Ethvert eventyr starter (næsten) altid med et godt spørgsmål, eller en søgen om man vil. Kan du huske da vi for et par uger siden skrev at vi ville tage til Norge og køre Rallervegen? OK – den plan er på ingen måde lagt i graven… men… planen var at jeg skulle køre på 3Ts Exploro som vi prøvekørte sidste år. Det var dog ikke muligt, for democyklen var nu sendt til Italien – og så spurgte den nysgerrige journalist selvfølgelig – “jamen, hvad laver den dog dernede”? 

Af: Uggi Kaldan | Foto: 3T & Uggi Kaldan 

Det viste sig at 3T for at promovere Xploro, der er deres bud på aero gravelbike, har arrangeret et afsindigt “cykelløb” rundt om søen Iseo, der er en slags lillesøster til den kendte Garda. Dog ikke helt så kendt, men skønheden kan godt konkurrere med storbrors turistinferno mod vest. Derfor har de kaldt deres democykler til Italien, for de skal på eventyr.

Løbet kalder de for Jeroboam 300, efter den legendariske champagneflaske på 3 liter. Der er to andre distancer der kan køres; Magnum på 150km og Standard på 75km, get it? De to lange distancer er ikke cykelløb som sådan, men nærmere adventures. Der køres derfor ikke med tidstagning, men der er dog depoter undervejs. Kører du 75km er det med tidstagning og podie, og sikkert nogle små italienere, der kører afsindigt hurtigt opad.

Herunder et hurtigt skud af 3T cyklen jeg testede sidste år. Jeg havde lige fået den, beklager at sadlen sidder i en irriterende vinkel nedad, den var ikke lige blevet justeret ordenligt! Cyklen er stadig max fed! 

Jamen hvis cyklen er i Italien…

Nå, men eftersom cyklen ikke var i Norge, hvorfor så ikke tage til Italien i stedet, for køre denne her udfordring? Det tænkte jeg i hvert fald umiddelbart var en god idé. Men måske ville det blive dyrt. Flypriserne viste sig dog ikke at være en udfordring, Ryan Air flyver tur / retur for 400 kroner lige pt… godt nok skal man så tage afsted torsdag d.18 og flyve hjem tirsdag d.23, men lidt ekstra dage i Italien skader nok ikke. 

Slet ikke fordi jeg også har mulighed for at tage hele familien med, så det bliver med baby på 11 måneder, datter på 5 år, kone på… skal vi ikke bare sige omkring dig 30 og så mig. Det bliver vanvittigt (hyggeligt). 

Verdensklasse hjælperytter – på topfræk cykel! 

I Norge var det faktisk meningen jeg skulle være fulgtes med Peter Sandholdt som jeg har cyklet en tur med tidligere i år på tværs af Jylland. Peter synes turen til Norge lød super fed, men da han hørte om eventyret til Italien, så syntes han ligesom mig at det lød endnu sjovere! Det blev en kort forhandling. Peter måtte køre med, hvis han ville slæbe mit grej :D :D

Alt det her er noget vi har gået og arbejdet på de sidste par uger, og som rosinen i pølseenden, så viser det sig at Peters cykelsponsor til Trans Siberia Extreme, som han skal køre til sommer, Specialized, netop har frigivet en special edition af deres Sequoia gravel bike som de har valgt at kalde Merz. Så du den der Wilier vi postede på vores Facebook side for et par dage siden? Det skal ikke være nogen konkurrence om hvilken der er fedest, vil blot sige at den her… den er sgu også ret fræk! 

Vi skriver lidt mere om den når vi lander i Italien, men kan sige at den er ultra limited. Kun 200 eksemplarer bliver der produceret, 2 af dem ryger til Danmark, og den ene er allerede reserveret til demo. Den kører Peter Sandholt på i Italien, og så lander der altså én mere hos en udvalgt forhandler i Danmark. Hold øjenene åbne hvis du er på udkig efter noget unikt til samlingen, nu har du muligheden. (Det er vist en 54er). 

Øhhh skal vi køre om natten? 

Det viser sig at der er en anden stor fordel ved at have en erfaren cykelrytter med. Jeg gik og troede vi skulle starte tidligt om morgenen, men det viser sig at den lange rute skydes igang klokken 17… det giver os nogle timers dagslys, inden vi skal køre 7 timer i mørke, på italienske grusstier, stigninger… og nedkørsler. Jeg er ret glad for at jeg ikke skal køre alene. Når man tager et kig på ruteprofilen, så ser det i hvert fald “interessant” ud.

Ifølge mine beregninger skal vi holde omkring ca. 20 km/t for at ramme solopgangen på toppen af Paso Crocedomini, rutens højeste punkt! – mon ikke det skulle give et par fede fotomuligheder? :D 

Det bliver et eventyr. Glæder mig helt vildt – og jeg glæder mig endnu mere til at dele oplevelsen med jer læsere på AoC!