Igår postede jeg en lille kommentar på vores Facebook side, vedrørende forplejningen til VM holdet i Belgien,. Kommentaren var foranlediget af en nylig update på Magnus Corts Instagram, hvor han i klassisk Cort stil, anmelder hotellet, som VM holdet var indkvarteret på. Maden blev vurderet som “avarage”, men det faldt den danske dame-rytter Emma Norsgaard for brystet, hun erklærede at maden var “giga ringe”. Average, eller Giga Ringe, det lød ikke godt, gik vores ryttere for lud og koldt vand, inden de skulle køre verdensmesterskabet?

Af Uggi Kaldan | AltomCykling.dk 

Hvorfor blande sig i det?

Opslaget afstedkom en længere debat, som jeg i vanlig stil indgik i, ved at forsøge at svare forskellige indlæg, der gik fra at det virkelig lød dårligt, med ringe forplejning forplejning, til læsere der mente, at jeg ikke havde lavet min research godt nok, og egentlig burde blande mig udenom. Hvis vi skal starte med det sidste, så synes jeg bestemt det er rimeligt at lave et opslag, baseret på at en rytter offentligt skriver, at maden var “giga ringe”, så på den del af kritikken melder jeg hus forbi, opslaget var 100% lødigt, og helt sikkert berettiget.

Men jeg medgiver også, at jeg ikke havde researchet videre på sagen. Det var tilfældigt jeg faldt over Magnus Corts opslag, og spontant jeg lavede opslaget på AoC. Kald det bare journalistisk næse, det lyder da vildt at rytterne, der skulle køre VM, skulle fylde tanken med “giga ringe” mad. Det er ok at være spontan, men det er naturligvis vigtigt også at følge op, når historien viser sig at trække en del læsere, faktisk har over 2500 mennesker klikket på, og læst opslaget.

Derfor skrev jeg til DCUs kommunikationschef Ulrich Gorm, for at høre om han kunne kaste lidt lys på sagen, det kunne han dog ikke, han sendte mig i stedet videre til elitechef Morten Bennekou, der prompte svarede, at han meget gerne tog en snak i telefonen, om forplejningen til VM.

Maden var ikke dårlig, men…

Indledningsvist vil jeg gerne pointere at Mortens og min samtale var yderst behagelig, Morten slog mig som en person der vil sine ryttere det absolut bedste, og altid forsøger at gøre det bedste for dem, indenfor de rammer han nu har at operere indenfor.

—

Uggi – Morten et par ryttere har udtrykt at maden var “mellemgod” / “dårlig” på en instragram tråd, kan du ikke kaste lidt lys over hvordan processen er omkring at arrangere ophold for et landshold, i forbindelse med et VM den er?

Morten – Det kan du tro. Forberedelserne starter omkring det tidspunkt hvor ruten offentliggøres. Det er blevet moderne de senere år at sprede starten på VM ud over mange startbyer, sikkert af kommercielle årsager. For deltagerlandende betyder det dog en del ekstra logistikarbejde, således at vi ikke længere bare skal finde ét hotel, men ofte flere. For Danmarks vedkommende skulle vi finde 2 hoteller i år, et i Brugge og et i Leuven.

Vi starter altid med at tage ned for at inspicere ruterne, så vi sportsligt har et fornuftigt udtagelsesgrundlag, og i samme ombæring besøger vi naturligvis også nogle hoteller, som vi har udset os hjemmefra. Det er lidt et kapløb, vi er jo ikke den eneste nation der skal til VM, så der er ofte rift om de gode hoteller, med de rigtige faciliteter og en fornuftig placering.

Beliggenhed, mulighed for parkering og en hvis standard af værelser, har vi nogle minimumskrav til, som skal være opfyldt, og derudover skal hotellet naturligvis kunne sørge for noget forplejning, som vi også sætter nogle forventninger op omkring. Det er for at sikre at der er den mad rytterne har brug for, når de skal køre konkurrence.

