Foto © Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Hvorfor vandt Mads egentlig ikke DM i Gravel?

Var det en kæmpe overraskelse at europamesteren ikke vandt? Nej, helt ærligt, ikke en kæmpe overraskelse. Altså, han var helt klart favorit, men de tider hvor udlandsprofferne kommer hjem og kører snotten rundt i fjæset på de hjemlige amatører er forbi. Det var et flot arrangement i Silkeborg, men også et format med plads til forbedring. Det er det muliges kunst at afholde et løb hvor man har SÅ mange klasser med – og for de fleste deltagere var det OK – men for eliteklasserne var det ikke et værdigt DM – især ikke for damerne. 

Tekst og Foto af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Rasmus Bøgh Wallin er en god cykelrytter

Der blev kørt først en lille omgang af 12km og herefter 6 omgange på en større runde af 20km, i alt 140ish, kilometer skulle herrerne ud på, imens de andre klasser på dagen kørte forskellige antal runder på den forholdsvist korte… lange, 20km rute. Det gav nogle helt forudseelige udfordringer som jeg vil vende tilbage til. Hos herrerne havde Mads allerede efter 20km problemer. 4 ryttere var afsted i front, bl.a. en Rasmus Bøgh Wallin i storform, og de havde omkring et minut.

002 DM Gravel 2026 Silkeborg Foto Uggi Kaldan

Èt minut er jo måske ikke alverden, og for dagens nummer 3, Jonas Lindblad, der startede løbet med en defekt og dermed måtte kæmpe i en omgang med +400 watt for at komme tilbage, var det da også muligt at lukke. Sådan en tændstik havde Mads Würtz dog ikke lige tænkt sig at brænde af, selvom han absolut tog nogle solide føringer i front. Det er dog lidt sjovere at lukke et hul solo ala Jonas – end det er at trække et felt af danske A-ryttere i en lang hale efter sig, for at lukke et udbrud.

Mads Wurtz Schmidt Gravel DM 2026 Foto Uggi Kaldan

Mads fik dog lidt hjælp fra bl.a. en velkørende Sebastian Fini, men ellers var konsensus lidt at favoritten måtte lukke hullerne, det gad han naturligvis ikke hele tiden, men forsøgte i stedet at komme afsted nogle gange, på de lidt for korte bakker (- til at slippe væk på). Enigheden var stor om at lukke Mads ned når han kørte, og ligeså stor når det handlede om at Mads skulle lukke når det var nødvendigt, og så kom han altså lidt på bagkant.

002 DM Gravel 2026 Silkeborg Foto Uggi Kaldan

Jeg har snakket med nogle stykker fra fronten af løbet, og selvom de siger Mads kom lidt på bagkant pga. favoritrollen, så nævner de dog også samstemmende, at Rasmus Bøgh Wallin ganske enkelt er en god cykelrytter – der kørte en fortjent DM titel i gravel hjem i dag – og det var i hvert fald fedt race at se på – og lige præcis for herre elite, meget fedt med den forholdsvist korte – lange – omgang – så man fik rytterne at se en del gange, når man stod ude på ruten, selvom de dog skulle køre en del zig zag mellem andre ryttere, sådan var det ikke helt for dame elite.

Er det damerne der kommer dernede??

Sådan tænkte jeg det meste af tiden, at holde øje med damerne var mildest talt utaknemmeligt. For ja – det er nemlig dame elite feltet der kommer på billedet herunder, lige bagved de 3 flotte fyre, på vej opad bakken, og der var også et par herrer blandet ind mellem damerne. Det synes jeg ikke er en fed måde at afvikle et DM for eliten på. Jeg er med på at det er det muliges kunst som arrangør, men her var kompromisserne blevet lidt for store.

002 DM Gravel 2026 Silkeborg Foto Uggi Kaldan

Af den årsag ved jeg faktisk heller ikke rigtigt hvad der skete i dameløbet, andet end at favoritten Caroline Bohé vandt, med fin margin, og det lykkedes mig at fange dem et par gange ude på ruten, hvilket var mere held end forstand. Det var faktisk ganske forvirrende at stå ude på ruten.

Både for mig i forhold til at tage billeder, men i den grad også for tilskuerne, jeg kan kun gisne om hvilken opgave speakeren i målzonen har stået med, det må have været spændende?!! Jeg fik et par billeder på første omgang, hvor fotoopgaven stadig var taknemmelig, men herefter lignede jeg nok mest de to herrer på billedet længere nede, der ligesom mig, heller ikke helt kunne følge med i damernes placering…

Ekstremt seervenlig rute!!

Silkeborg er bare smuk, og skovene er velbesøgte. Ruten var bred, hvilket ikke gjorde det til en problem (- af hvad jeg så), at der var andre gæster i skoven, tværtimod skabte det bare en god stemning med de mange gæster. Man savnede dog et skilt hist og pist der informerede om der faktisk blev kørt DM i gravel, det havde været god stil at stille sådan et par stykker op uden i skoven, måske også med et tidsrum!? – enkelte gæster havde endda så travlt med at kigge på natur, at de ganske enkelt ikke ænsede cykelløbet, der foregik en armslængde fra dem… imponerende.

Nåede aldrig ned i målzonen, men fik fortalt fra flere deltagere at den måske nok var praktisk, men opløbet var ikke helt optimalt, ligesom der måske manglede lidt “hygge” – setuppet med madboder og alting fik ellers ros, men placeringen kunne måske havde været lidt mere “gravel”. Bevares, sporten er ung endnu, så det i afdelingen for mindre forbedringer, vil dog fastholde at det var synd for både herre og dame elite, at de skulle dele ruten med SÅ mange andre ryttere – forhåbentlig kan der findes en måde af afvikle på så eliten får lidt mere plads at boltre sig på – måske er det en lille sport – men det er trods alt en DM trøje der køres om.

Når det er sagt – så tak for et flot løb – for 3 år siden var DM i Gravel totalt niche – nu er det en RIGTIG kategori – og det var sgu fedt race i dag!! Dagens næstesidste billede bliver af løbet absolut mest lirens rytter, H60 bananen Niels Bjørnsten fra GiS Gelati Ballan Zucchini, på alu-stålgaffel-Colnago fra 90erne, i et absolut opløftende outfit – mere retro og mere moderne på samme tid bliver det ikke – fy for hel**** han er lirens!… hvis der var fidusbamser i cykling…. siger det bare.