AoC er draget til Schwarzwald i Tyskland hvor Votec Gravel Fondo arranges for vist nok 3. gang (mangler lige en bekræftelse). Inden afgang anede vi meget lidt om løbet. Det er 2 etaper, 86km lørdag, og 56km søndag, med henholdsvis 2600 og 1800hm… på grus. Game on! 

Af Uggi Kaldan | Foto Uggi Kaldan

Efterårs Stau Karma Bitch

Jeg har altid grinet af dem der kom til at sidde i kø mange timer v. Elb tunnellen i Hamborg. Jamen… man undersøger da lige om der er ferie, og holder sig væk i “rush hour”… så er den ged barberet ikke?

Well, karma har det med at indhente den slags indbildninger, og torsdag blev jeg så indhentet. Vi var nemlig draget afsted torsdag, for at undgå ferietrafikken fredag. Men det der flekstid og afspadsering kender de åbenbart også i Tyskland. 

I hvert fald havde ca.30 kilometers tyskere også fundet ud af at det var smart at kickstarte efterårsferien Torsdag klokken 20.00. På den positive side fik jeg et chrash course i den adaptive fartkontrols vidunderlige verden, noget min egen bil ikke har. 

Til de uindviede så kan adaptiv fartkontrol meget kort forklaret, styre bilen, så den følger den bil der ligger i køen foran dig, med minimal indblanding fra føreren. NICE! Efter 3 timers kø, kølede fascinationen dog lidt af, over det teknologiske kvantespring. 

Overnatning og ankomst

Er blevet så gammel at 12 timer i bil, i et stræk som man siger, ikke længere er noget der giver point hos gutterne derhjemme, men nærmere et par løftede øjenbryn… 12 timer!??
Det hverken lyder eller er ret sejt, det er dumt. 

Så vi overnattede i Kassel på et lille glimrende hotel, og kørte så videre her til morgen (fredag) – hvor vi landede v. 13 tiden på Hotel an der Sonne. Det er ikke luksus, men det er fint, og wow… der er flot hernede! 

Vi fik en hurtig frokost, som for mit vedkommende bestod af en hawaii toast… ja, det er en toast med ananas. Jeg spiser det kun i tyskland, og jeg elsker det, min version var også tilsat cocktail kirsebær som pynt. Kulinarisk katastrofe! Hvem har fundet på den ret?… og endnu værre, hvordan kan det være jeg kan li det!? Jeg har opgivet at finde svaret. 

Fantastisk vejr, vanvittigt flotte omgivelser

Vores selvudnævnte turleder, Lars, havde fundet en “hurtig” rute på 25km, som vi kunne løsne ben på efter ankomst og frokost. 600hm lyder jo ikke af meget, men når distancen ikke er længere, så blev det alligevel en frisk tur. 

Og – wow! Vi har være suverænt heldige med vejret. Det er jo lidt en joker at tage afsted på kort cykelretræte i Tyskland, i Oktober. Vi er endt med en vejrudsigt der siger 24 grader og skyfrit i morgen… altså kort / kort vejr! 

Det nød vi i fulde drag på vores tur. Vi kom i øvrigt over en hurtig stigning på 23%… dem er der også nogle af i morgen. Det kommer til at blive hårdt for os alle fire, men samtidig glæder vi os. 

Vores lille korte tur i dag viste i hvert fald vi har noget helt spetakulært cykelterræn i vente, brede stejle grusstier, og mange af dem – det bliver fedt!

Vildt hyggelig indskrivning og sej starter pack

Votec Fondo starter på et lille landsted, som jeg lige fangede på afstand, gennem bilruden på vej til indskrivningen her til aften. Det var virkelig et stemningsfyld sted, og med masser af hygge! Hurtige ryttere på carbonlyn og hipsterdrenge på stålelefanter, i skøn forening. Det bliver virkelig spændende at se feltet i morgen. 

Vi faldt hurtigt i snak med flere deltagere, over én af de gratis øl der stod strategisk placeret rundt omkring på pladsen. Det var simpelthen bare virkelig hyggeligt. 

Nu har vi lige været ude og spise en hurtig pizza, lidt kage, og fået en enkelt øl… vi er jo ikke proffer. Tilbage på hotellet fik jeg lige hurtigt kigget i den starter pack der udleveres inden løbet. 

I min optik er den noget nær perfekt. Minimal mængde af reklamer – ja, faktisk kun én reklame, for ét firma. Jeg har ikke læst den, ligesom ingen (eller få) nogensinde læser de reklamer man får i den udleverede startpose. Men det føltes bedre kun at smide én reklame i skraldespanden, og ikke 20. 

Af brugbare ting kan nævnes, asssaver, solcreme, after race balsam, cykel cap, energibar, vandflaske og et enkelt sticker med ruteprofil, dog ikke designet til at klistre på overrøret, hvis man skal være lidt pernitten. 

Nu er det sengetid. Kan ikke forestille mig andet end at i morgen bliver en fest, en lidt hård fest dog… og uden tvivl med ømme ben til sidst. Vil gøre alt hvad jeg kan for at komme med en beretning fra første etape i morgen, hvor jeg også lige vil nævne det gear vi hver især kører på, og hvem der har ramt den bedste gearing… 

Har på fornemmelsen at min 44 / 42 kombi kommer til at nive lidt i benern…