Haute Route Crans-Montana Optakt

AOCs egen Søren Kuipers er taget til Schweitz for at deltage i, Haute-Route, Crans-Montana, et nyt ben i Haute-Route løbsserien der forsøger at give “almindelige motionister” en løbsoplevelse ud over det sædvanlige, og på samme – sikkerheds, forplejnings og organisations-niveau, som det de profesionelle oplever på World Touren.

Af Søren Kuipers | Foto © Haute Route // AltomCykling.dk

Bjergetapeløb over 3 dage, velbekomme!

Som dansker er der noget ganske særligt over at tage sydpå, til de rigtige bjerge. Ekstremt mange har de sidste 10-15 år forsøgt sig: på egne ferier, en cykelrejse til La Marmotte, Maratona’en eller noget helt fjerde. Færre har måske forsøgt sig med at køre et etapeløb i bjergrigt terræn. I 2018 var jeg så heldig at blive inviteret til Haute Route i Dolomitterne. I år – 2021 – har jeg inviteret min mangeårige træningsmakker, Jens, med til det tilsvarende event, Crans-Montana. Vi er begge enormt spændte.

Organisationen Haute Route har som mål at give amatørcykelryttere en unik cykeloplevelse i et flerdages cykeletapeløb i unikke omgivelser. Konceptet er lagt an på et set-up, som skulle minde om de professionelles verden. Efter mine erfaringer i 2018 kan jeg kun nikke genkendende til dette. Jeg har derudover selv talt med andre, som også har været afsted til Haute Route-arrangementer. Alle som én er enige: Det er et superlækkert setup. Fed Start/Mål-zone, massage, feed-stations med det hele, servicebiler, mekanikere on site og meget meget andet. Det er noget helt særligt.

I 2021 findes der tre længder af etapeløb under Haute Route paraplyen. Flagskibet er fortsat det syv dages lange Haute Route Alps, hvor man starter i Megéve og slutter i Nice. Derudover køres der to sindssygt fede femdages-løb: I juli venter der fem hårde dage i Pyrenæerne og i start september – denne gang i Dolomitterne. I år er der desuden tre afdelinger med det korte tre-dages setup, hvor der køres to rimelig hårde bjergetaper og så en afsluttende bjergenkeltstart. 

Jens og jeg deltager i en årets første løb, den korte version, som bliver denne weekend, d.11.-13. juni i skisportsbyen Crans-Montana, beliggende i den sydlige del af Schweiz. For foden af opstigningen ligger Sierre i Rhônedalen, som efter sigende skulle være Schweiz’ mest solrige by. Det krydser vi fingre for. Da jeg for uger siden så Romandiet Rundt, der så det ikke særlig solbeskinnet ud.

Anderledes forberedelser for os begge

I 2020 var det oprindeligt meningen, at vi skulle have været afsted. Starten blev dog rykket til juni 2021, og det har været meget usikkert om det hele har kunnet lykkedes, med rejserestriktioner, vacciner, osv. osv. 

Min motivation har ligeledes været op og ned i det seneste halvandet år. I januar 2020 fik redaktøren overtalt mig og en anden AoC’er til en belgier-weekend i slutningen af februar. Det gav masser af motivation i de hårde vintermåneder, og da jeg efter et hårdt og kilometerrigt forår måtte konstatere, at Haute Route 2020 blev aflyst, måtte jeg helt holde pause med cyklingen. Jeg var demotiveret og opgivende – som så mange andre.

I løbet af dette forår har jeg været tilbageholden optimist. Januar og februar har jeg kørt mindre end hvis jeg vidste løbet ville blive afholdt. Jeg øgede først træningsmængden i løbet af marts og gennem april og maj er intensiteten ligeledes blevet sat i vejret. Det betyder på den ene side, at jeg har kørt færre kilometer end normalt på dette tidspunkt, men på den anden side føler jeg mig også friskere – og mere motiveret. Måske det giver pay-off?

For Jens’ vedkommende var det også et slag med aflysningen sidste år. Jens er født i 1946, og hans erklærede mål om at kunne cykle i bjerge indtil hans 80 års fødselsdag er stadig realistisk. Omend han må sande, at vintrene ikke ‘ruller’ helt som de plejer. ‘Sidste år cyklede jeg nærmest hver dag med dette mål for øje, og det gik godt. I år er det som om de 75 år begynder lidt at indhente mig…lidt’. 

Jeg kender Jens rigtig godt. Han er sej som få! Det kan godt være, at han ikke oplever at det hele spiller, men med erfaring med Gavia, Stelvio, Mortirolo, Fedaia, Giau – for bare at nævne de største – de seneste 6-7 år er jeg sikker på, at han kommer godt igennem. I slutningen af maj har vi deltaget sammen i et par enkeltstartsafdelinger arrangeret af DGI Vestjylland, og formen den er opadgående.

