På toppen af den klassiske stigning Sa Calobra findes en appelsinbod med en flink mand der hedder Juan, det er godt han er flink, for det er stigningen der ender ved hans bod ikke… helt frivilligt kører man ned i m”hullet”, kun for at kæmpe sig tilbage til en kaffe og et glas koldt appelsin juice. Husk at nyd bunden, for udsigten er flot, men lidelserne opad får dig hurtigt til ønske aldrig vende tilbage.
Af: Uggi Kaldan | AltomCykling.dk
Av ben – 3 dage i træk kan mærkes.
Folk der har været på Mallorca før kalder det at “køre i hullet” – det gør de fordi det sådan set ikke giver meget mening at begive sig ned ad Sa Calobra på cykel, og slet ikke opad igen. Stigningen er mest af alt en nedkørsel til en restaurant og en fin “lagune” og det giver rigtigt god mening at køre herned (i bil) indtage et måltid mad, og køre hjem igen. Stigningen er dog ikonisk med sine hårnålesving og smukke udsigt, så man forstår alligevel godt den er blevet ikonisk.
Så ikonisk at tusindvis, ja 10.000vis af cyklister gør det, hvert år på Mallorca, og i dag gjorde jeg det så også. Det gik faktisk godt, overraskende godt, taget i betragtning af at jeg i går faldt af cyklen (ja det gjorde jeg altså) – fordi jeg ikke kunne klikke ud af mine pedaler pga. krampe… 160km i varmen på Mallorca med to flasker vandt blev for meget, først krampede det ene ben, så krampede det andet, og inden jeg fik set mig om lå jeg på jorden i fosterstilling, med ubeskrivelige smerter i benene, og grinede over hele femøren, det var så dumt at det var komisk.
Herunder to af min følgesvende på øen, Lars og Malik, vi stoppede ofte og nød de flotte udsigter, og dem er der mange af på Mallorca, det er sundt for sjælen, mit første møde med solskinsøen har indtil videre været utroligt positivt.