Streetrace Copenhagen 2015
Streetrace Copenhagen 2015 byder på en helt unik rute i hjertet af København

Nyt cykelløb i KBH – Streetrace Copenhagen

København får et nyt 12 timers cykelløb d. 16. august. En begivenhed, som handler om passion for cykling og for København med start og mål under Operaens halvtag på en unik 3,3 km rute designet af Rolf Sørensen. I dag, mandag kl. 18 afholdtes presseevent i Operaens foyer, hvor pressen, medier og udvalgte personer fra cykel miljøet var inviteret til at komme og høre mere om Streetrace Copenhagen, AltomCykling.dk var naturligvis på pletten.

Af: Nils Bradtberg

Fra Operaen står København skarpt denne eftermiddag. Gennem de store panorama vinduer kan byens historiske mastodonter udpeges, én efter én. Som Københavner imponeres jeg stadig over denne udsigt. Derfor synes det ikke tilfældigt, at Wonderfull Copenhagen har kastet sig ind i initiativet ‘#StreetraceCopenhagen’, et nyt unikt cykelløb i kernen af #København. Arrangementet vil alene på grund af dets særegenhed skabe en del omtale, er jeg sikker på.

Copenhagen Streetrace 2015 presse

Idéudvikler Rolf Sørensen har ikke overraskende hentet Italiensk inspiration; hvor cykelsporten sættes i centrum, hvor publikum er med hele vejen, hvor såvel stjernen, eks-stjernen og sofa-stjernen kan være med. Her vil være madboder, speaking fra målområdet, indlagte konkurrencer, lodtrækninger og meget, meget mere. På den måde satses der nytænkende i dansk regi. Hvor cykelløb oftes afvikles i det danske landidyl, har man her søgt at trække det ind til folk. Og det er netop, hvad formålet er; at skabe seværdighed, i en tid, hvor København allerede rider på en bølge af sportsstævner – herunder diverse cykelløb og tri-stævner i international klasse. For nok rider dette initiativ videre på denne bølge, men det skaber også noget nyt, ved at kombinere kultur og sport.

Samtidig er det er også et modigt projekt, der tør kaste glæde over cykelsporten, tør at stå ved den. Det bliver ikke bare suppe, steg og is cykling, der bliver drama for alle pengene, vi får alle de taktiske, tekniske og interne dyst at se – nu ikke på en forblæst landevej et sted i ingenmandsland, men i centrum af København, derfor synes jeg placering og aktivitet spot on!

Ruten

Rundstrækningen lyder på 3,3 kilometer, heraf er 1200 meter på brosten!, 5 broer og tekniske sving skal passeres, hvor farten bremses og accelereres op igen. Det er et hold event, og hvad enten holdet lyder på 4 eller 6 mand, så bliver koldblodigheden afgørende. Med perspektivering til Rolf’s egne erfaringer, så bliver taktik og teknik afgørende. Hans øjne fortæller stadig med passion herom. Jeg kan nærmest se, at han gennemlever egne erfaringer med disse typer races, mens han fortæller mig om det.

I korte træk er ruten teknisk udfordrende, så det er afgørende, at momentet holdes ud af svingene, og rytteren der er på, har friskhed i benene. Rolf vrider kroppen til højre, i det han simulerer rutens sidste højresving inden mål ved Operaen. En simpel opskrift, der givetvis bliver sværere at udføre i praksis, men Rolf har det stadig i sig. Han og mange andre eks-stjerner vil være at finde på startlinjen den 16/8 kl. 09 foran Operaen, sammen med 174 andre hold og 999 andre deltagere, og naturligvis et AltomCykling.dk hold.

Se mere om løbet på:  http://www.streetrace.cc/#copenhagen