Om det var tidspunktet, distancen, tempoet eller om jyder bare ikke er helt så friske som fynboer, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, men faktum er at klokken 08.00 stod der 12 mand klar til udfordringen Fyn Rundt med Aske Søby for et par uger siden. Tirsdag morgen stod Peter Sandholt og jeg mutters alene ved Horsens Arena klokken 06:00. Fyn – Jylland : 1 – 0

Tekst og Foto: Uggi Kaldan

Uheldigvis punkterede Peter 3 gange på 1300 meter…

På Fyn var oplægget 240 kilometer, fra Horsens til Blåvandshuk retur er der 297. Det har givetvis afskrækket en del. Heldigvis havde jeg indlagt muligheden for at springe på lidt vest for Vejle i den lille by Skibet (ca.30 km fra Horsens) – og her havde 2 ryttere meldt deres ankomst. Så vi var 4 mand det meste af vejen. Det var heldigt de også havde tanket lidt tålmodighed, for fuldstændig som det skete på Fyn, så skulle vi altså lige igennem en mindre håndfuld frusterende defekter, inden vi kom rigtigt igang! 

Denne gang var det heldigvis ikke mine defekter. Jeg var kommet afsted i god tid, havde selv monteret mine dæk, testet at mine gear spillede OG strammet mine drikkedunksholdere. (Ja jeg kom for sent til Odense, ja jeg havde et defekt bagdæk, ja, mine gear var indstillet af pommern til, og JA mine drikkedunksholdere var løse, da jeg skulle køre Fyn rundt… ja, ja og ja, #amateurhour!). 

Selvfølgelig bliver man frustreret over sådan en start, når man er turarrangør, men jeg kan garantere for at Peter Sandholt var mere frustreret da 3. punktering indtraf nogle få kilometer inde på vores tur. Jeg forsøgte at takle det med et smil, men 3. gang kunne jeg godt høre at Peter var ved at være jævnt irriteret over situationen. Først en regulær punktering, så en pumpe og en ventil der drillede (det tog 20 minutter at skifte slange første gang) – så endnu en punktering 3 minutter efter og så endnu én… 

Hvad er ultra?

I optakten til de her lange ture vi skrevet lidt om begrebet ultracykling. Hvad er det egentlig? Der findes ikke nogen fast grænse. Er det minimum antal timer i sadlen? Er det en minimumsdistance? Er 12 timer ultra? Er 200 eller 300 kilometer? Der findes ikke rigtigt noget endeligt svar. Det handler i bund og grund om at nå derud hvor man virkelig er udfordret, både fysisk og mentalt. Ultracyklisten kendetegnes nok ved at have en personlighed der kan li´ at være presset, og som finder tilfredsstillelse ved at overkomme at være helt ude i tovene. 

240 eller 300 kilometer er ikke en udfordring der får hverken Aske Søby eller Peter Sandholt derud. Det er en lang træningstur i hverdagssammenhæng og i løbssammenhæng er 300km jo bare de “lette” kilometer der skal overståes, inden det begynder at blive udfordrende. Men 45 minutters forsinkelse pga. defekter på Fyn, eller pga. punkteringer i Jylland derimod, det er sgu en mental udfordring der er til at tage at føle på, selv for en ultracyklist.  

Det er i hvert fald uden sammenligning den største udfordring Peter og Aske oplevede i løbet af vores lange ture, gætter jeg på. Man kan ikke udlede noget af hvordan de håndterede det på, situationen var jo ikke et ultracykelløb, men en træningstur, men jeg kunne mærke at det var noget der kom lidt under huden på dem begge to. 

Det er sjovt at fundere over at man inviterer to ultracyklister med ud på nogle lange cykelture, med den idé at det nok vil udfordre dem en smule, og i hvert fald helt sikkert udfordre én selv, og man har planlagt at oplevelsen skal gøre en lidt klogere på hvad der driver en ultracyklist, og så er det en forsinkelse og 3 punkteringer i træk, lige i starten af turene, der faktisk ender med at presse os mest, og give den største indsigt. 

