mål, hvor jeg selv fik lov at sætte farten og så er man i hvert fald sikker på at det ikke går for stærkt. De sidste 3-4 km fra Strib ind til Middelfart foregik på Strandvejen, dejligt flad og oplagt tonserstykke, hvor den sidste energi kunne brændes af. Jeg forestiller mig at vejen har lagt asfalt til et Champs Elysees-lignende opgør da første startgruppe på 125 km kom i mål. Jeg erindrer ikke at have kørt et motionsløb med en lignende ’boulevardagtig’ afslutning, der giver mulighed for en ren spurt for de gerne vil køre om kap. Og selv for dem som ikke kører ræs er det en flot afslutning ind under den ’nye’ Lillebæltsbro og med målgang lige før man svinger til højre ind til startstedet på Gl. Banegårdsvej 25.
Efter et veloverstået løb var der pølse m. brød og øl/vand til de deltagende (nogle vil måske efterhånden tro at jeg udvælger mine løb ud fra dette kriterie – det kan jeg naturligvis hverken be-eller afkræfte) samt lodtrækningspræmier til de heldige. Generelt et rigtigt velarrangeret cykelløb med gode faciliteter i målområdet med teltoverdækkede borde og bænke, gratis massage, festivaltoiletter og ’tag-selv-energidrik’. Sikkerhedsmæssigt gik turen ud af Middelfart med masterstart og da vi returnerede til Middelfart havde Hjemmeværnet taget opstilling og gelejdede rytterne sikkert igennem de mest trafikkerede steder. En lignende tiltag kunne med fordel være taget ved passagerne af 313’eren ved Tybrind samt 161’eren ved Indslev – når det er sagt, så er det naturligvis et motionsløb og jeg oplevede, i ’min’ startgruppe, at folk kørte efter forholdene
Min tid på 2:09:52 rakte til en 62. plads, næsten præcist 8 minutter langsommere end hurtigste mand på dagens 75 km. Dermed bibeholder jeg en oplagt mulighed for forbedring næste år, hvis jeg altså kan kvalificere mig igen i Agerskov. Se mere om løbet, inklusive resultater, ruter og billeder her – http://www.tourdevestfyn.dk – der er hygge for alle.