To generationer på tur

Se frem til artikler hele weekenden, når jeg rapporterer fra det schweiziske. Jens er min mors mand, og vi har cyklet sammen i snart 20 år – nogle år meget. Andre år lidt. Vi har sammen tidligere været i Dolomitterne flere gange, og vi har kørt i Harzens skove og en efterårstur til Mallorca er det også blevet til sammen.

Jens er pensionist (rent erhverssmæssigt), men supermotionist i hans aldersklasse (i cykling). Han kører cirka 50km hver eneste dag fordelt på 2x25km, og når solen skinner og nedbøren siger 0mm nærmer triptælleren sig ofte 80-100km pr. dag.

Jeg selv er 38 år, har to børn i børnehavealderen, arbejde og generelt et typisk 2021-liv. Vi to kan sagtens følges på solide træningsture i det danske terræn, men vi vil primært dele alle cykelrejsens øvrige facetter, når vi er på tur – og så køre vores eget løb, når starten går den første fredag morgen en forhåbentlig solskinsmorgen i de schweiziske alper.

The race

Løbet skydes i gang fredag den 11. juni kl. 7.00. Vi drager sydpå onsdag sidst på eftermiddagen. Vi kører derned, og vi planlægger så få stop som muligt på vej derned, så en lille cykeltur til at få rejsen ud af benene vil nok være tiltrængt. Vi elsker at udnytte tiden, når vi er af sted. Så vi glæder os også til en opvarmningstur torsdag. Feltet i Schweiz Rundt drøner igennem Sierre denne dag, så måske  vi lige skal se profferne suse forbi. Der er officiel racebriefing i race village, Crans-Montana, torsdag aften kl. 19.00.

Fredagens menu lyder på beskedne 98km. Det lyder ikke voldsomt. Til gengæld løber de tre stigninger, som vi skal passere undervejs op i samlet 3.600højdemeter – det er en pæn slat. Der er mål på toppen af Col d’Santetsch. Herfra venter der cirka 21km ned til en shuttle-bus, som vil køre os tilbage til race village. Så samlet set bliver det til 120km denne dag.

Når man derefter ser på lørdagsprofilen, hvor der igen er tre opstigninger på menuen og et par skarpe kontrabakker, så bliver man da lidt forpustet. Denne gang bliver det til cirka  3.000 højdemeter fordelt på 103km. 

Etapeløbet afsluttes søndag med en bjergenkeltstart op til Col de Crans-Montana, som stiger med 1263hm på 15,5km.

Bonne Journée la Suisse – det starter godt! 

Velankommet til det skønne Schweiz. Crans-Montana er en fryd for øjet, beliggende højt hævet over Sierre; en solskinsby i Rhônedalen. Vejret er perfekt for årstiden. Alt klappede på vores tur herned. I bil med cykler og det hele. Få stop. God trafik. Og efter en lille solid rulletur, hvor vi lige så cykelfeltet fra Schweiz Rundt hamre forbi, racebriefing og en pizza her til aften, gør vi os mentalt klar til fredagens udfordring. 1.etape venter.

1. Etape: Crans-Montana – Col du Sanetsch

Løbets første etape er en sag på 98km. Arrangørerne ved, at mange kommer med kriller i benene, så de har strammet sig an hvad angår etapens udfordringer. Et rigtigt bjergløb med tre varierede og solide stigninger undervejs og en enkelt bakke. I alt er der 3.617hm på dagens etape.

Med udgangspunkt i Crans-Montana kører vi cirka 10km ned i dalen mod byen Lens, hvor dagens første stigning Anzére (1.539m) skal forceres. Haute Route har for vane at neutralisere en del af nedkørslerne. Det gør de også i år, og tiden begynder for foden af første stigning. Herfter venter der 6,5km med knap 9% i snit. Solid opvarmning. 

Efter en teknisk nedkørsel og et dalstykke på en god håndfuld kilometer, når man byen Chamoson i 493 meters højde, hvor dagens anden stigning nås, og det er en skrap satan: De næste 8,8km stiger med 9,9% i snit op ad Ovronnaz. Ruten slår en krølle på sig selv og så kører vi ellers mod hovedretten på førstedagen. Col du Sanetsch.

Haute Route præsenterer selv bjerget som ‘The best climb you’ve never heard of’. Stigningen bliver i det officielle løbsprogram beskrevet som den schweiziske version af det italienske Stelvio – bare uden den store mængde trafik. Vejen er en dead-end, men inden man når toppen venter der 24,6km klatring med mere end 1.750højdemeter, en gravelsektion og tynd luft at kæmpe med. Dagens etape slutter i 2.252 meters højde.

Det bliver stort at stå deroppe. Vi ser virkelig frem til det!

Læs flere detaljer om løbet HER.