Der er en ny bog på gaden, den er kommet til verden gennem journalisten og forfatteren Tonny Vorms hånd. Sort kaffe og hvide sokker hedder den, og så er scenen ligesom sat. Den tager udgangspunkt i beretningerne fra en god håndfuld af tidligere danske proffer, der har startet “klubben” Danske Professionelle Cyklisters Klub. 

Af: Uggi Kaldan

Det starter lidt selvhøjtideligt

– med et ganske skørt billede!

Bogen tikkede ind ad brevsprækken i dag, og selvom jeg læser hurtigt, så har jeg ikke nået at læse bogen fra ende til anden, det har jeg dog tænkt mig. Her kommer førstehåndsindtrykket.

Indledningen virker meget traditionalistisk, og personligt så er jeg faktisk ret ligeglad med hvad for noget tøj andre har på og om de drikker kaffe med mælk, eller kun espresso, så alene det at bogen hedder – “Sort kaffe og hvide strømper”, fremkaldte lidt skepsis – heldigvis er Brian Holm citeret for at han gerne drikker cappuccino og Rolf for at han faktisk er slet ikke går så meget op i alle de regler.

Jeg blev også varmet op af forordet, der til trods for at liste endnu en ligegyldig regel op (ingen kaffe med hjelm) – dog er lidt nuanceret. Der bliver både nævnt fremtidens stjerner og legender, motionisterne bliver nævnt, og det ikke engang på en hånlig facon, men dog med tryk på at cyklingens storhedstid var i 70erne – og aktørerne var superstjerner.

Efter indledningen følger et skørt billede taget af topfotografen Martin Bubandt, hvor cykelrytterne der medvirker i bogen er fremstillet som noget der i stilen ligner et royalt billede af prinsegemalen, men hvor de gamle proffer har klædt sig ud som om de skal interviewes til Børsen. Et underligt stilbrud med en ellers fed og rå æstetik og tone, der gennemsyrer resten af bogen!?

Herfra bliver det langt bedre

– gode historier lader sig ikke knægte! 

Bogen er bygget op omkring de 12 deltagende cykelryttere: Brian Holm, Per Bausager, Bjarne Riis, Rolf Sørensen, Jesper Skibby, Jens Veggerby, Jesper Worre, Jørgen W. Pedersen, Dan Frost, Jakob Piil, Jørgen Marcussen og Thomas Bay.

Der er portrætter af de enkelte ryttere og historier der på den ene eller den anden måde knytter sig til deres karriere, hvilket de så ikke bare selv kommenterer på, men det gør nogle af de andre ryttere også. Det gør bogen levende og dynamisk. I det hele taget kommenterer rytterne på alt muligt cykelrelateret, det er helt sikkert ikke meningen at man skal være enig i det hele – og rytterne modsiger da også hinanden i forhold til div. firkantede regler flere gange i bogen, det er glimrende underholdning.

Æstetikken har alligevel ikke helt fortrængt glæden fornemmer man, og selvom de enkelte ryttere har klædt sig ud som business men indledningsvis, så fornemmer man også at de stadig er en håndfuld gadedrenge, der elskede (elsker) at cykle, også selvom man i dag ved at der ikke kun blev kørt på kildevand, hvilket der i øvrigt ikke bliver snakket så meget om, og hvorfor skulle der også det? Det er sjovt at læse, og jeg glæder mig til at læse resten!

En af de bedste danske cykelbøger jeg har læst i et stykke tid, og den kan klart anbefales, til alle der holder af cykling, og som ikke har noget imod folk der fører sig lidt frem, for det undgår 12 gamle proffer naturligvis ikke at gøre, når de folder sig ud over 252 sider, der umiddelbart virker underholdende hver og én.

Bogen er udgivet på politikens forlag og kan købes HER.