Et løb for dem der elsker bakker
Løbet er faktisk udsolgt!! Men CM og Comwell har d.d. sat yderlige 50 stk. billetter til salg, så hvis du skal nå at være med til dette løb – så er det med at komme ud af busken.
Skulle selv ha deltaget sidste år, hvor løbet havde præmiere, men blev desværre forhindret. Har dog siden hørt, at jeg nok burde ha deltaget – for har af omveje fået at vide, at det skulle være et helt specielt fedt løb.
Mols bjerge er måske det bedste område for landevejscykling i hele Danmark: Masser af bakker, små veje uden trafik, tæt på hav og skov. Kort sagt Danmark når det er smukkest.
Mols Bjerge Grand Prix er det motionsløb i Danmark med flest højdemeter per kilometer. Der er næsten ingen flade kilometer fra start til mål i Knebel. Rutens skrappeste udfordring kommer allerede kort efter start, hvor den 1600 lange og legendarisk Agri-bakke skal besejres.
I løbet kan du se, hvor hurtig du selv er, og om du har bedre ”bjergben” end kammeraterne. Der er kåring af hurtigste mand og kvinde på bakken. Men husk at der også skal være energireserver til de øvrige over 1200 højdemeter på den lange 100 kilometer rute. Især er området omkring Handrup bakker på rutens nordøstlige sløjfe giver yderligere højdemeter.
Jeg glæder mig især til at prøve kræfter med den frygtede Agri-bakke, som allerede kommer kort efter starten, og så ellers bare de resterende 1200 højdemeter!!
Så kort sagt – vi ses på søndag.
Valde
Se mere på hjemmesiden her: www.comwellsportchallenge.dk/mols-bjerge-grand-prix/