Eller i hvert fald er dér turene er tættest på at kollapse, det er der fiaskoen er tættes på. For vi skulle jo også nå hjem, og vi havde en bagkant, folk vi skulle mødes med ude på ruten. En forsinkelse klokken 06 eller 08 om morgenen, den skal pludselig sættes i perspektiv med hvad der så skal ske 10 timer senere. Kan vi indhente det? Bliver vi nødt til at forkorte ruten? Skal vi droppe projektet?

Det er interessant at ting der på en normal træningstur “bare” ville være et stort irritationsmoment, pludselig bliver til noget der kan betyde at man ikke kan gennemføre sit projekt, og det vel faktisk meget sigenede for ultracykling og ultrasport i det hele taget. Man skal bevare koncentrationen og motivationen, HELE tiden. For selv mindre fejl, der til hverdag ingen betydning ville have, kan pludselig betyde at dit projekt ( -som du måske har forberedt dig til gennem et helt år eller mere) – falder til jorden.

Back on track

Nå – men herfra gik turen heldigvis fantastisk, faktisk var det den sidste defekt vi havde på dagen. I Skibet ventede 2 guttermænd der havde fået passet det ind i kalenderen at køre med på 240 kilometer. Johnny og Rolf. Johnny havde ikke fået cyklet så meget i år som planlagt, og var derfor lidt i tvivl om formen var til turen. Det er altså sejt! Hatten af. 

Rolf var ret sikker på at formen var ok efter en del mængdetræning vinteren over, men dog ikke sikker på at han havde benene til +200. Det havde han! Vi gav ham hurtigt tilnavnet Bak… der var en seriøs dieselmotor på den mand! Turen fra Varde til Blåvandshuk tog Rolf som én lang solo føring, og selvom vi var begunstigede med næsten vindstille, så var der alligevel en 6 – 7ms helt derude ved kysten, respekt for det! 

Nøj hvor er der i øvrigt flot derude på Vestkysten, som jeg også bemærkede da jeg kørte fra Klitmøller til Skagen i efteråret, man glemmer helt at Danmark har den vildeste flotte natur ude vestpå! Jeg glæder mig så meget til at AoC lige om lidt inviterer til et lille cykelløb deroppe, det bliver monster fedt! 

Navigation er lidt sværere på udebane! 

Én af de fede ting ved at begive sig ud på en langtur, er at man oplever noget andet terræn end på de sædvanlige ture omkring hjemstavnen. Det udfordrer ens navigationsevner! (Som for mit vedkommende i forvejen ikke er specielt prangende). På hjemmebanen kender man efterhånden de fleste smutveje og hvis man ikke gør, så har man i hvert fald som regel en eller anden fornemmelse af i hvilken retning man bevæger sig. 

Men må indrømme at i det flade Vestjylland, hvor der ikke er mange pejlemærker a la bakker mv. Der kan ens indre navigation hurtigt blive rundtosset. Det kan ses hvis man kigger på vores ruteføring. Vi præsterede at cykle væsentligt ved siden af den planlagte rute på hjemturen. Skal vi forholde os lidt til ultraaspektet, i den sammenhæng. Så var både Rolf og jeg på det tidspunkt var ved at være lidt trætte, hvilket både går ud over vores evner til at tænke klart, men også til at skære igennem. 

På et tidspunkt er vi kørt en lille smule forkert, og Rolf finder ruten frem på sin iPhone, men da vi så møder et skilt hvor en national cykelrute vil have os til venstre, så får han alligevel ikke skåret igennem, selvom han faktisk er ret sikker på at vi ikke skal til venstre, men ligeud. Det er ikke hans fejl. Det er ligeså meget vores andres, vi hører ikke ordenligt efter og han skærer ikke igennem. Vi er trætte. Resultatet er omvej på 5 – 7 kilometer.

