Jeg ved ikke hvad han hedder, manden på toppen af “Blue Hors”, som bakken kaldes i cykelkredse, pga. stutteriet af samme navn, der ligger på stedet. Vi kender ikke hinanden, men han er cykelfan, det er jeg ikke tvivl om, som han står der med sine ikoniske Tour de France polkaprikker på trøjen og på pandebåndet, mens dannebrog, med Fuglsangs signatur på, hviler på hans skulder. Der er et særligt fællesskab langs ruten til cykelløb, og det var der også i dag, til DM i landevejscykling 2021.
Af Uggi Kaldan
Verdens mest publikumsvenlige sport
I sidste øjeblik lykkedes det for mig at få kalenderen til at gå op og komme afsted med kameraet over skulderen, for at skyde lidt billeder og se noget cykelløb. Man behøver ikke løse billet i god tid som cykelfan, med lidt forberedelse og ruteplanlægning (et kig på et kort), kan man sætte sig i bilen, – eller på cyklen, og rulle ud på ruten, til alle de største løb i hele verden. Her kan du så stå og heppe på dine helte, når de suser forbi, helt tæt på. Det er unikt.
Danmark er i disse år helt i særklasse, hvad angår gode cykelryttere. Hele 22 World Tour ryttere var der på startlisten, fra mange af de største hold i sporten, men selv med så mange verdensklasseryttere til start, viste de lokale danske kontinentalhold, at de bestemt ikke var kommet bare for at agere statister. Man får intet forærende til et dansk DM, heller ikke selvom man er professionel og kører på højeste niveau.
AltomCykling havde vores egen rytter med, Jeppe Tolbøll, og i sin optakt til dagens løb havde han meldt ud at målsætningen var at komme med i dagens udbrud! Så det var en kæmpe optur da jeg så det var lykkedes for ham. TV2s dækning af herre-eliteløbet startede først startede klokken 14, fordi de dækkede damernes løb først, og respekt for det. Vi har OGSÅ nogle fantastiske kvindelige cykelryttere. – Men, derfor kendte jeg ikke løbets udvikling før jeg så Jeppe på bakken, i første gruppe! Fedt jeg kom afsted, næste år håber jeg at jeg kan komme tidligere afsted, så jeg når at få nogle billeder af de seje damer også!
Én stor familie, der hjælper hinanden.
Jeg havde valgt at køre til Blue Hors bakken fordi feltet skulle passere bakken hele 4 gange, altså en rundstrækning som en del af løbet, efter blot 27km. Det var en virkelig genial løsning, for publikum i hvert fald. Èn af udfordringerne som tilskuer til cykelløb er at festen hurtigt er overstået, man står og venter en time eller to og så… Suissssssshhhh, suishh, suissshh, suisshh. Lyden af et felt med 50km/t der blæser forbi. Det var så det.
Så afsted, over i bilen, og enten videre til en ny lokation, hvor man sandsynligvis får en dårlig parkeringsplads, eller afsted mod målstregen, hvor parkeringen kan være en endnu større udfordring, da nogle / mange, ofte vælger blot at tage ind og se målgang. På “Blue Hors” var der til gengæld en større fest. Rundstrækningen var 18km, så i over en time var der cykelløb på bakken, det var skide godt.
Den første jeg kender, som jeg møder ude på toppen af Blue Hors, er det “gamle” sprintertalent Michael Carbel, der er ude som Soigneur for sin gode ven Magnus Cort. Han beretter at Cort også har sovet hjemme hos ham inden starten. Hvor er det fedt at en super-prof som Cort, kommer hjem til DM, og sover hos en ven, som så agerer support for ham dagen efter.
#hurtigjoakim fik tæv af “Max Randers”, av av!
Længere nede af bakken ser jeg de herlige drenge fra #hurtigjoakim, der startede som en playliste på Spotify, men efterhånden er vokset ud og er blevet til mere end bare en playliste. De har deres eget løb, de har merchandise, og Magnus Cort har ved flere lejligheder promoveret #hurtigjoakim, en tjeneste folkene på bakken bestemt ikke har glemt. De havde lavet en kæmpe fanzone, med flag, musik og grill, det var fantastisk stemningsfuldt.
De var 100% klar til at heppe på Cort, som de også havde fidus til ville vinde senere. Sådan kom det dog ikke gå, i stedet blev det Mads Würtz Schmidt der senere løb med sejren, til stor ærgrelse for folkene bag #hurtigjoakim (-er jeg sikker på), Mads lytter nemlig ikke til deres playliste, han lytter til “Max Randers”! -og i bund og grund kan det vel ikke ses som andet end et kæmpe nederlag for #hurtigjoakim, at blive basket af Max Randers, til et DM… ;)
Hopballe Mølle og tak for i dag
Jeg kunne desværre ikke nå til Give og se afslutningen af løbet, da familiepligter kaldte derhjemme, men på vej hjem fra Vejle kørte jeg forbi den klassiske brostenspassage ved Hopballe Mølle, ligesom Blue Hors bakken, et sted de fleste danske cykelmotionister kender, og frygter. Man rammer passagen nedad bakke, og brostenene ligger mildest talt hulter til bulter. Den ujævne passage har mange styrt på samvittigheden, og der er ikke bred enighed blandt hverken proffer eller motionister, omkring passagens berettigelse som en del af et cykelløb.
Fra et fotograf-synspunkt er passagen naturligvis fantastisk, det er et flot sted, og rytterne ser maks koncentrerede ud når de rammer brostensstykket med +50km/t. Man kan diskutere om det er smart med sådan en passage, der naturligvis er risikabel at forcere, omvendt skal cykelløb heller ikke blive alt for kedeligt. Det samme kan siges om afslutningen i Give, hvor der var et noget kringlet opløb. Det gav en anden afslutning på løbet, end massespurt, og det er måske meget fedt… men måske er det for farligt… ikke let.
Heldigvis var der ingen styrt v. Hopballe, men løbet blev til gengæld åbnet op for alvor. Morgenudbruddet med Jeppe havde stadig et lille forspring, mens en gruppe kontinentalryttere havde revet sig løs fra feltet, i jagten på udbryderne. Herefter kom feltet, med alle profferne, i kontrolleret jagt. Jeg ville gerne have nået målgang også, men det blev ikke i år.
Men sikke et cykelløb, som jeg netop har set afslutningen på, på TV2. Kæmpe fortjent sejr til Mads Wurtz Schmidt, der sad godt hele dagen, og satte et fantastisk, uimodståeligt angreb ind til sidst. Også kæmpe tillykke til den snu Amalie Dideriksen, der nappede endnu en DM trøje i den afsluttende spurt.
Flot DM Give og Vejle havde fået stablet på benene, Jeppes beretning fra dagen er på trapperne!