Cross is coming – Talentarbejdet blomster i Aarhus

Sidst på måneden starter CX sæsonen, og her i efterårsferien bliver der varmet op med SuperCamp i Aarhus, en sjov og målrettet træningslejr for alle aldre og ryttere. Vi var et hurtigt smut forbi SuperCamp med kameraet, som optakt til det legendariske Grote Prijs, der åbner cross sæsonen, d.30-31 Oktober, sæt kryds i kalenderen, det plejer at være en fest.

Tekst og Foto Uggi Kaldan | AltomCykling.dk

Masser af inspiration

Rammerne til Super Camp er den legendariske cykelbane i Aarhus, det bliver ikke meget mere Cross end den. Træningslejren er for nybegyndere, masters-ryttere, børn og eliteryttere, både piger og drenge. Den er indrettet for til at alle kan få noget ud af at deltage. I 2021 lancerede Super Camp et særligt tilbud til piger og kvinder, der starter en dag før alle andre, så de har mulighed for at blive rystet sammen og komme ordenligt i gang, inden det store rykind, af alle 56 deltagere, søndag.

Det lader til at pigerne havde nydt dagen alene, der var i hvert fald højt humør blandt dem, og de virkede topmotiverede til at følge den engelske træner Joanne Newstedt, der mens jeg var forbi, var igang med at træne den vigtige start i lcross; – “Put your elbows out“, sagde Joanne, mens pigerne smilede lidt forlegent, “lean on eachother“, fortsætte englænderen og skubbede til pigen ved siden af hende, nu blev der grinet højlydt, men også lyttet. Det var tydeligt at der ved næste sprint øvelse blev givet mindre ved dørene.

Tekniktræning for alle aldersklasser

Man kan virkelig rykke sig på sådan en træningslejr. Det er sjældent man finder tiden til 3 – 4 dage i streg, med 3 træningspas om dagen, det giver både formen et boost, men teknikken kan virkelig også flytte sig. Naturligvis giver det også ømme stænger og de yngste fik da også at vide, at nu måtte de lige tage en slapper, da jeg var der, så de ikke brændte helt sammen.

Men der gik ikke mange minutter, så var de på cyklen igen. Det er sjovt at dyrke cross og fedt at se at det her tiltag virker. Her udvider de unge deres bekendtskabskreds, bliver bedre til deres sport, og bliver mere selvstændige, det er et sejt tiltag de har lavet i Aarhus! Husk at komme på Cykelbanen til Grote Prijs d.30 – 31. oktober, det bliver en kæmpe fest og et sportsligt overflødighedshorn, med cykelcross på højt niveau.

Den danske CX Kalender 2021/2022:

30-31. oktober – Cross Cup I+II, Aarhus

07. november – Cross Cup III, Sorø

13. november – Cycling West, Varde

🏆 14. november – Jysk/Fynsk Mesterskab, Vejen 🏆

20-21. november – Cross Cup IV + V, Roskilde

27. november – Cross Cup VI, Holbæk

🏆 28. november – Cross Cup VII + B&U & Master DM, Ballerup 🏆

5. december – Cross Cup VIII, Odense

11-12. december, Cross Cup IX – X, Aalborg

🏆2. Januar, Sjællandske Mesterskaber, Hillerød 🏆

🇩🇰8-9. Januar, DM Grote Prijs, Aarhus 🇩🇰

16. Januar, Cross Cup Finale, Kalundborg