Børneruter er en super god idé til motionscykelløb, men selvfølgelig lidt ærgerligt når oplevelsen ikke bliver helt så munter som junior og mutti havde forestillet sig!
Af Cykelmutter & Matti Junior
Det hele startede rigtig godt
I år skulle junior og jeg gentage sidste års succes med en mor/søn tur på Langelinieløbets familie rute. Havde aftenen før lige været ude og smugtræne og havde noteret os der var en del huller i vejen. Det var rart nok lige vide det på forhånd, men ikke noget som skulle ødelægge turen. AoC havde også Torben og Søren til start, der lige hilste på Junior.
Fik lokket en veninde og hendes familie ud på pladsen til at passe lillebror som er fra marts og liiige ung nok til at deltage. Junior var kommet i sit AoC cykeltøj og var tændt fra morgenstunden og moren var også klar. Fandt jo ud af sidste år det var vældig sjovt med et løb i børnehøjde.
I år var der desværre ikke hoppeborg eller bio hjørne til ungerne som sidste år, men heldigvis stod Anelyst Auto igen i år klar med røde Berta, hvor de delte slushice, Chips og popcorn ud til ungerne og en fadbamse til de voksne. Dernæst var kræftens bekæmpelse også på pletten med solcreme og smarte perle armbånd der kunne fortælle hvornår solcremen skulle fornyes og ikke at glemme lidt slik og frugt. Samt der kunne købes øl og vand og en grillpølse. Alt i alt rigtig fint, men vi savnede altså hoppeborgen!
Klar til rulletur… junior har kun 1 gear, det er full gas!
Vi havde start 10:30 og snart var det vores tur, heldigvis sov lillebror og var jo nem og overlade til babysitteren, mens der skulle bruges aktiv og sund kvalitetstid med den store. Starten gik og vi tog hurtigt føringen og lå forrest, da vi runder svinget i True, hvor farfar og farmor står klar til at vinke.
Junior kører alt hvad han kan ud af boksen, men på en lige strækning ned af Selkærvej, bliver vi overhalet bagfra af et par andre familier, som også havde gode ben til morgen og lidt flere gear i boksen at trække på. Men nu handler det også mest om at være med og havde det sjovt, så det gjorde ikke noget.
De satans cyklister… og børn!
Vi kører fint videre da jeg bemærker en bil der kommer bagfra, i en relativ høj hastighed, så trækker lidt ud og indikere med håndtegn om at sænke hastigheden, trækker lidt ind igen men kører fortsat på ydersiden af junior og skærmer ham. Dette var tilsyneladende meget provokerende og bilisten vælger at gasse op, og kører hurtigt og tæt forbi os.
Jeg råber “pas på bil bagfra”, til børn og vokse foran, og heldigvis fik billisten sænket farten inden svinget og Bakken op over togbroen. Vi er faktisk lidt rystede, da vi kører videre. Siger ikke at det der skete efterfølgende var bilistens skyld, men det var i hvert fald medvirkende til at junior kørte lidt mere forsigtigt og nervøst.
Ved krydset inden togbroen, kommer en bil nede mere, hvilket tog lige fokus fra junior, som kommer til at kører i et hul/ krakelering i vejen, som medfører han kommer i slinger og bang – kører ind i siden af mig! Så bliver det for alvor sjov, jeg forsøger forgæves at rette op, men ender typisk nok med at vælte direkte ned i stykket med flest brændenælder og fortsætter ned under autoværnet og ned af skråningen og får nedlagt samtlige brændenælder på min vej.
Heldigvis stod og der en rytter med defekt på stedet, som skynder sig hen og hjælper junior, der selvfølgelig græd og var forskrækket af det hele. Så kom andre til og der blev spurgt om jeg var ok og om jeg skulle have hjælp. Måtte meddele jeg ikke var helt ok men at de kunne ikke helt hjælpe mig dernede, skulle nok selv komme op.
Der blev ringet efter hjælp, selvom det “kun” var forslået knæ og albuer (samt max brændenælder udslet på ben arm og ansigt). Folk er rigtig søde til at spørge om de kunne gøre noget el om de bare skulle kører videre. De fik af vide der var hjælp på vej og imens jeg tjekket og trøstet junior, fik jeg ringet efter farfar og farmor, så de kunne komme og samle os op. Dette var nu ikke nødvendigt for arrangøren havde sørget for service bil, så de kom ud for at se til os.
Vi blev kørt tilbage på pladsen, for vi skulle jo op og hente lillebror. Efter et plaster på albuen af junior, mødte han et par børn som han svømmer med, sammen fik de tanket op af slushice og popcorn (igen igen). Han havde ellers proklameret han ALDRIG skulle kører på cykel nogensinde igen, men lidt snak over en slushice, så var han klar på et nyt cykelløb igen og vi skulle finde et her til sommer vi kunne kører og tænker der nok er mere cykelrytter over ham end hans mor😂
Gavekort og glad junior
Efter at have talt med et par medhjælpere om uheldet, (som det tog alvorligt og ville indgive til vejdirektoratet), samt fået renset skrammerne, blev der deltaget lidt i festlighederne inden lillebror trængte til at skulle hjem. Vi blev dog enige om inden vi gik hjem, at selvfølgelig skal vi også afsted til næste år, selvom vi var uheldige at tage turen i asfalten. Selvom vi ikke kom i mål, så var der stadig en medalje og et par gavekort til McDonalds til junior og han kunne også give et smil da han stod med medaljen om halsen. Søde medhjælpere og tak for lige peppe juniors humør op igen!
Dog vil vi gerne appellere til vi alle tænker os lidt om i trafikken og giver os den tid til lige passe lidt på hinanden især børnene. Om vi er på cykel eller i bil så skal vi alle være der og der er ingen grund til at kører “dørtræk” uden om cykelister, vi skal alle hele ud og hjem!
Anbefaling trods træls oplevelse
Det blev ikke en helt så glad beretning som det var sidste år, men alligevel vil vi gerne anbefale juniorløbet til TST Langelinieløbet. Vi håber at se lidt flere på familieruten end der var i år og hoppeborgen, den må gerne komme igen. Kan kun anbefale man tager ungerne/ familien med. For mens far er ude på de længere ruter, så kan resten af familien hygge på den lille rute, evt bedsteforældrene kunne have modet på at tage ungerne med rundt. En enkelt bil med advarselslys på taget bag juniorfeltet ville også være en rigtig god idé.
Vi ses næste år – der prøver jeg at undgå brændenælderne.
