Bekræftet: Hembo bekræfter i telefonen at Folsach ikke skal lede længe efter en ny kontrakt
Det gælder naturligvis kun hvis der er udsigt til at han kan blive sin skade kvit…
Folsachs udtalelser til Feltet.dk i går, tyder dog kraftigt på at han regner med at blive sin skade kvit og komme ud og køre meget mere cykelløb.
Helt konkret udtaler Hembo: “Tilbuddet til Folsach er helt reelt, Folsach er en super talentfuld cykelrytter, som vi gerne ser kører for os. Ikke bare hans 3. plads til DM, men særligt også hans imponerende Post Cup sejr i Hørsholm sidste år var virkeligt imponerende. Vi ville gerne have signet Folsach i år, og det er han måske ærgelig over at han ikke gjorde nu, hvor han kan se at f.eks. Alexander Kamp i hvert fald ikke er blevet fyret på trods af en langtidsskade.”
Hembo vil ikke kloge sig på hvorfor Team TREFOR – Blue Water har valgt at opsige samarbejdet på baggrund af Caspers skade, men det ligner altså at Team Christina Watches – KUMA ser anderledes på Folsachs situation – vi arbejder på en kommentar fra Folsach.
**Korrektion – Vi kom til at skrive at Folsach vandt en post cup i Kolding, han vandt i Hørsholm i 2013. Beklager. (Tak Michael Berling for at gøre opmærksom på fejlen).