Igen – små ting og mangel på koncentration, der ender med at koste. Nu betød det her ingenting, heldigvis heller ikke for humøret, men det illustrerer rigtig godt, hvad det er man møder af udfordringer, når man begiver sig ud på en cykeltur, der er et godt stykke længere end den klassiske 100 kilometers søndagstur.

Lidt længere pauser, lidt mere jævnt tempo = bedre ben til sidst!

På Fyn gik jeg helt og aldeles kold de sidste 15 kilometer på vej ind til Odense. På Jyllandsturen sad jeg med overskud hele vejen, på nær en mindre krise på bakken inde i Vejle på, men ikke noget som en sodavand på toppen ikke kunne kurere. Vi kørte en lille smule langsommere, den effektive snitfart endte på 30,4 km/t, og så tog vi os lidt bedre tid til pitstop. 

Det betød at jeg havde markant bedre ben til sidst på turen end jeg havde på Fyn, til trods for at vi faktisk kørte 60 kilometer længere. Selvfølgelig er formen også blevet bedre når jeg lige har kørt en anden lang tur, men det er alligevel interessant at mærke, at det som forventet blev en mere overkommelig tur i Jylland, fordi der blev kørt jævnt. Modsat turen på Fyn hvor der var lidt mere spillopper i 28 årige Søby end der var i 40 årige Sandholt. På Fyn blev både kørt skiltespurter og bakkespurter, og den slags koster altså i regnskabet sidst på dagen. 

Det var en fed tur, nu glæder jeg mig bare rigtigt meget til at vi skal køre den sidste af AoCs lange “social rides” på Sjælland. Det bliver Søndag d.16. April, alle de praktiske detaljer er dog ikke på plads endnu, så stay tuned omkring mere info om den tur. 

Tak til GU Energy for at sponsorere energi. Tak til Specialized for at sponsorere dæk og nye sko, og tak til Xbionic der sendt mig løse ben og ærmer med kompression, nu har jeg kørt 240 og 310km uden antydningen af kramper, noget jeg ellers plejer at være plaget af…  Jeg anmelder alt gear jeg har brugt på turene i en særskilt artikel. Til dem der er nysgerrige omkring min plan om at køre 310 kilometer i et par helt nye sko, kan jeg dog godt afsløre med det samme: jeg har ikke ét eneste lille mærke på nogen af mine fødder. Jeg vil dog ikke anbefale andre at gøre mig forsøget efter, men jeg kan da konstatere at Specialized bygger sko, der passer rigtigt godt til mine fødder! 

Tak til Peter Sandholt fordi han ville være med på projektet og ikke mindst – tak til de ryttere fandt tiden og dukkede op og cyklede med. Det havde været en anden, væsentligt hårdere tur uden jer, ja det er faktisk slet ikke sikkert det var lykkedes at komme hele vejen hjem, uden jer, så det var bare mega fedt! 

NEXT STOP – TOUR DE NORDSJÆLLAND – VI SES! 

[dropshadowbox align=”none” effect=”lifted-both” width=”auto” height=”” background_color=”#ffffff” border_width=”1″ border_color=”#dddddd” ]FAKTABOKS
Til sommer kører 3 danske ryttere, Peter Sandholt, Aske Søby og Michael Knudsen, et ultra cykelløb i Rusland kaldet “Red Bull Trans Siberia Extreme“. Det er et etapeløb på 9000 kilometer og 79.000 højdemeter der skal køres på 24 dage. Hvad driver 3 danskere til at melde man sig til noget så sindsygt? I forsøget på at finde svaret, har vi arrangeret en tur med hver af de 3 ryttere på deres hjemmebane. Rundt om Fyn med Aske Søby, på tværs af Jylland med Peter Sandholt, og Tour de Nordsjælland med Michael Knudsen. [/dropshadowbox]