Det var så fint med et lille skriv fra Parbo i USA i sidste uge, at vi skyndte os at skrive til ham om han ikke havde mere fra samme skuffe – det havde han heldigvis :) I den netop overståede weekend kørte Joachim UTCX – “Cross out Cancer”, ikke overraskende et løb der samler ind til penge til til kræftforskning, god karma.
Af: Joachim Parbo // Challenge Tires
Odds’ne lå ikke just til min fordel… Efter min sejr i Portland kørte jeg mandag 10 timer mod Ogden, Utah.
Byen ligger i 1300 meters højde og er lettere iltfattig. Jeg havde igen-igen været snottet og svækket efter sejren i Portland – og valgte at holde mig helt fra cyklen. Normalt siger man at det tager 14 dage at akklimatisere, så min træthed blev kun forværret af højden.
Det var en frostkold dag. Heldigvis var der ikke så meget vind – og solen tittede tilmed frem ind i mellem de lette snebyger. Scenen var sat i en picnicpark uden mere end 5m højdeforskel. Der var et par isede steder og en del glat sne, men der var også et par hårde kanter undervejs, så jeg kunne ikke tillade mig at køre med under 1,9 bar i mine Challenge Limus tires.
Jeg fik en plads i anden startrække og tænkte at jeg bare skulle køre sikkert hjem, men så lød fløjten – og rutinen tog over. Ude på første omgang befandt jeg mig fint på fjerdepladsen i en gruppe på 7 og følte mig godt tilpas.
På anden omgang rykkede lokalmatadoren, Jason Sager. Jeg tog hans baghjul og nu kørte gruppen op i et helt andet tempo.
Jeg havde regnet med, at Sager nok ville røre på sig på et tidspunkt. Sager har kørt internationale topresultater ind i mountainbike. Sammen med tyske, Benjamin Sonntag har han bl.a. vundet Trans Andes og kørt en 5. plads ind i etapeløbet, Cape Epic i Sydafrika.
Sager satte tempo en hel omgang. Herefter sad jeg alene med ham dog kun med 20 sekunder ned til den næste gruppe på 5. Sager holdt kort efter igen og jeg tog fronten i samme tempo.
Efter 2 omgange råbte Sager til sine mekaniker, at han havde brug for at skifte cykel. Jeg fortsatte med fuldt pres, mens Sager gik i pit. Der må være sket noget for han blev passeret af næste gruppe og han kom ikke op igen.
Resten af løbet kunne jeg koncentrere mig om at bruge mine kræfter rigtigt. Det begyndte at blive koldere og mudderet frøs fast, når det ramte cyklen. De sidste 3 omgange var ret lede og jeg kunne mærke at jeg ikke var helt på toppen. Alligevel lykkedes det mig at holde forfølgerne på afstand og tage sejren.
