Vintertræningen begynder så småt at starte op i de enkelte klubber
Det betyder én ting – der skal gang i den evige diskussion omkring skærmlængde!
Det er klart det er træls at ligge bag ved en træningskammerat og blive møget totalt til, når man er ude på en længere træningstur, i regnvejr, som desværre er en næsten uundgåelig del af vintertræning i DK. I hvert fald hvis man kører i klub, hvor der er faste træningsdage. Kører man solo, så kan man måske bedre undgå regnen, men kører man solo er det naturligvis også 100% op til en selv om man har skærm på sin cykel eller ej.
Af: Uggi Kaldan // Redaktøren
Sådan forholder det sig ikke til fællestræning, og det er fair nok – redaktøren kan selv skrive under på at det er rarest at cykle bagved folk der har monteret en skærm af en slags på cyklen, og gerne med en nogenlunde længde. Team AoCs Torben Bartholin kan skrive under på at det faktisk også kan kan være direkte skadeligt at køre bag ved en rytter, der ikke har monteret en ordelig skærm. Efter det nyligt overståede Alpetramp, der var en RET våd omgang, endte han med ridser på hornhinden i begge øjne, efter at have ligget på dæk. Det er altså utvivlsomt en ganske venlig tanke at montere en ordenlig skærm.
Hvor lang er en god kammerat?
Ja – det er jo så spørgsmålet, for der er stor forskel på hvor lang banditten skal være, før du bliver hilst velkommen til fællestræningen. Min erfaring er at de almindelige “click on” skærme fra f.eks. Race Blade, ikke skaber mange venner til fællestræning, og du kan hurtigt ende med at skulle sidde bagerst i feltet hele dagen, hvis du dukker op med sådan et sæt. Men de er naturligvis gode nok hvis det handler om at holde din egen røv og skinneben nogenlunde tørre / rene.
For at undgå de sureste miner, monterer mange derfor en gammel afskåret drikkedunk på skærmen, så den lige bliver lidt længere – et system der fungerer mere eller mindre succesfuldt er min erfaring. Alt afhænger af hvor handy “smeden” bag projektet har været.
Er vedkommende ikke så handy (Jeg kan komme i tanke om en redaktør på et andet magasin der havde sine kvaler…) – så ender systemet direkte med at modarbejde den oprindelige intention, når den tunge tilføjelse får skærmen til at flagre fra side til side, hvilket er noget af det mest irriterende, man overhovedet kan forestille sig at køre bag ved. Ikke nok med det larmer, når det rammer dækket og forstyrrer øjenene på turen, så er det også grimt at se på. Når det så krydres med sporadiske stænk i ansigtet, som på ingen måde kan forudsiges, så har vi en opskrift på katastrofen, og et muligt: “farvel og tak, vi ses IKKE til træning igen, før det der er rettet“, der lurer i horisonten.
Summa summarum, for korte skærme, og vaklende flagrende løsninger, det dur bare ikke! – men modsat… skærmhysteriet kan også blive for meget!
For nogen kan den simpelthen bare ikke blive lang nok!
Hvor meget skærm er nok skærm? I de fleste felter vil man nok blive godkendt med en almindelig skærm der er forlænget med en drikkeflaske eller lignende, som ikke hænger og dingler alt for meget. Race Blade laver også en lang udgave, den hedder surprise, surprise, “long” – og hvis du spørger mig er den altså udemærket, OGSÅ til fællestræning, men for nogen er selv “long” ikke langt nok.
Jens Vind fra CK Aarhus (og helt ærligt indrøm det nu bare drenge, der er gået lidt sport i at montere ekstra lange skærme i klubben er der ikke?) – viser herunder hvor meget bagskærm det er menneskeligt muligt at montere på sin cykel. Jens har brugt 2 bagskærme og sindrigt sat dem sammen med skruer og gaffetape. Systemet ser umiddelbart solidt ud, så det hænger i hvert fald ikke og flagrer, og Jens får helt sikkert mange venner i feltet for sin skærm, der kælent kysser asfalten, som en anden spoiler på en super sportsvogn, når han triller over et lidt for stejlt fartbump i Harlev.
Uden at have mål med målebånd er Jens´ skærm noget der ligner 1.3 meter lang… 1,3 meter!!? (2/3 af omkredsen på et cykelhjul er mit gæt) – det er en vanvittigt imponerende skærm. Det er ikke usandsynligt at andre cyklister der kører forbi Jens når han er ude og træne, spontant slipper styret og begynder at klappe. Rygterne går også på at Jens, allerede nu, er indstillet til flere priser til næste års klubfest bl.a. som årets bedste ven. Bemærk i øvrigt det HELT NYE Schwalbe Durano Plus dæk på bagsmækken, og det er ingen spøg, det er bare god stil at sikre, at man punkterer mindst muligt til vintertræningen, det er det bare.
Men altså, hvor meget skærm er nok? og kan man overhovedet kræve at andre mennesker kører med en lang skærm, bare fordi man ikke gider at have lidt sand / mudder i fjæset? Ordet er dit, enten på fjæsen eller herunder i kommentarfeltet.
PS: Tak til Jens Vind for at dele billedet af sin flotte vintercykel – alt ovenfor er naturligvis bare god gas og intet personligt.