Normalt prøvespiser vi ikke maden, men efter du skrev indledende mail med spørgsmål, og inden du ringede, tænkte jeg faktisk over om det var noget man kunne overveje at gøre…

Uggi – Ja! – lad os bare springe videre fra den tanke og få snakket om maden, hvad er din vurdering? Var den average, eller var den ringe? 

Morten – Den var helt klart average, og lidt kedelig, selvom et par af frokosterne faktisk var ok. Det er lidt en stående joke at de i Belgien og Frankrig har det med at koge pastaen helt i smadder, og det havde de også gjort her. Cykelryttere spiser meget pasta, og udkogt pasta er ikke ret spændende, så på tilbedredningsfronten er der plads til forbedring, og ikke kun omkring pastakogningen.

Men i bund og grund var den mad vi fik serveret OK, ud fra et sportsligt / ernæringsmæssigt synspunkt. Hvis man spiste det der var, og brugte bredden i buffeten, så fik rytterne den energi og variation de havde brug for. Det kunne sagtens være lidt mere interessant, så man faktisk også glædede sig lidt til måltiderne, men man kunne blive “fuelet” som man skulle, helt klart.

Uggi – Kunne man have sin egen kok med, eventuelt?

Morten – Vi har faktisk snakket om at have en kok med, eller en diætist, som så kunne stå i køkkenet og hjælpe med tilberedningen – men det vil hotellerne ikke altid være med til, der kan de godt føle vi går lidt ind på deres enemærker. Det er slet ikke en tanke jeg er afvisende overfor, men naturligvis kan økonomien også blive en faktor. Vi var 60 mand afsted, samlet til VM, så det er en del mad der skal produceres, på mange forskellige tidspunkter af døgnet, det vil kræve en del arbejde og koordinering, hvis vi også skulle arrangere dette.

Overordnet set så kigger vi naturligvis altid på steder hvor der kan optimeres. Mht. maden så er der bare rigtig mange andre ting der OGSÅ skal være på plads til et VM. Vi garanterer at rytterne har fornuftig mad til rådighed, men fremadrettet kunne vi godt være lidt mere skarpe på at det også er spændende. Det tænkte jeg bestemt over i år.

For perspektivering kan jeg fortælle at jeg allerede næste uge skal ned og kigge på hoteller i forbindelse med OL i Paris i 2024, vi er altså ude i god tid, og her ligger der faktisk et IBIS hotel i en helt genial position, i forhold til DCUs store satsning på OL i banecykling. Her kan rytterne komme til at bo i gå-distance fra arenaen, og dermed gå direkte hjem og slappe mellem løbene, uden at skulle i en bil, bus eller Metro, det er en stor fordel. Men vi er faktisk ikke sikre på at IBIS hotellet kan levere den mad, der har den fornødne kvalitet og variation som vi kræver til vores ryttere. Derfor skal vi ned og kigge på et par alternative hoteller næste uge, som godt nok ligger lidt længere væk, men måske kan tilbyde bedre forplejning.

Så maden er bestemt et fokus-område, det er bare en del af et større puslespil, og ikke det eneste parameter vi vælger holdets base ud fra. Vi vil naturligvis gerne have perfekt beliggenhed, perfekte faciliteter, fair pris, og super mad, hver gang, men naturligvis bliver det et kompromis, hvor nogle ting er rigtig gode og andre ting middelgode. Direkte dårlige løsninger er naturligvis noget vi for alt i verden forsøger at undgå.

Uggi – Fedt Morten, og så million kroners spøgsmålet, var den kedelige mad skyld i Magnus´ og Kaspers´ dårlige mave?

Morten – Helt sikkert ikke! Ingen andre på hotellet eller staff oplevede dårlig mave, hvad jeg ved af, så det er naturligvis mega ærgerligt og uheldigt at to af vores bedste bud på en medalje, har en dårlig dag, men det var altså ikke forplejningens skyld, og så er det jo heldigt truppen var så bred, at vi trods mandefald, stadig havde en super stærk Valgren der kunne køre på podiet!

Uggi – Så skulle det vist være på plads! Tak fordi du havde tid til en snak Morten

Morten – Selv tak, Uggi.