Aarhus MTB Challenge 2016 – fedt race!

Af: Søren Kuipers

Løbet kort fortalt

Tangkrogen. Lørdag middag. Dagens menu: 40km MTB i skovene syd for Aarhus. Fuld fart fremad og et set up i høj klasse. Midt i en fantastisk periode med Indian Summer, som netop går på held og det uundgåelige efterår kommer, da stod der i forrige weekend mountainbike på menuen i og omkring skovene i det sydlige Aarhus.

Cyclingfreak.dk Aarhus Mountainbike Challenge 2016 afholdtes i år for tredje år i træk, og løbet – som er delt i en afdeling lørdag og én søndag – er fortsat er stort tilløbsstykke for helt hardcore mtb’ere og grønne novicer. Det er fedt at alle kan være med.

Lørdag kørtes en 40km lang etape, hvor der køres på grus, stier, meget lidt asfalt, etableret mtb-spor og meget afvekslende underlag på en rute, som ikke er teknisk svær – men dog særdeles udfordrende trods den ikke så lange distance.

Søndagens etape er noget længere: 65km med 1000 højdemeter på en til tider sværere teknisk rute med sværere tracks og udfordrende op- og nedkørsler, men også med større passager med asfalt og transport. Alt i alt noget for enhver smag.

Lørdag: Raceday

Lørdag er jeg med på de 40km, og jeg – optimist som jeg er – starter selvfølgelig i forreste startgruppe (af fem mulige). Jeg har også kørt to ture på min mountainbike siden foråret, så jeg må siges at være noget nær topform (sådan cirka).

Tempoet er højt, og jeg farer efter et lille loop på Tangkrogen (start- og målområdet) i Aarhus ud i skovene, hvor der fra start bliver skruet godt op for tempoet.

Det er her vigtigt at pointere, at Tangkrogen er et fedt startsted. Der er masser af plads, der er boder, plads til gear, gejl og lækkerier samt en udsigt kun få steder i Danmark kan matche. Perfekt.

Jeg drøner derudaf. De sværeste tekniske passager er fravalgt, så for en dieselmotor som mig, er det skønt at kunne køre udenom Ymers Mave – andre igen tænker:

• ”Hvorfor bliver landevejsrytterne favoriseret?”

Når det er sagt, da vil jeg mene at der er masser af tekniske udfordringer på ruten; også for specialisterne – bl.a. er svenskerskoven i dagens anledning lavet om til Giro delle Loop (man kører i småloop i et væk), og man kører halvrundtosset ud af den nedfældede skov.

Uendelig loop i den fældede svenskerskov.

Halvvejs i løbet er jeg fortsat fint placeret og kører med en mindre gruppe. Efterfølgende kan jeg se, at jeg er placeret som nummer 40 efter de første 20 anstrengende kilometer. Benene er egentlig gode, og jeg skyder en god fart – specielt på de lange stigninger på grusvejsstykkerne – så god fart, at jeg sætter min lille gruppe og får kæmpet mig op til en lille håndfuld rutinerede mountainbikere iført den SKY-inspirerede CFC-dragt. Jeg tænker: ”Dem sidder du bare med, så går det godt!”

Og det går godt, jeg fører gruppen an på de hurtigere dele, men AV for en kø jeg trækker op ad bagsiden af Kamelen. Jeg får skrækkelige associationer til min første tur sydpå i en autocamper gennem Kassel Bakker. Ligesom lastbilerne dyttede og gjorde ved, sidder de rutinerede bjerggeder og gør klar til overhaling, men wupti – jeg bliver reddet af toppen og er med igen.

En hæsblæsende afslutning

De sidste 5-7 km er på det etablerede mtb-spor, og jeg kan mærke mine følgesvende kender hver enkel rod, stup og knold ret godt. Jeg selv holder hjul, og da vi sammen tramper ind på det afsluttende loop holder jeg mig lidt tilbage, så jeg har lidt til spurten.

Jeg slår dem (altid vigtigt uanset placering) og kommer støvet og drivvåd af sved i mål som nummer 33.

I mål mødes jeg af sønnike der storsmiler og en hustru, som efter kærlige kram nikker hen mod et par kvindelige ryttere og henkastet nævner: ”Søren, du ved godt, at der er kommet to kvinder i mål?!” Hun ved hvilke knapper hun skal trykke på, for straks fortæller jeg om den mistede vandflaske, det forkerte dæktryk og bla bla bla…

De kørte fra mig. Og jeg var ikke bedre. Jeg havde kørt mig ud, så jeg var præcis den 33. bedste på dagen.

Den på én gang vigtige og på samme tid fuldstændig ligegyldige kamp for at blive nummer 33 vindes.

 

Den misundelige arrangør

Mens jeg nyder den gratis suppe og en varm kop kaffe kommer én af Aarhus Motions eventmagere, Thomas Glud, hen til mig, og vi får os en lille snak.

Jeg vil spare de tålmodigste læsere med følgende essentielle opsummering:

Mig: ”Hold fast en hård rute, mand?”

Thomas: ”Ja, den var jo også 40km…”

Mig: ”Jamen, det var de hårdeste 40km man kunne finde!”

Thomas: ”Tjoo…skal du køre i morgen?”

Mig: ”Nej, jeg kan ikke (som i min krop kan ikke), men jeg gad godt.”

Thomas: ”Jeg tror, at jeg lige kører 15km ud i morgen, når jeg har sendt alle startgrupper af sted, så kan jeg lige nå hjem og byde dem velkommen tilbage.”

Mig: ”Jeg tror aldrig, at jeg har kørt 40 så hårde kilometer.”

Thomas: ”Jeg glæder mig til i morgen…”

Mig: ”Altså der var jo INGEN asfalt overhovedet…”

Efterfølgende ser min kone på mig med rynkede bryn. Jeg fatter ingenting. Det var en helt normal cykelsamtale, hvor vi virkelig havde fat i den lange ende…

Anerkendelse af et stykke hårdt arbejde

Spøg til side. Cyclingfreak.dk som sponsor og Aarhus Motion, med Thomas Glud i spidsen for gildet, har virkelig fået skruet en fed weekend sammen. Søndag blev der ligeledes lukket helt op for gashåndtaget, og flere ryttere har sikkert hørt sig selv have en samtale a la den citeret i det ovenstående afsnit.

Sponsorarbejdet og arrangørerne har virkelig lagt sig i selen i denne weekend. Men Aarhus Motion husker også at takke videre ned i fødekæden. I ugen efter løbet donerede Aarhus Motion 7.500kroner til Aarhus Trailbuilders. Dem skylder vi alle en stor tak for deres store arbejde med sporene i skoven. Det er et stærk stykke arbejde, og det er flot set af Aarhus Motion at huske dem efter en succesrig weekend.

Dette – og tusind andre gode argumenter – gør, at jeg kommer igen til næste år, når det blændes op for Cyclingfreak.dk Aarhus Mountainbike Challenge 2017.

Vi ses!

// Søren Kuipers