Se hvad UPS kom med…
En pedalarm med indbygget wattmåler. Team SKY bruger den, og nu prøver redaktøren den også!
Wattmålere er det nye sort, og kommer i utallige former og udgaver, redaktøren har aldrig haft én, og derfor bliver det super sjovt at dimse med installation (som dog ser ret let ud i det her tilfælde) og træning, forvent at blive bombarderet med en mindre storm af watt tal i nærmeste fremtid.
AltomCykling.dk lover også at svare på det kontroversielle spørgsmål – bliver man virkelig hurtigere, alene af at vide sit watttal?
Tager til indledningsløb i Horsens på Søndag, og måleren bliver monteret i morgen, så hvis nogen skulle have lyst til at få et absolut førstehåndsindtryk af enheden, så spørg endelig, det er mig med kameraet og den røde CX vintercykel.
God weekend til jer alle.
*Bemærk venligst at billeder er af en testenhed, og at Stages logoet ikke er så fremtrædende på de enheder der sælges.