Sikke et episk VM vi lige har været vidner til, med de to hotteste navne i cykling, van Aert og van der Poel i vidunderlig duel.  En søndag i december var AoCs to freelancere Kristian og Søren til World Cup-løb i Antwerpen, og så de selvsamme ryttere dyste. 

Af Kristian Kyed og Søren Riisgaard Mortensen

Cykelcross er vidunderligt

Cykelcross-verdenen, især den belgiske, havde ventet med længsel på denne 8. afdeling af world cup’en. Wout van Aert havde på forhånd meldt, at dette skulle være hans første løb i sæsonen. Kun en uge forinden havde hans største rival, Mathieu van der Poel, påbegyndt sin sæson med en sejr i world cup-løbet i Hulst. Med andre ord skulle dette blive første løb, hvor verdensmester Tom Pidcock, europamester Michael Vanthourenhout samt de to ex-verdensmestre i cross og megastjerner fra landevejen stod over for hinanden. Et rigtigt clash of the titans.

Vi havde ikke tænkt nærmere over, at dette kunne blive et seriøst stævnemøde mellem de bedste cykelcrossryttere i verden, da vi nogle uger forinden bookede billetter til Antwerpen. På det tidspunkt var det for os mest et spørgsmål om, at vi ville se et løb i Belgien, opleve den særlige stemning, vi havde hørt så meget om, og få det til at passe med familieforpligtelserne, inden juletiden lagde for meget beslag på os.

En by der hylder sine helte

Vi ankom lørdag, og havde kun kort tid til at danne os et fyldestgørende indtryk af byen, inden løbet startede søndag. Når man går rundt i Antwerpen står det hurtigt klart, at cykling er en del af byens historie, ligesom i mange andre byer i Flandern. Udover at cyklen er et populært transportmiddel, ser man overalt referencer til sporten i bybilledet og på de lokale barer og restauranter.

Vi kunne også konstatere, at byen byder på (seriøst) god mad og mangfoldige tilbud inden for kunst, teater og mode. Og så er der ikke mindst mange gode steder at få slukket både kaffe- og øltørsten til meget rimelige priser. Men på trods af diamanthandel og rigt kulturliv virker både by og folk afdæmpede og uden de vilde udskejelser og store armbevægelser. Derfor var det også uden de store forventninger, vi troppede op til løbet en grå søndag formiddag i bidende kulde på bredden af floden Schelde. Men allerede på vejen derud, timer inden eliten skulle køre ræs, begyndte folkemængderne at samle sig. For en stor del af oplevelsen er hele stemningsopbygningen, inden det for alvor går løs.

Man kommer tæt på

Lige uden for det afspærrede område, hvor løbet køres, holder eliteholdene til. Skalaen ser ud til at gå lige fra Henning Primdahls Team Easy-on til Ineos’ og Jumbos store professionelle setup. Det er fascinerende at se. Samtidig bliver forskellen på holdbudgetter ret tydeligt, når Eli Iserbyts lille autocamper står ved siden af Jumbos luksusbus og bugnende materialevogne inklusive mekanikerteam; alt sammen kørt ud for at servicere en enkelt herrerytter på world touren.

Det store tilløbsstykke er at se idolerne varme op på ruller og i mange tilfælde tage sig tid til selfies og autografer med fansene. I forhold til de fleste andre sportsgrene er verdensstjernerne her tæt på folket – ja, man opfatter dem nærmest som almindelige mennesker. Altså lige indtil det går løs på banen.

Indenfor forsøger en DJ desperat at skabe stemning i hvad der virker som et totalt overdimensioneret telt. Her og der står et barn og hopper i takt til musikken, men det er ikke helt klart, om det måske mest er for at holde varmen. Det er koldt, og solen viser sig ikke på noget tidspunkt.

Det fede ved cykelcross er, at man ser rytterne komme forbi flere gange på et ret lille område. Banen i Antwerpen er da også en labyrint af sving, bakker, ramper og sandstrand. Man kan komme rundt og se det hele – og man kan komme HELT tæt på, mens man gør det. Krydser man banen har man bare at gøre som de garvede vagter siger. De lader heldigvis til at have godt styr på, hvornår rytterne kommer.

Efter løbet går det rigtigt løs

Efterhånden som dagen skrider frem vokser køerne til pommes frites- og ølboderne. Det belgiske publikum venter gerne længe på begge dele, og det er forståeligt, for det smager sat.. godt. Folk er her dog først og fremmest for at se cykling, og da løbet skydes i gang løber de nærmest fra afspærring til afspærring for at få en plads i forreste række. Især strandstykket, hvor rytterne har et længere stykke gennem tungt, løst sand, er et tilløbsstykke.

Selve løbet er svært at følge med i, hvis man ikke stiller sig i nærheden af en af de opstillede storskærme. Er man ikke en haj til flamsk, kan man med lidt kendskab til tysk og engelsk af og til genkende et par gloser fra speakeren, som fortæller, at Mathieu van der Poel har lagt sig i spidsen allerede på anden runde. Han startede ellers i fjerde række, men er allerede i andet sving i front sammen med van Aert og Vanthourenhout. Det skulle også vise sig at udgøre podiet denne dag. Undervejs er van Aert nede og ligge, hvilket får speakeren op i et helt nyt toneleje.

Belgierne fik ikke deres comeback-sejr til Wout van Aert. Men efter løbet er stemning stadig høj. DJ’en skal ikke længere kæmpe så desperat for at få folk på dansegulvet, og teltet ser nu helt velproportioneret ud. Folk danser og synger med, og køerne til fritter og øl fortsætter med at være lange. Det er i sandhed en folkefest sådan en grå søndag eftermiddag i Antwerpen.

Hvorfor tage til Belgien og se cykelcross?

Kort fortalt: Øl, pommes frites og stemningen under og omkring løbet. Det hele er tilpas moderne til at passe ind i cykelsporten i dag, men også tilpas gammeldags og tilbagelænet til at være lidt en kuriositet og en sand fornøjelse. Her er ingen nøkker – eller det mærker man i hvert fald ikke til – og bevares, der er fankultur, men det bliver aldrig hysterisk. Man kommer tæt på heltene, og der er en ret afslappet stemning over det hele, selvom nogle cykelverdenens største navne er her.

Og så er det hele værd at opleve ung som gammel tage på søndagsudflugt og hylde deres helte. Hvis man er frisk, kan man helt sikkert også få en god fest ud af det efter løbet, når folk går i ølteltet og synger med på oldies but goodies.

Fakta om forfatterne

Kristian Kyed
Løber, mad- og vinelsker, men først og fremmest amatørcykelrytter med drømme og ambitioner om at vende tilbage til licenslø

Søren Riisgaard Mortensen
En lang kærlighedsaffære med landevejscyklen har mest givet sig til kende i lidt tykke lår og en lidt for stor cykel- og reservedelssamling i kælderen.