Marco Pantani valentines 10 © Montage: AltomCykling.dk
Marco Pantani © Montage: AltomCykling.dk

Den store kærlighed, livets skønhed, amore, el champinon … Marco Pantani!

Marco Pantani – vi elskede dig! (13. januar 1970 – 14. februar 2004)

Her på redaktionen er vi egentlig ikke meget til kærlighedserklæringer, eller det er vi, men helst ikke på Valentines dag. I dag, d.14. februar, uden blomster og andre floskler, kan vi alligevel godt mønstre en uforbeholden, ærlig, kærlighedserklæring: Marco Pantani, du bevægede os, vi elskede dig, og du døde, alt for tidligt, alene, i Rimini, for 10 år siden.

Peter Holm, AltomCykling.dk, Alp d’huez 1997. Rimini… senere. 

“Marco Pantani har jeg set én gang, det var under tour de france i 97 på Alpe d’huez. En af mine bedste cykeloplevelser, som jeg stadig mindes med største respekt.

Jeg ankom til Alpen aftenen før, fandt en plads til mit telt ca. 1500 meter fra mål. Nød aftenen på alpen, som man nu gør, sammen med en masse andre cykel fans, fik snakket og drukket et par kolde øl – en dejlig aften!

Næste dag stod solen højt på himlen og det var varmt,  Alpen / målområdet var fyldt til bristepunktet. Dem der fyldte mest var Pantani’s fans, de var delt i to fraktioner, som indbydes kæmpede om hvem der kunne hylde deres idol mest og højest.

Da rytterne nåede til Alpe d’huez steg stemningen i målområdet, og da Pantani stak – gik hans fans amok, det var en fantastisk oplevelse. Hans sejr den dag, hans fans hyldest, står stadigvæk klart for mig, det var for vildt, der var ingen andre ryttere end Pantani den dag.

Men det var ikke før flere år senere at det for alvor gik op for mig hvad han betød for den almindelige italiener. Jeg var på cykelferie i Rimini. Her står en stor statue af Marco Pantani, placeret på en flot åben plads i midten af byen. Jeg stod og kiggede beundrende på den, sammen med en flok ryttere fra Horsens Cykelklub. Jeg tror et eller andet sted, at vi alle synes det var fantastisk at en rytter blev hyldet på denne måde.

Men det blev først rigtigt stort da en ældre herre kom cyklende forbi os, og med hævede arme råbte til os – “El champinon, El champion”.  Her gik op for mig, at Pantani havde ramt mange mennesker dybt med sine bedrifter. Han er en af de største, og i dag for 10 år siden forlod han os.

Kærligheden har mange former, ikke kun blomster og chokolade, det synes jeg man bør huske på netop i dag.

Peter Holm.